Bortvist for kritik på Facebook: Det må du ikke skrive om din arbejdsgiver

Kritik af chefen behøver ikke kun at foregå ved kaffemaskinen eller frokostbordet. Sociale medier som Facebook bugner med personalegrupper, der giver dig rig mulighed for at lufte utilfredshed med arbejdsgiveren.

Det er dog ikke uden risiko, advarer Jeanette Würtz, advokat med speciale i ansættelsesret.

For selvom du på den ene side har ytringsfrihed, som giver dig en grundlæggende ret til at ytre, hvad du har lyst til, så har du blandt andet også loyalitetspligt over for din arbejdsplads. Den betyder, at du ikke må ytre dig på en måde, som skader arbejdsmiljøet og arbejdsgiveren.

– Derfor skal du generelt passe på med at være negativ over for din arbejdsplads på sociale medier, siger Jeanette Würtz.

Eksperten gør dig her klogere på, hvad du må – og ikke må – skrive om din arbejdsgiver på sociale medier.

Læs også: Kan du blive bortvist for at komme fem minutter for sent? Få svaret her

Offentligt ansatte kan tillade sig mere

Er du offentligt ansat, så har du en højere grad af ytringsfrihed end privatansatte, når det gælder kritik af arbejdsgiveren. Offentlige arbejdsgivere må nemlig ikke bruge loyalitetspligten alene til at begrænse ellers lovlige ytringer.

Det betyder med andre ord, at du som udgangspunkt ikke må få sanktioner som advarsler eller bortvisning, hvis du for eksempel laver kritik, der skader din arbejdsgivers omdømme.

Jeanette Würtz fremhæver en sag fra 2016 om en gymnasielærer, som i en mail kritiserede skolens ledelse for dens beslutninger om et planlagt byggeri. Mailen blev sendt til Folketingets Finansudvalg, som skulle give bevilling til byggeriet, og læreren kaldte skolen for en ”synkende skude” og opfordrede til, at man fyrede dele af skolens ledelse.

Læreren blev opsagt for ”illoyal optræden”. Men det var i strid med reglerne for ytringsfrihed og ikke berettiget, fastslog Folketingets Ombudsmand.

– Sagen viser, at du kan tillade dig mere, også på de sociale medier, som offentligt ansat, siger Jeanette Würtz, der vurderer, at samme kritik af en privat arbejdsgiver kunne have kostet en berettiget advarsel.

Advokaten pointerer, at du er underlagt loyalitetspligt også i din opsigelses- eller fritstillingsperiode.

Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Ansat var ”grov og respektløs”

Hverken som offentligt eller privat ansat må du dog lave såkaldte freds- og ærekrænkelser om andre, også kaldet injurier. Det kan for eksempel være falske beskyldninger, som skader en persons eller virksomheds ære og omdømme.

Førnævnte loyalitetspligt betyder også, at du som offentligt eller privat ansat heller ikke må være ”urimeligt grov” over for arbejdsgiveren.

Advokaten fremhæver en voldgiftssag fra 2024 om en ansat i en tobaksvirksomhed. I personaleforeningens lukkede Facebook-gruppe med 84 medlemmer kritiserede medarbejderen ledelsen, fordi hun var utilfreds over, at hun i nogle måneder var blevet aflønnet forkert.

I et længere opslag skrev hun blandt andet, at den daglige leder, fabrikschefen og lønningskontoret kendte til problemet. Og at der var fire ”egenskaber”, hun ikke kunne fordrage hos mennesker: ”dovenskab, inkompetence, nassere og tyveknægte”. To dage senere blev medarbejderen bortvist for at bryde loyalitetspligten.

Voldgiften anerkendte faktisk medarbejderens frustration og formålet om at informere kollegerne om lønfejlen – dermed viste sagen altså, at en privat arbejdsgiver skal kunne tåle kritik af ikke at udbetale løn.

Men alligevel var bortvisningen berettiget, vurderede voldgiften, fordi kritikken var grov og respektløs af identificerbare personer, og opslaget var langt og ikke blev slettet. Noget, der skadede ledelsens autoritet og mulighed for at bruge medarbejderens arbejdskraft.

Læs også: Blev bortvist for to colaer: I de her situationer begår du tyveri på jobbet

Lukkede grupper er ikke frirum

Sagen med tobaksarbejderen viser dermed, at du ikke er fritaget for loyalitetspligt, når du skriver i en lukket gruppe på et socialt medie.

Skriver du i en større privat gruppechat med mange kolleger på Messenger eller lignende, er du heller ikke fritaget for sanktioner, fortæller Jeanette Würtz.

– Gruppechats er ikke frirum til at skrive, hvad man vil. Det kommer helt an på indholdet, og hvor mange fra arbejdspladsen, der ser det – altså, hvor stor skade du har gjort på arbejdsgiveren, siger hun.

Hun forklarer, at man i det arbejdsretlige system vil tage hensyn til, om du er “i dine følelsers vold”. I sagen med tobaksarbejderen lagde voldgiften som bekendt vægt på, at der var tale om et længere opslag, som ikke blev slettet.

– Så fremstår det mere velovervejet, siger Jeanette Würtz.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Husk tavshedspligt og brug whistleblowerordning

Jeanette Würtz påpeger, at du både som offentligt og privat ansat har tavshedspligt om personfølsomme oplysninger – for eksempel om helbred og religiøs overbevisning – og forretningshemmeligheder.

Tavshedspligten kan være beskrevet i en personalehåndbog, og den skal du overholde, også efter du er stoppet hos en arbejdsgiver, forklarer hun.

Jeanette Würtz understreger også, at du for eksempel gerne må ytre, at du er utilfreds med et dårligt arbejdsmiljø – så længe du ”holder dig på egen banehalvdel”.

Samtidig slår hun et slag for, at flere gør brug af whistleblowerordninger, som alle arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal have.

Her kan du indberette, hvis du har oplevet alvorlige forhold, heriblandt grov chikane, eller lovovertrædelser på arbejdspladsen. Din identitet skal i så fald holdes fortrolig, og hos nogle arbejdsgivere kan du indberette helt anonymt.

Som whistleblower skal du dog have rimelig grund til at tro, at oplysningerne er korrekte, og du må heller ikke bryde tavshedspligten, fortæller advokaten.

Læs også: Det koster klip i kørekort: Kender du disse fem fælder?

Bortvist for kritik på Facebook: Det må du ikke skrive om din arbejdsgiver

Din reaktion

Alle reaktioner