I byggeriet er det macho at knokle: “Man tager hellere piller end en sygedag”

I byggebranchen bider man ofte smerten i sig og tager en pille. Men det er en løsning, man sjældent taler højt om.
- Gulvlæggeren Lars Knud Lauridsen oplever byggebranchen som et sted, hvor man hellere tager tager smertestillende end en sygedag.
- En 3F-analyse fra 2023 viser, at mere end otte ud af ti af medlemmerne oplever at have smerter i løbet af deres arbejdsdag.
- Smertespecialisterne Helle Evers Palshof og Astrid Bøgh møder mange mænd, der har defineret sig selv gennem deres evne til at præstere fysisk.
- Forsker hos NFA Jeppe Ajslev forklarer, at smerte er accepteret som en normal, forventet og endda en respekteret del af byggearbejde.
I byggebranchen beklager man sig ikke. I hvert fald ikke over den åbenlyse sandhed, at arbejdet slider på kroppen over tid. Her taler man ikke om smerterne eller pillerne.
– Man tager hellere piller end en sygedag. Men man siger det ikke højt. Man gør det bare.
Det siger Lars Knud Lauridsen. Han er uddannet gulvlægger og arbejdede på fuld drøn indtil 2009, hvor han var ude for en alvorlig arbejdsulykke.
En analyse fra 2023, lavet af 3F, viser, at mere end otte ud af ti af medlemmerne oplever at have smerter i løbet af deres arbejdsdag.
En tidligere analyse fra 2019 blandt 3F’s medlemmer viser, at 54 procent havde taget smertestillende medicin eller haft brug for behandling inden for det seneste år.
Til sammenligning gælder det for 34 procent af den øvrige befolkning.
Vi ser mange mænd, som har holdt facaden længe. De har defineret sig selv gennem deres evne til at præstere fysisk
Helle Evers Palshof og Astrid Bøgh
Lars Knud Lauridsen mener, at tavsheden omkring smerter hænger sammen med kulturen i faget.
– Mit fag er jo et fag, hvor man skal være stærk. Og så er det måske et tegn på svaghed, siger han.
Svært at bede om hjælp
På smerteklinikken på Gentofte Hospital møder smertespecialisterne Helle Evers Palshof og Astrid Bøgh dagligt patienter med kroniske smerter, også fra byggeriet.
– Vi ser mange mænd, som har holdt facaden længe. De har defineret sig selv gennem deres evne til at præstere fysisk, fortæller de og fortsætter:
– Når det ikke længere går, falder de ofte meget dybt – både socialt og psykisk. Og det er svært at bede om hjælp, når man kommer fra en kultur, hvor man skal kunne klare sig selv.
Astrid Bøgh peger på, at der findes masser af dokumentation for, at mænd går mindre til lægen.
– Især mænd i den her aldersgruppe, som er arbejdsdygtige. Og det med at være fixer og tænke “jeg finder selv ud af det”. De kører nok længere, før de melder sig syge og erkender, at de har et problem, siger hun.
På smerteklinikken i Gentofte ser smertespecialisterne også, hvordan fysisk slid, tavshed og medicinforbrug går hånd i hånd, og hvordan mange først søger hjælp, når alt andet er bristet.
– Nogle af dem, vi ser, kommer med en gigadosis opioid. Men de har lige så ondt, som de havde uden. Nu har de bare fået bivirkninger og afhængighed af pillerne oveni, siger Helle Evers Palshof.
Smerter er en forventet del af byggearbejde
Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Jeppe Ajslev har forsket i smerter på arbejdspladsen og forklarer, at ansatte i byggebranchen er blandt de mest udsatte. Ikke kun på grund af det fysiske slid, men også på grund af arbejdskulturen.
I hans forskningsartikel Habituating Pain fra Roskilde Universitet konkluderer han, at smerte ofte ses som en naturlig del af arbejdet:
– Der bliver sjældent sat spørgsmålstegn ved eller reflekteret over smerte. Smerte er snarere tilvænnet, accepteret som en normal, forventet og endda en respekteret del af byggearbejde, beskriver studiet.
Det handler om at kunne tale om det som en reel virkelighed. Ikke som noget, kun særligt svage eller vattede personer oplever
Jeppe Ajslev
Jeppe Ajslev peger desuden på, hvordan smerte i sig selv bliver en del af arbejdstempoet og identiteten og bliver en tavs præmis for at være en ‘god’ og produktiv medarbejder.
– I den kontekst bliver det legitimt at dulme smerterne med medicin, mens det stadig kan opleves som forbundet med en fysisk og karaktermæssig svaghed samt sociale og ansættelsesmæssige risici at tale åbent om, hvorfor man har brug for den, forklarer han.
Bør kunne tale om smerterne
Jeppe Ajslev mener, at vi bør kunne tale om smerter og medicin som en reel virkelighed.
– Ikke som noget, kun særligt svage eller vattede personer oplever, siger han.
Derudover mener han, at man skal arbejde med smerte helt konkret i forhold til arbejdsopgaverne, og at man allerede i planlægningen af arbejde bør overveje, hvordan en fysisk krævende opgave kan gøres mindre belastende.
– Og at der i virksomhederne er en kultur, hvor man kan sige sådan noget højt, hvor det bliver taget alvorligt, og man handler på det, siger han.

