Det gør ondt i kroppen på mange 3F’ere, når de er på arbejde i industrien, på byggepladsen, gør rent eller kører rundt med varer og passagerer i Danmark.
I en ny undersøgelse foretaget af 3F blandt et repræsentativt udsnit af fagforbundets medlemmer i alderen 16-66 år, svarer 84,4 procent, at de oplever at have smerter i løbet af deres arbejdsdag. 14,7 procent oplever altid at have smerter på jobbet, og det er betydeligt flere end i en lignende undersøgelse i 2022, hvor kun 10,5 procent svarede det samme.
– Vi ved, at en stor del af vores medlemmer har et hårdt fysisk arbejdsliv, der kan føre til nedslidning og smerter, men tallene går den forkerte vej. Det bekymrer mig, at andelen af medlemmer, der oplever altid at have smerter på arbejdet, er steget, siger forbundssekretær i 3F Lene Krabbe Dahl, der har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i fagforbundet.
“Alarmerende udvikling”
Fra 25.-27. oktober deltager omkring 300 arbejdsmiljørepræsentanter i 3F’s Arbejdsmiljøtopmøde i Odense, hvor et af emnerne netop er det fysiske arbejdsmiljø, der ifølge den nye undersøgelse også påvirker privatlivet og fritiden.
3F’ernes smerter forsvinder nemlig ikke, når arbejdsdagen er omme. I perioden 2007-2023 er andelen af 3F’ere, der også har smerter, når de kommer hjem fra deres job, tværtimod steget fra 51 til 83 procent.
LÆS OGSÅ: – Jeg kan ikke engang åbne et syltetøjsglas mere
Samtidig kan en tredjedel af 3F’erne “i høj grad” eller “i nogen grad” ikke udføre deres fritidsaktiviteter på grund af smerter, viser undersøgelsen.
– Det er en alarmerende udvikling, og der er behov for handling, siger Lene Krabbe Dahl.
SE HER, HVOR 3F’ERNE HYPPIGST HAR SMERTER
Grafikken er baseret på 1.469 svar fra medlemmer af 3F i alderen 16-66 år, der alle ofte har smerter i kroppen i løbet af en arbejdsdag. I undersøgelsen har 3F’erne kunnet give flere svar på, hvor de har ondt. Kilde og illustration: 3F
Et økonomisk guldæg
3F’erne døjer især med smerter i lænden, den nedre del af ryggen, nakken og skuldrene, og Lene Krabbe Dahl mener, at der er al for lidt fokus på fysisk nedslidning i samfundsdebatten og i den arbejdsmiljøaftale, som regeringen og samtlige partier i Folketinget indgik tidligere i år.
Hun henviser til, at alene smerter i lænd og ryg – ifølge rapporten “Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme”, som Sundhedsstyrelsen har udgivet – hvert år koster samfundet over 20 milliarder kroner i produktionstab på grund af fravær fra arbejdsmarkedet.
– Der ligger et stort økonomisk guldæg i at forebygge, at folk overhovedet får smerter og bliver fysisk nedslidte på grund af deres arbejde, siger Lene Krabbe Dahl.
– Vi ved, at smerter i lænd og ryg er årsag til udstødning fra arbejdsmarkedet. Derfor er der i høj grad brug for forebyggelse og hjælpemidler for at få sat en stopper for vores medlemmers problemer, siger hun.
Smerte-politik
Ud over at koste samfundet penge går det også ud over den enkelte borgers livskvalitet, hvis smerter sætter begrænsninger eller en stopper for arbejdet. Det påpeger forskningschef og professor Andreas Holtermann, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
– Sammenlignet med øvrige sundhedsudfordringer – for eksempel stress – får smerter i kroppen meget lidt opmærksomhed. Der er indgående forskning, som viser, at grupper med en kortere uddannelse og et manuelt arbejde ofte er hårdt ramte, og arbejdsmiljøet og de fysiske krav på jobbet har betydning for smerter. Derudover er der evidens for, at smerter i kroppen øger risikoen for at blive sygemeldt og på sigt droppe ud af arbejdsmarkedet, siger Andreas Holtermann.
Ud over tekniske hjælpemidler, ergonomiske løsninger, fysisk træning og en tilpasning af arbejdet til den enkelte er der ifølge Andreas Holtermann manglende evidens for, hvad der kan forebygge og håndtere smerter på jobbet i det lange løb.
– Men lige som mange arbejdspladser i dag har en stress-politik, kan der ligge et stort forebyggelsespotentiale i, at arbejdspladser udarbejder en smerte-politik. Det kan blandt andet handle om at have klare retningslinjer for, hvem en medarbejder skal gå til med sine smerter, hvilke tilbud der foreligger ved arbejdspladsen, og hvilke forventninger man kan stille til tilpasninger af arbejdsopgaver, siger han.