Svindlet for 22.000 kroner: Derfor skal banken betale
Fra 375 kroner til mange tusinde kroner - så stor kan forskellen være på det beløb, du hænger på, hvis du er blevet udsat for svindel med dit betalingskort.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dansker blev snydt, da han handlede hos gadesælger i udlandet, men nu skal banken erstatte ham 22.000 kroner, selv om der blev brugt pinkode ved betalingen.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Mange bankkunder har gennem tiden måttet betale 8.000 kr. eller mere efter misbrug af deres betalingskort. Men det kan også lade sig gøre at slippe med 375 kr.
Så billigt er en dansker kommet ud af en affære hos en gadesælger i Brasilien. Han købte nogle fodboldtrøjer til en pris svarende til cirka 350 danske kroner og betalte med et betalingskort.
Men kort efter handlen forsvandt der et andet og stort beløb fra hans konto. Det svarede til over 22.000 danske kroner.
Hans bank, Andelskassen Fælleskassen, ville ikke erstatte noget, blandt andet fordi der var benyttet pinkode ved betalingen. Men nu har Det finansielle ankenævn afgjort, at manden kun skal betale 375 kr., mens banken skal dække resten.
Direktør Thorleif Skjødt fra Andelskassen Fælleskassen fortæller, at banken har betalt pengene til kunden. Også selv om han ikke forstår afgørelsen fra ankenævnet.