Året er 2009 og gulvlæggeren Lars Knud Lauridsen er på vej ned ad en trappe. Med sig har han en gulvhøvl med en dødvægt på omkring 100 kilo. Han er vant til at slæbe på den tunge maskine, men denne gang overser han noget væske på trappen.
Han glider og falder flere trin ned. Menisken og brusken i højre knæ er ødelagt.
Da smerterne på et tidspunkt bliver for voldsomme, introducerer hans læge ham for det smertestillende medicin tramadol.
I starten virker pillerne for Lars Knud Lauridsen.
– De var da gode nok, når de først kom i kredsløbet, siger han.
Smerterne fortager sig, og lægen forsikrer ham om, at han ikke vil blive afhængig af den stærke medicin.
– Jeg vidste jo ikke, hvad jeg fik. Jeg troede, det var ufarligt, siger han.
Tramadol er et stærkt smertestillende middel i opioidgruppen. Flere opioider udskrives på recept, men stofferne kan også bruges som rusmiddel og er stærkt afhængighedsskabende. Så meget, at Institut for Retsmedicin i Aarhus i 2024 vurderede opioider som det farligste rusmiddel i Danmark.
Et fag under pres
Fagbladet 3F møder Lars Knud Lauridsen på 58 år på en byggeplads i Nordhavn i København. Vi sidder på omvendte plastikspande, og rundt om os arbejder kollegaerne videre. Lars Knud Lauridsen er her for at lægge gulv – et arbejde, han holder fast i, selvom han i dag er førtidspensionist og derfor kun kan arbejde meget begrænset.
Han har været gulvlægger siden 1992. Det var ikke en barndomsdrøm, men et tilfældigt valg i et arbejdsliv med mange omveje.
Alligevel er det blevet et fag, han holder fast i.
– Der findes ikke nogen radiatorskjulere, der er lavet til det dér, siger han og peger på en radiator.
– Så må man jo finde ud af, hvordan man får det løst.
Det er dér, arbejdet bliver interessant for ham. Når der ikke findes en færdig løsning. Når man skal tænke sig frem.
– Det er enormt kreativt, når vi får lov. Når vi får lov at lave det rigtigt, så er det jo et skønt fag.
Han kan kun arbejde meget begrænset i dag, og er oftest rådgiver på projekter. Men han arbejder lidt.
– Hvis jeg kunne, så ville jeg arbejde dag og nat.
Abstinenser forklædt som smerte
Lars Knud Lauridsen havde ikke brugt tramadolen længe, før noget begyndte at ændre sig.
Abstinenserne kom snigende – forklædt som smerte.
– Jeg troede, det var knæet, den var gal med. Det troede min læge også. Så jeg fik bare flere og flere piller, siger han.
Abstinenserne er forfærdelige. De styrer hele ens liv. Du har bare lyst til at tage flere.
Lars Knud Lauridsen
I årene efter Lars’ ulykke var der en generel usikkerhed om, hvor afhængighedsskabende tramadol egentlig var. I 2017 indførte Lægemiddelstyrelsen derfor en midlertidig skærpet indberetningspligt for lægemidler, der indeholdt tramadol – lægerne skulle altså indberette alle bivirkninger de så hos patienterne til Lægemiddelstyrelsen.
Flere smertelæger havde nemlig offentligt havde advaret om, at stoffet var langt mere afhængighedsskabende, end det fremgik af produktinformationen.
– Min læge må have troet, at risikoen for afhængighed var væk. Ellers tror jeg ikke, han havde udskrevet så mange, siger Lars Knud Lauridsen.
Kroppen krævede hurtigt mere og mere af stoffet.
Og da han forsøgte at stoppe med pillerne, ramte abstinenserne hele kroppen.
– Det var som at være i et rum, der spinner rundt. Jeg blev pissesur. Vred. Aggressiv, siger han.
De psykiske forandringer fik konsekvenser langt ud over kroppen.
– Jeg ændrede personlighed totalt. Før var jeg aktiv, glad for at arbejde, nød hverdagen. Men tramadolen ændrede det hele, siger Lars Knud Lauridsen.
– Jeg havde levet sammen med min kone i 27 år. Det fungerede og vi havde det godt. Indtil jeg begyndte at tage tramadol. Så kunne hun ikke holde mig ud længere.
Tv-program blev vendepunktet
Da Lars Knud Lauridsen var længst ude i sit tramadol-misbrug, eksploderede han i vredesudbrud og kunne ikke arbejde, som han plejede.
– På et tidspunkt var der vagter på, når jeg skulle til møder på jobcenteret. Jeg satte en knytnæve gennem en gipsvæg og sparkede en stol tværs gennem lokalet derinde engang, siger han.
Lars deltog kun de første fem til ti minutter hos jobcenteret. Så tog 3F og jobcenteret resten.
– 3F hjalp mig virkelig meget. Helt vildt, siger han.
Man tager hellere piller end en sygedag. Men man siger det ikke højt. Man gør det bare.
Lars Knud Lauridsen
Men det store vendepunkt var først, da han så et opslag fra DR. De søgte folk, som havde fået udskrevet de stærke smertestillende piller til en dokumentar med navnet Morfinpillens skyggeside.
Lars Knud Lauridsen svarede på opslaget, og gennem DR kom han i kontakt med lægen Henrik Rindom. Først nu gik det op for ham, hvad det egentlig var, han havde taget i så mange år.
Han begyndte at trappe ned, mens programmet blev optaget.
– Det var ikke særligt fedt. Abstinenserne er forfærdelige. De styrer hele ens liv. Du har bare lyst til at tage flere.
Lars Knud Lauridsen tog tramadol i næsten 10 år. Nedtrapningen tog knap et år.
I dag er han stadig afhængig af smertestillende medicin for at kunne fungere.
En hverdag på medicin
– Jeg har lært at håndtere smerten, siger Lars Knud Lauridsen og fortsætter:
– Men jeg starter hver morgen med 1.500 milligram paracetamol. Og så fem-seks gange mere i løbet af dagen. Det kan også ses på levertallene.
Lars Knud Lauridsen er langt fra den eneste byggearbejder, der må tage medicin for at kunne møde på arbejde.
En medlemsundersøgelse lavet af analysevirksomheden Methods blandt medlemmer af 3F viser, at 95 procent af medlemmerne af Byggegruppen oplever deres job som ”fysisk hårdt”. To ud af tre bygningsarbejdere har haft smerter i kroppen på grund af arbejde inden for de sidste tre måneder, og 27 procent har brugt smertestillende.
Efter ulykken i 2009 og en senere ulykke har Lars fået svære skader i hjernen, som giver kroniske smerter i kroppen. Alligevel arbejder han stadig en smule.
– Hvis jeg ikke arbejder, får jeg flere smerter. Og så bliver jeg utålmodig.
Han kender flere kollegaer, der bruger opioider – ikke for at blive høje, men for at kunne fungere.
– Jeg kender da nogen, der tager det. Simpelthen for at komme i gang. Forbruget er ofte funktionelt. Noget, man tager for at møde ind. For at klare dagen.
– Man tager hellere piller end en sygedag. Men man siger det ikke højt. Man gør det bare.
Han mener, det hænger sammen med kulturen i faget.
– Mit fag er jo et fag, hvor man skal være stærk. Og så er det måske et tegn på svaghed.