Tusindvis af kvinder får afslag på Arne-pension: Nu melder tidligere minister sig på banen

Mange flere kvinder end mænd får afslag på Arne-pension. Nu erkender ministerium, at børnepasningsorloven fra 90’erne kan være en forklaring. – Det giver ikke mening, siger tidligere arbejdsminister Jytte Andersen.
- Mange flere kvinder end mænd får afslag på Arne-pension
- Orlovsordninger fra 90'erne, især børnepasningsorloven, kan være en del af årsagen
- Næsten 20.000 personer, der har været på sabbat, uddannelsesorlov eller børnepasningsorlov siden juli 1993, har fået afslag på Arne-pension, hvoraf 16.400 var kvinder
- Tidligere arbejdsminister Jytte Andersen mener ikke, det giver mening, at orlovsordningerne fra dengang påvirker Arne-pensionen i dag
Hvorfor får mange flere kvinder end mænd nej til deres ansøgning om Arne-pension?
Mistanken har været, at det kan skyldes de populære orlovsordninger fra 90’erne, særligt børnepasningsorloven. De tæller nemlig ikke med, når ancienniteten til Arne-pensionen bliver gjort op.
Nu erkender Beskæftigelsesministeriet, at det kan være en del af forklaringen, akkurat som blandt andet 3F tidligere har peget på.
Nye tal fra ministeriet viser, at 19.700 personer, som har været på sabbat, uddannelsesorlov eller børnepasningsorlov fra juli 1993 og frem, har fået helt eller delvist afslag på Arne-pension.
16.400 af dem var kvinder.
Børnepasningsorloven var den mest populære, mens sabbat-ordningen var ret lille.
Tidligere minister: Det rammer skævt
Arbejdsminister dengang var Jytte Andersen, og orlovsordninger var et af flere forskellige initiativer fra Nyrup-regeringen, som skulle få den tårnhøje arbejdsløshed ned.
Det var dengang, der var omkring 350.000 arbejdsløse.
For mig giver det ikke mening, at det bliver et minus for folk i dag
Jytte Andersen
Ifølge tidligere arbejdsminister Jytte Andersen var hensigten med orlovsordningerne at give de ledige mulighed for at foretage sig noget fornuftigt, mens beskæftigede kunne søge orlov for eksempel at passe deres børn – på nedsatte dagpenge.
I mellemtiden kunne andre få en chance for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
– Men de var stadig tilknyttet arbejdsmarkedet og fik dagpenge, fordi de var medlem af en a-kasse. De var stadig en del af arbejdsstyrken. Derfor har jeg svært ved at forstå, at det skulle gøre dem dårligere stillet i forhold til deres ret til Arne-pension i dag, siger hun.
Jytte Andersen er ærgerlig over at høre, at orlovsordningerne dengang ser ud til at have konsekvenser særligt for kvinders mulighed for Arne-pension i dag.
– Det rammer jo kønsmæssigt skævt, netop fordi det særligt var kvinder, som brugte ordningerne. For mig giver det ikke mening, at det bliver et minus for folk i dag. Det har jo aldrig været meningen, siger Jytte Andersen og fortsætter:
– Det lyder næsten som lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Ann Dorte troede det lå til højrebenet
Serviceassistent Ann Dorte Olsen fra Hillerød har fortalt til Fagbladet 3F, at det koster hende retten til ét års Arne-pension, at hun midt i 90’erne havde ét års børnepasningsorlov til det ene af sine børn.
Hun havde regnet med, at Arne-pensionen lå lige til højrebenet for hende, for hun kom ud på arbejdsmarkedet, før hun fyldte 17.
Men da hun søgte i efteråret for at få sin anciennitet på plads, kom det som en overraskelse, at hun kun kan få to år.
Det er blandt andet den periode, hun var på orlov, at hun ikke kan få fuld anciennitet for, selvom hun allerede dengang var ansat på Hillerød Sygehus som serviceassistent.
Men i modsætning til barsel og deltidsjob, så tæller børnepasningsorloven fra dengang ikke med.
Nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger ifølge et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at hun ”følger udviklingen i ordningen nøje, herunder om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt”.
