Udsat for netsvindel: Så meget risikerer du selv at skulle betale

Utallige danskere kommer hvert år til at klikke på et uskyldigt udseende link i en mail eller sms. Herefter går svindlere i gang med at lænse deres bankkonto. Man kan argumentere, at ens bank faktisk har et medansvar – men i realiteten er det sjældent, at banken accepterer det.

Det viser i hvert fald afgørelser fra Det Finansielle Ankenævn, som behandler kunders klager over deres bank. Hvis man læser nogle af afgørelserne, kan man se et mønster. Det er, at bankerne meget ofte vinder. Årsagen skal findes i en lidt fastgroet praksis på området, som er svær ændre trods protester.

Så hvordan er man i dag reelt stillet som bankkunde, når man bliver udsat for netsvindel? Vi har fået en ekspert fra Forbrugerrådet Tænk til at hjælpe med at svare på spørgsmålet. Læs med og bliv klogere.

Det slemme scenarie: Du er blevet phishet

Et andet typisk scenarie er, at du er blevet snøret via phishing. Det kan eksempelvis være i form af en mail, der så ud til at komme fra Netflix og bad dig om at opdatere dine kortoplysninger. Et link i mailen førte til noget, der lignede Netflix’ hjemmeside, men i virkeligheden var det en svindelhjemmeside.

Det Finansielle Ankenævn modtager en del af den type sager. De ender normalt med, at kunden skal betale en selvrisiko på 8.000 kroner, mens banken dækker beløb derover. Begrundelsen er typisk, at kunden har handlet ”groft uagtsomt”.

Den type afgørelse er Forbrugerrådet Tænk ofte uenig i, men rådets to repræsentanter i nævnet bliver normalt nedstemt. Bankerne har nemlig også to repræsentanter, og det sidste medlem er en uafhængig dommer. Han eller hun følger ofte praksis på området – og den er, at kunden skal betale den store selvrisiko.

Det bedste scenarie: Du havde ikke en chance

I nogle tilfælde er svindel så listig, at du reelt ikke har en chance for at opdage den. Det kan resultere i, at du får hele tabet dækket eller nøjes med at betale den lille selvrisiko på 375 kroner. Det kan eksempelvis være, at din pin-kode er afluret under en betaling i en butik og at kortet efterfølgende bliver stjålet.

Hvis du i det eksempel ikke skjulte din kode-indtastning godt nok, kan banken argumentere, at du ikke er helt uden ansvar. Derfor bliver du pålagt den lille selvrisiko på 375 kroner. Den slags sager accepterer kunder ofte. Sagerne ender sjældent i ankenævnet.

Forbrugerrådet Tænk mener, at langt flere sager burde ende med den lille selvrisiko. Især phishing-sager. Argumentet er, at de kriminelle er så professionelle, at man reelt ikke har en chance i de sager. Derfor er der brug for lovændring på området, mener rådet.

Udsat for netsvindel: Så meget risikerer du selv at skulle betale

Din reaktion

Alle reaktioner