Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I august sidste år døde den 48-årige litauer Alvidas Jančauskas efter en arbejdsulykke i Danmark. Siden har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fire gange bedt hans arbejdsgiver, L.J Montage i Nordjylland, komme med oplysninger i sagen. Uden at få svar.

Alvidas Jančauskas' sidste hvilested. 10 måneder efter den 48-årige litauers død har hans danske arbejdsgiver stadig ikke anmeldt dødsulykken eller oplyst Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om sine forsikringsforhold.
FOTO: Privat

Det er over 10 måneder siden, at den 48-årige litauer Alvidas Jančauskas døde af sine kvæstelser efter at være styrtet otte meter ned i et betongulv med hovedet forrest. Men den nordjyske tømrer- og snedkervirksomhed L.J Montage i Arden har stadig ikke anmeldt arbejdsulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen.

L.J Montage har heller ikke svaret på fire henvendelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor tømrer- og snedkervirksomheden blandt andet bliver bedt om at oplyse navnet på dets forsikringsselskab og forsikringens policenummer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skrev første gang til L.J Montage 16. november 2016 og har senest rykket for et svar 3. juli i år. Uden at L.J Montage har reageret.

Det vækker vrede hos advokatfuldmægtig Charlotte Clausen fra Advokatfirmaet Søren V. Andreasen i Auning, der repræsenterer den afdøde Alvidas Jančauskas’ i dag 22-årige datter, Aurelija Jančauskaitė.

- Jeg har aldrig før oplevet, at en arbejdsgiver ikke reagerer på henvendelser og ikke bidrager med oplysninger, når der er sket en dødsulykke, siger Charlotte Clausen.

“Helt forfærdeligt”

Ud over sin datter efterlod Alvidas Jančauskas sig en i dag 21-årig søn, et barnebarn og sin mor. Og uden de efterspurgte oplysninger fra L.J Montage kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke behandle og få afsluttet den ulykkelige sag i forhold til en eventuelt erstatning til de efterladte.

Når han ikke arbejdede i udlandet, boede Alvidas Jančauskas i landsbyen Igliauka ved industribyen Marijampolė i den sydlige del af Litauen. Han sendte hver måned penge til sin søn samt sin datter, Aurelija Jančauskaitė, der bor i Klaipėda i den nordvestlige del af landet. Af Fagbladet 3F’s aktindsigt fremgår det desuden, at han i perioden fra 23. april 2014 til 14. juli 2016 hver måned gav penge til medicin og forsørgelse af sin 82-årige demente mor i Litauen. To dage inden Alvidas Jančauskas døde, betalte hans familie cirka 26.000 kroner for at få ham kørt i lægeambulance med respirator fra Rigshospitalet i København til et hospital i Litauen. Familien har ifølge den afdødes datter, Aurelija Jančauskaitė, ikke fået nogen økonomisk hjælp fra Danmark.

- Der er tale om arbejdsulykke, som har kostet et menneskeliv. Og en arbejdsgiver, der fuldstændigt blæser på de efterladte. Det er helt forfærdeligt, siger advokatfuldmægtig Charlotte Clausen og fortsætter:

- Hverken de efterladte eller jeg kan komme med oplysninger om L.J Montages forsikringsforhold. Og det er stærkt kritisabelt, at virksomheden bare kan lade være med at svare Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der som myndighed jo har mulighed for at iværksætte nogle sanktioner over for virksomheden.

Familien måtte selv anmelde ulykken

Ulykken, der endte med at koste Alvidas Jančauskas livet, skete 2. august 2016 på en byggeplads i Dragør. Han døde 29. august 2016 efter 27 dage i kunstigt koma. På vegne af advokatfuldmægtig Charlotte Clausen og Alvidas Jančauskas’ datter gjorde den litauiske tolk Salius Pusinskas allerede i en e-mail 31. august 2016 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opmærksomhed på, at den 48-årige litauiske arbejder var afgået ved døden.

