Læger udskriver færre piller – men bekymrer sig om et tavst forbrug i skurvognene 

Mens myndighederne knokler for at stoppe unges forbrug af opioider, frygter læger, at en større gruppe bygningsarbejdere bruger de illegale stoffer – uden kontakt til sundhedsvæsenet. Og uden, at myndighederne har en plan for at hjælpe dem.

– Der er noget på spil her, som vi ikke må ignorere. Vi møder kun med dem, der ender med at få problemer med at fastholde deres arbejde, men hvad med dem, der stadig er derude og bruger det for at kunne holde sig oprejst? siger Astrid Bøgh og Helle Evers Palshof.

De er begge læger og smertespecialister, arbejder på Tværfagligt Smertecenter på Gentofte Hospital og har flere års erfaring med patienter med kroniske og komplekse smerter.

Og de fortæller, at de blandt andet møder patienter fra fysisk krævende fag, der i årevis har taget opioider for at kunne passe deres arbejde. Herunder håndværkere.

– Vi ser patienter, som har brugt opioider i lang tid, fordi de ellers ikke kunne holde til deres arbejde. For den, der benytter opioidet, opfattes det ikke nødvendigvis som et misbrug, men om at kunne fungere i hverdagen, siger Helle Evers Palshof.

Fagbladet 3F har været i kontakt med 14 nuværende eller tidligere ansatte i forskellige firmaer i byggebranchen. De har alle selv brugt eller har haft kollegaer, der brugte stoffer eller opioider på arbejdspladsen.

Usynligt forbrug i byggebranchen

Når Helle Evers Palshof og Astrid Bøgh begynder et forløb med en patient, der er i behandling med opioider, er det typisk på grund af en operation eller en konkret akut opstået skade, for eksempel en arbejdsskade, hvor opioider i første omgang kan have givet mening.

Men en del patienter fortsætter forbruget langt ud over den akutte smertefase, uden at være klar over, at smerterne har ændret karakter.

– De opdager måske ikke selv, hvornår smerterne bliver kroniske. De tager det stadig, fordi de har ondt – og fordi de skal møde op på arbejde. Det bliver et funktionelt forbrug, siger Helle Evers Palshof.

Men det er langtfra alle patienter, der har fået adgang til opioiderne gennem deres læge.

Helle Evers Palshof og Astrid Bøgh har kendskab til, at nogle patienter kombinerer deres udskrevne medicin med opioider, de har lånt af kolleger eller købt via sociale medier.

– Det er ikke svært at få fat i. Men det gør også, at forbruget bliver usynligt, siger Astrid Bøgh.

Med en enkel søgning på det sociale medie Reddit fremgår det, at opioider som tramadol, oxycodon og morfin er tilgængelige via private beskeder og annoncer med både priser og kontaktoplysninger.

Tal fra toldstyrelsen viste, at der i 2023 blev beslaglagt 960.000 opioidpiller i Danmark, hvilket er en markant stigning fra 2021, hvor styrelsen beslaglagde 160.000 ulovlige piller.

Kan skjule mørketal

Danmark har i de seneste år arbejdet målrettet på at nedbringe forbruget af opioider, og tallene viser en tydelig effekt. I 2018 indløste omkring 446.200 personer en recept på opioider. I 2023 var tallet faldet til knap 394.800, hvilket svarer til et fald på 12 procent. 

– I Danmark har vi været meget optagede af, at udskrivningerne falder. Det bliver brugt som et tegn på, at vi gør det godt. Men spørgsmålet er, om det registrerede fald skjuler et stigende mørketal, siger Astrid Bøgh.

Astrid Bøgh sammenligner med USA, hvor sammenhængen mellem fysisk arbejde og opioidafhængighed er veldokumenteret.

Her er bygningsarbejdere blandt de mest udsatte erhvervsgrupper i forhold til opioidrelaterede dødsfald og afhængighed. Årsagerne peger blandt andet på fysisk belastning, smertebehandling efter arbejdsulykker og begrænset adgang til alternativ behandling.

Ifølge den amerikanske brancheforening National Association of Home Builders, der repræsenterer boligbyggere og entreprenører, har omkring 15 procent af byggearbejderne i USA et misbrug af stoffer. Til sammenligning gælder det for 8,6 procent af resten af befolkningen.

Derudover står arbejdere i den amerikanske byggebranche for 25 procent af opioid-relaterede dødsfald blandt alle erhvervsgrupper, ifølge brancheforeningen.

– I Danmark har vi ingen opgørelser over, hvor mange der tager opioider uden for systemet – og slet ikke, hvor mange der gør det for at kunne møde på arbejde. Det har vi ikke haft fantasi til at forestille os kunne være et problem her. Og det er i sig selv en barriere for at få det undersøgt, forklarer Astrid Bøgh.

Hun tilføjer:

– Der er et fokus på det udskrevne forbrug – men det illegale forbrug falder uden for det felt. Og netop dér kan vi have en tavs gruppe, der lever med funktionel afhængighed i det skjulte.

En branche med smerte som præmis

Lægerne ser patienter, som ser smertestillende som en nødvendighed – og ikke et valg. Sygemelding kan koste jobbet. Akkorden venter. Kollegaerne regner med én.

– Vi har patienter, der siger: ‘Jeg har ikke råd til at gå til psykolog. Jeg har en akkord, jeg skal passe,’ siger Astrid Bøgh og fortsætter:

– Så de vælger det, der virker hurtigt – og det er pillen.

Ifølge de to speciallæger kræver en reel indsats mod afhængighed og funktionelt forbrug, at vi først og fremmest får afdækket problemets omfang og får spredt viden om det problematiske ved vedvarende forbrug af opioider. Det kræver ikke kun en højt specialiseret indsats, men også en indsats som en del af det almindelige sundhedssystem og arbejdsliv.

Selvom arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s Byggegruppe, Flemming Hansen ifølge ham selv ikke ikke har et indgående indblik i problemet, er han også positiv overfor mere forskning på området.

– Men det er også en snak, der skal tages ude sjakket i skurvognene. Altså det er jo en trist udvikling, hvis nogen er nødt til at tage den medicin for at kunne passe deres arbejde, siger han og fortsætter:

– Vi kan jo ikke lade folk gå rundt på byggepladserne som halv-narkomaner, hvis påstandene om opioider er rigtige.

Fagbladet 3F har rakt ud til Sundhedsstyrelsen for at forholde dem til smertespecialisternes bekymring. Styrelsen har ikke haft mulighed for at kommentere artiklen.