Gert er røget i samme pensionsfælde som hver anden kvinde
Langt flere kvinder end mænd får nej til Arne-pension, fordi de har brugt en gammel orlovsordning fra 90’erne. Men det har også kostet for Gert Rasmussen.
- Gert Rasmussen fra Vejle tog orlov for at passe sin datter, på nedsatte dagpenge, midt i 90'erne.
- Reglerne om, at orloven ikke tæller med til Arne-anciennitet, rammer langt flest kvinder, og mange flere kvinder får helt eller delvist afslag på Arne-pension.
- Nu har orloven også kostet Gert Rasmussen et års Arne-pension, så han er tildelt to år - og ikke tre. Men han fortryder det ikke.
I sommeren 1995 blev Gert Rasmussen fra Vejle far til en lille datter. ”Min lille sankthans-heks”, som han kærligt kalder datteren, født netop dén juniaften.
Det første halve år efter var Gerts Rasmussens hustru på barsel med den lille.
Men så tog far Gert over:
– Jeg var træt af mit arbejde, så vi blev enige om, at det kunne jeg godt. Samtidig kunne vi vente med at få hende ud i offentlig pasning, fortæller han om dengang, han gik på et års børnepasningsorlov i 1996.
Gert Rasmussen, der er tidligere gartner, husker, at han fik 60 procent af normal dagpengesats imens han passede sin datter.
Men Gert Rasmussens beslutning om at passe “sankthans-heksen” betyder at han er gået glip af ét års Arne-pension her mange år senere.
– Jeg var jo egentlig tilfreds med at få to års tidlig pension. Men hvis det kan hjælpe andre at stå frem og råbe op, har jeg det rigtig godt med det, siger han.
Kønsmæssigt skævt
Det var under daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og i en periode med høj arbejdsløshed, at der blev indført flere muligheder for orlov, som kunne give plads til at flere kunne komme på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet har allerede erkendt, at orlovsordningerne kan være grunden til, at mange flere kvinder end mænd får helt- eller delvist afslag på Arne-pension.
Det giver ikke mening. Men når jeg ser på det i dag, ville jeg nok gøre det igen
Gert Rasmussen,
Tal fra ministeriet har vist, at 19.700 personer, som tog orlov fra 1993 og frem, har fået helt eller delvist afslag på Arne-pension. 16.400 af dem var kvinder.
Daværende arbejdsminister Jytte Andersen (S) har tidligere sagt til Fagbladet3F, at hun er ærgerlig over at høre, at datidens orlovsordninger ser ud til at have konsekvenser for kvinders mulighed for Arne-pension i dag.
– Det rammer jo kønsmæssigt skævt, netop fordi det særligt var kvinder, som brugte ordningerne, sagde den tidligere minister:
– For mig giver det ikke mening, at det bliver et minus for folk i dag.
Et langt arbejdsliv
Allerede som 17-årig kom Gert Rasmussen i militæret og var konstabel i hæren i 13 år.
Siden blev han udlært pladesmed og har også arbejdet ved Arla en periode. De seneste cirka 15 år har han arbejdet som gartner.
Men trods et langt arbejdsliv er Gert Rasmussens anciennitet på arbejdsmarkedet beregnet til 43,54 år – og ikke 44 år – som kræves for at få tre års Arne-pension.
Havde børnepasningsorloven talt med, havde han nået de tre års Arne-pension.
Jeg fortryder ikke
Trods omkostningerne fortryder Gert Rasmussen ikke, at han passede sin datter et år.
– Økonomisk set var det dyrt at gå på 60 procent af dagpengene, så da året var gået, havde vi en kassekredit i minus. For at få den ud af verden, lagde vi lån om i huset. Så det blev en dyr fornøjelse, som fulgte os en del år, husker han.
Bliver du straffet, fordi du har været på orlov i 90’erne?
At den også skulle forfølge ham 30 år efter, havde han dog ikke forestillet sig.
– Det giver ikke mening. Men når jeg ser på det i dag, så ville jeg nok gøre det igen. For jeg kom til at kende hende bedre som lille, end jeg gjorde med vores to drenge, hvor jeg kun var hjemme i 14 dage, siger han.
Nu håber han, at omtalen måske kan rokke ved reglerne, så det kan hjælpe andre.