“Vi vil gerne vide, om arbejdsgiveren L.J Montage havde oplyst om arbejdsskade/arbejdsulykken”, skrev Saulius Pusinskas i e-mailen.

Af Fagbladet 3F’s aktindsigt fremgår det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring først registrerer henvendelsen fra den litauiske tolk 13. september 2016 og formelt først opretter Alvidas Jančauskas’ sag 28. oktober 2016. Samme dag som advokatfuldmægtig Charlotte Clausen selv anmelder sagen på vegne af Alvidas Jančauskas’ datter, Aurelija Jančauskaitė.

Hvorfor der går godt to måneder fra den litauiske tolks henvendelse til, at sagen bliver oprettet, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke forklare over for Fagbladet 3F.

Arbejdsgiver har accepteret bøde

Alvidas Jančauskas var udlejet til L.J Montage via et litauisk vikarbureau. Lars Bjarne Jensen, der ejer L.J Montage, oplyste ifølge Arbejdstilsynets tilsynsrapport efter ulykken, at han havde planlagt, hvordan arbejdet skulle udføres. At han instruerede den ene af tre litauere, som kunne engelsk, og at denne litauer efterfølgende instruerede sine to landsmænd. Lars Bjarne Jensen oplyste efter ulykken også til Arbejdstilsynet, at han selv havde ført tilsyn med arbejdet.

Ulykken førte til både et forbud og strakspåbud fra Arbejdstilsynet, der senere indstillede til politiet, at der blev rejst retlig tiltale mod L.J Montage. Lars Bjarne Jensen påtog sig for nylig sit ansvar for ulykken ved at acceptere en bøde på 70.000 kroner, inden sagen kom for retten.

Får myrekryb

Derfor forstår advokatfuldmægtig Charlotte Clausen ikke, hvorfor L.J Montages indehaver, Lars Bjarne Jensen, efter over 10 måneder endnu ikke har oplyst Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om sine forsikringsforhold.

- Jeg har haft mange sager om litauiske arbejdere, der er kommet ud for arbejdsulykker i Danmark. Og jeg sidder tilbage med en følelse af, at deres liv ikke er meget værd. Derfor opfordrer jeg altid litauere og andre, der tager arbejde i Danmark, til at melde sig ind i en fagforening og sikre, at der er styr på forsikringerne, siger Charlotte Clausen.

- 70.000 kroner i bøde for en arbejdsulykke, der har kostet et menneskeliv. Det er så billigt sluppet, at jeg næsten får myrekryb, siger hun.

Risikerer endnu en bøde

Ud over bøden på 70.000 kroner for overtrædelser af arbejdsmiljøloven i forbindelse med ulykken risikerer L.J Montage at få en bøde for ikke at have anmeldt dødsulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og for ikke at have afleveret de nødvendige oplysninger i sagen.

- Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver opmærksom på, at en sikringspligtig arbejdsgiver ikke har indsendt anmeldelse, vil man i første omgang sende arbejdsgiveren et varsel, hvor man dels beder arbejdsgiver anmelde ulykkestilfældet, og dels gør opmærksom på, at manglende medvirken kan føre til bøde, udtaler afdelingschef Lone Frosch, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i et skriftlig svar til Fagbladet 3F.

- Hvis ikke arbejdsgiveren reagerer på varslet, vil der blive sendt rykker. Reageres der heller ikke på rykkeren, vil det udløse bøde på 5.000 kroner - og ved gentagelsestilfælde 10.000 kroner, oplyser Lone Frosch.

Fagbladet 3F har flere gange rettet henvendelse og lagt flere beskeder til L.J Montages ejer, Lars Bjarne Jensen. Lars Bjarne Jensen har én gang oplyst, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen og efterfølgende ikke reageret på Fagbladet 3F’s henvendelser.

Det er dette standard spørgeskema fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som L.J. Montage trods flere rykkere ikke har svaret på.
Det er dette standard spørgeskema fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som L.J. Montage trods flere rykkere ikke har svaret på. FOTO: Fagbladet 3F's aktindsigt hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring