Det koster klip i kørekort: Kender du disse fem fælder?
Det er ikke kun kørsel med håndholdt mobil og for høj fart, der giver klip i kørekortet.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mange får klip for høj fart, håndholdt mobil og kørsel over for rødt. Men andre fejl giver samme straf, blandt andet ikke at holde helt stille ved fuldt stop.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Stop altid helt ved et skilt med fuldt stop for at undgå bøde og klip.
Overhal også kun venstre om på motorvejen.
Drilleri af overhalende bilist og pause i nødsporet kan også udløse et klip.
Tusindvis af bilister får klip i kørekortet for at køre meget for stærkt. Men der findes også mindre kendte forseelser, som giver den samme straf.
Det er velkendt, at kørsel med håndholdt mobil kan koste klip, og det samme rammer dem, der kører over for rødt. Men her er fem fælder, som de fleste måske ikke er klar over.
Et klip registreres i tre år. Får man tre klip inden for tre år, medfører det som udgangspunkt en betinget frakendelse af kørekortet.
For nye bilister gælder skærpede regler: To klip inden for de første tre år udløser kørselsforbud.