Skjult ulighed: Fortiden indhenter kvinder, der vil på Arne-pension
Langt flere kvinder end mænd får nej, når de søger om Arne-pension. Og dem der får ja, får kortere tid end mændene. 3F undrer sig.
- Cirka hver anden kvinde får afslag på Arne-pension, mens det kun gælder hver tredje mand.
- Der synes også at være en ulighed i tildelingen af Arne-pension, hvor mænd får tildelt pensionen i længere tid end kvinder.
- Data som 3F har gennemgået, tyder på, at det kan skyldes, at kvinder, der var på børnepasningsorlov i 90'erne, har svært ved at få Arne-pension i dag.
Hver anden af de kvinder, der søger om få Arne-pension, får et nej. Det viser tal fra jobindsats.dk.
Blandt mændene er det kun hver tredje, der får nej.
Det svarer til at 50 procent flere kvinder end mænd får afslag.
Og uligheden er endnu større end dét.
Sidste år var der i alt 3.760 ansøgere, som fik tildelt tre års Arne-pension. Altså det maksimale antal år. Men kun hver sjette af dem var kvinder.
Det vil sige, at der både er en markant højere andel af mænd, der får tilkendt Arne-pension – og at mændene får Arne-pension i længere tid end kvinderne.
Tina Christensen, næstformand i 3F, undrer sig.
– Der må være noget ravruskende galt. Da man lavede reglerne, fik vi at vide, at mænd og kvinder skulle have lige adgang til ordningen, og derfor var der taget højde for blandt andet kvinders deltid og barsel, siger hun.
– Men nu ser det alligevel ud til, at der er skjult ulighed i reglerne, siger Tina Christensen.
“Mere tilknytning”
Fagbladet 3F har spurgt ATP, som administrerer ordningen – og STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), men myndighederne har ingen præcis forklaring.
STAR svarer dog, at mænd typisk har mere tilknytning til arbejdsmarkedet end kvinder.
Til gengæld er 3F’s eksperter selv dykket ned i tallene og her falder mistanken på to ordninger fra 90’erne. Nemlig børnepasningsorlov og uddannelsesorlov. Begge ordninger var mest brugt af kvinder. Og ingen af dem tæller med til Arne-pension.
I 1995 var der for eksempel næsten 78.000 personer på børnepasningsorlov og uddannelsesorlov. Langt de fleste var kvinder. Endnu flere personer var berørt, for tallene her er omregnet til ”helårspersoner”.
Kun få Arne-pensionister har haft orlov
3F har kigget på 64-årige kvinder, der får efterløn, Arne-pension og seniorpension i dag.
Blandt efterlønnerne og seniorpensionisterne har cirka én ud af seks været på børnepasningsorlov, da de havde små børn. Men næsten ingen af dem, der får Arne-pension, har været på børnepasningsorlov.
– Det tyder på, at der ér en sammenhæng, så kvinder der var på børnepasningsorlov i 90’erne har meget svært ved at få Arne-pension i dag, siger Tina Christensen.
9 ud 10, der var på børnepasningsorlov, var kvinder.
– Når vi ved, at flere end 100.000 mennesker var på ordningerne i den periode, de gjaldt, og nogen endda i længere tid, ja så vil det jo spille ind, når man opgør ancienniteten på arbejdsmarkedet, siger 3F’s næstformand.
Manglede data
I 2024 kom det frem, at som tiden går får færre ansøgere generelt tilkendt retten til gå på Arne-pension.
Myndighederne havde heller ikke en entydig forklaring på det. Men man mener, det måske kan skyldes en midlertidig ordning, som betød, at de ældste årgange fik noget ekstra anciennitet, fordi man ikke havde data tilbage fra dengang, hvor de begyndte på arbejdsmarkedet.
I takt med, at årgangene der søger er ”yngre”, vil der være mere data – og den automatiske kompensation udfases.
Har du selv oplevet at få nej til Arne-pension, fordi du for eksempel havde børnepasningsorlov i 90’erne? Hvis du har lyst til at fortælle om det, så kontakt mig gerne.
