Ugens pengetricks: Begår du denne fejl med din pensionsopsparing?

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
- Mange danskere sparer op til pension uden plan for, hvordan de vil bruge pengene.
- Omstilling fra opsparing til forbrug kan være udfordrende.
- Læg en økonomisk plan i god tid sammen med pensionsselskabet.
Vi sparer op til pension som aldrig før, men mange af os glemmer at lægge en plan for, hvordan vi vil bruge pengene.
Skiftet fra at spare op og blive rigere til at bruge sine penge og blive fattigere kan være svært for mange⬇️
✅Ugens tjek
Hvornår har du sidst skiftet adgangskode til de digitale tjenester, du bruger? 🔑
I løbet af ugen er det kommet frem, at der er sket et historisk stort læk af brugernavne og adgangskoder til en lang række populære tjenester som Apple og Google. 16 milliarder adgangskoder i alt, skriver Ekstra-Bladet.
Det er uklart, hvor mange af de lækkede passwords, som er af nyere dato eller overlappende. Men uanset hvad er lækket en god anledning til at gå dine egne adgangskoder igennem. Få gode på sikkerdigital.dk.
🚨Ugens fælde
Går du også efter anmeldelser med “bedst-i-test”, når du handler på nettet?🛍️
Så er der stor risiko for at blive snydt, advarer Forbrugerrådet Tænk.
En lang række hjemmesider med “bedst-i-test” og tilsyneladende uvildige anmeldelser af produkter er den seneste tid dukket op. Men siderne vildleder forbrugerne, fordi der er tale om betalt indhold, skriver mediet TjekDet.
– De snyder forbrugerne og pakker det ind i markedsføring, der ikke er til at stole på. På den måde får de franarret forbrugerne penge ved at lade dem tro, at de køber et produkt, der er bedst i test, siger Marie Frank-Nielsen, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.
Fik du læst?
Du kan ryge ud i problemer, hvis du ikke er opmærksom på, hvilke apps du installerer på arbejdstelefonen.
En IT-ekspert råder dig til, hvilke apps du bør undgå, og hvordan du styrker sikkerheden på din arbejdstelefon ⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
