Ann Dorte mister et års Arne-pension, fordi hun passede sit barn
Fortiden har indhentet Ann Dorte, der ikke har nok anciennitet til tre års Arne-pension. Forklaring: Hun har haft børnepasningsorlov til en af sine drenge.
- Ann Dorte Olsen mister ét års Arne-pension på grund af børnepasningsorlov.
- For at få tre års Arne-pension kræves 44 års anciennitet, Ann Dorte har 43,909 år.
- Børnepasningsorloven tæller ikke med til ancienniteten på arbejdsmarkedet.
- Børnepasningsorloven blev indført i 1990'erne for at nedbringe arbejdsløsheden.
- Kvinder bliver afvist Arne-pension dobbelt så ofte som mænd.
Da Ann Dorte Olsen gik på børnepasningsorlov med det ene af sine børn fra juni 1994 og et år frem, havde hun ikke drømt om, at det kunne koste hende retten til ét års Arne-pension nu, over 30 år senere.
– Jeg kom ud på arbejdsmarkedet, før jeg fyldte 17. Så jeg regnede med, at Arne-pensionen lå lige til højrebenet, siger Ann Dorte Olsen, som snart fylder 64 år.
Men da hun i efteråret søgte for at få sin anciennitet på plads, fik hun en overraskelse. For at få tre års Arne-pension, skal man have 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet.
Men resultatet siger 43,909 år. Med andre ord mangler hun kun få ugers anciennitet, for at få det sidste år med.
– Fandens osse, tænkte jeg. Og jeg kunne ikke rigtig greje det, fortæller hun.
Men i modsætning til barselsorlov, så tæller børnepasningsorloven ikke med til ancienniteten på arbejdsmarkedet.
Mange var ledige dengang
Børnepasningsorloven blev indført i begyndelsen af 1990’erne som en del af en arbejdsmarkedsreform af Poul Nyrup Rasmussens regering, blandt andet for at få arbejdsløsheden bragt ned.
Børnepasningsorloven gav mulighed for at passe sit barn hjemme til en nedsat dagpengesats. Reglerne for ordningen blev ændret flere gange undervejs.
Da Ann Dorte Olsen søgte om børnepasningsorlov til den ene af hendes tvillingedrenge, var hun blevet ansat på Hillerød Sygehus som serviceassistent.
– Der var mange ledige dengang og for få institutionspladser, så meningen med ordningen var jo at give noget rotation på arbejdsmarkedet plus noget luft i institutionerne, husker Ann Dorte Olsen.
Orker ikke et år mere
I dag har hun været på Hillerød Sygehus i 37 år, og står op hver morgen klokken fire for at møde på arbejde klokken fem for at passe sit arbejde som serviceassistent.
Ann Dorte Olsen har besluttet at gå på efterløn efter sommerferien, selv om Arne-pension havde været bedre økonomisk, for så kunne hun få udbetalt sit efterlønsbidrag. Men det kræver, at hun venter et år mere.
– Jeg kan godt mærke, at jeg har arbejdet så mange år. Jeg orker ikke et år mere, og penge er ikke alt, siger hun.
Hun synes, det er forkert, at kvinder der gik på børnepasningsorlov dengang, bliver straffet for det i dag:
– Jeg var jo ikke meldt ud af arbejdsmarkedet, men var stadig ansat på min arbejdsplads. Nu er jeg åbenbart kommet på tværs reglerne, siger hun.
Langt flere kvinder får afslag
Ann Dorte Olsen er næppe den eneste.
For som Fagbladet 3F tidligere har fortalt, er der langt flere kvinder end mænd, der får afslag på Arne-pension: Hver anden kvinde får et nej, mens det blandt mændene kun er hver tredje.
Samtidig får mændene tilkendt Arne-pension i længere tid end kvinder: Kun hver sjette af dem, der får tre års Arne-pension, er kvinder.
Da Arne-pension blev indført, tog politikerne højde for kvinders barsel og øgede brug af deltid for at undgå forskelsbehandling. Men ikke for børnepasningsorloven.
I et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg fra april skriver Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun følger udviklingen.
– Det var og er en balance at afgøre, hvilke forløb, der skal kunne medregnes i anciennitetsopgørelsen, og hvilke der ikke skal, lyder det i svaret.
Skriv gerne til mig
