Pas på! Disse apps bør du slette fra arbejdstelefonen
Du kan gøre en række simple ting for at forbedre datasikkerheden på arbejdstelefonen, siger ekspert. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Apps på arbejdstelefonen kan give uvedkommende adgang til dine data. En IT-ekspert råder dig til, hvilke apps du bør undgå, og hvordan du styrker sikkerheden på din arbejdstelefon.
Lasse Dalsgaard Engelbret
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Du bør være påpasselig med, hvilke apps du lægger ned på din arbejdstelefon, forklarer IT-ekspert Sofie Freja Christensen. De kan nemlig udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.
Hun råder blandt andet til, at du holder dig fra at bruge fildelingstjenester som Dropbox og appen TikTok.
Du bør også undgå at downloade spil på arbejdstelefonen og generelt være skeptisk over for udviklere af apps, lyder rådet.
Samtidig bør du mindske indsamling af data, der ikke er nødvendigt for brug af apps, ligesom du jævnligt bør opdatere dine apps til nyeste versioner.
Er du typen, der henter den ene app efter den anden ned på arbejdstelefonen, så bør du nok lige tænke dig en ekstra gang om.
For du kan risikere, at følsomme data havner i de forkerte hænder, fortæller Sofie Freja Christensen, der er ekspert i cybersikkerhed for Ingeniørforeningen IDA og også arbejder hos IT-sikkerhedsfirmaet Dubex.
– Ideelt set bør du helt holde dig fra apps, der ikke er arbejdsrelaterede på din arbejdstelefon. Men det er også et spørgsmål om at være pragmatisk og en afvejning af, hvilken funktion du har, hvilke data du ligger inde med, og hvor de kan havne henne, siger Sofie Freja Christensen.
Eksperten forklarer dog, at nogle apps er mere problematiske end andre. Nedenfor får du hendes råd til, hvilke apps du bør undgå, og hvordan du kan styrke datasikkerheden på din arbejdstelefon.