Ugens pengetricks: Snyder du dig selv for 4.700 kroner?

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
- Mange danskere begår en fejl ved ikke at udfylde kørselsfradraget-
- Prisforskellen på forsikring af elbiler er faldet fra 40 procent til 11 procent
- Der er 50 farlige PIN-koder at undgå ifølge australsk undersøgelse
Hvor lang tid bruger du på at tjekke din årsopgørelse?⏱️
Hvis du er, som folk er flest, så bruger du ikke meget mere end et minut på det. Måske tjekker du kun lige, om tallet er grønt eller rødt.
Men det kan være, at du begår en dyr fejltagelse. Læs hvorfor ⬇️
❓Ugens myte
Har du overvejet om det er på tide at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil?🚗
Der er mange ting at tænke over, inden man tager springet. Samtidig skal man forholde sig til alle mulige påstande for og imod elbiler.
En af dem har været, at elbiler er langt dyrere at forsikre. Det har også været rigtigt, men ikke så meget længere.
For nye tal viser, at prisforskellen på forsikring er faldet fra omkring 40 procent til 11 procent, ifølge tal fra prisportalen Samlino, skriver Berlingske.
✅Ugens tjek
Vidste du, at der er 50 PIN-koder på fire cifre, der er farlige at bruge – og at der er en god chance for, at du bruger én af dem?
Den australske tv-station ABC har analyseret 29 millioner lækkede PIN-koder. Deres undersøgelse viser, at vi gør hackernes arbejde meget lettere, skriver Komputer for alle.
Så tjek lige om din PIN-kode er på listen og få gode råd til, hvordan du vælger en anden.
🚨Ugens fælde
Vi hører hele tiden om digital svindel, som er i stor vækst. Men det tætteste vi kommer på svindlerne er typisk et telefonopkald.
Men vidste du, at næsten 200 danskere hver måned bliver opsøgt i deres hjem af falske bankbude eller bankmedarbejdere, som vil stjæle oplysninger eller kreditkort?🧑💼
Flere banker oplever stigende problemer med de falske bankbude, der dukker op hos kunderne under påskud af at redde dem fra et akut hackerangreb, skriver Politiken.
Så hold lige øje med de luskede bankbude – ellers kan det blive dyrt⬇️
Fik du læst?
Hvert år bliver der bygget tusinde af typehuse, men efter få år får flere husejere sig en slem overraskelse: Den udvendige mørtelfuge smuldrer og falder ud⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
