Kvinder og Arne-pension: Der er vist noget, I har glemt

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Forestil dig, at du benyttede en arbejdsmarkedspolitisk ordning, som fandtes da du var ung: Du tog orlov fra dit arbejde for at passe dit barn i en periode, og fik dagpenge.

Men 30 år senere rammer det dig i nakken: Nu er du midt i 60’erne og trænger til at gå lidt tidligere på pension efter et langt arbejdsliv. Men på grund af den børnepasning, kan du ikke få tidlig pension.

Er det noget, jeg finder på? Nej.

Er det hamrende skævt og uretfærdigt? Ja.

Noget blev glemt

Da regeringen i sin tid opfandt Arne-pensionen, var man godt klar over, at kvinder kunne få sværere ved at få anciennitet sammenlignet med mænd. Blandt andet fordi det særligt er kvinder, som går på barsel. Derfor lod man barselsorloven tælle med, når man skal gøre op, hvor længe en person har været på arbejdsmarkedet. Det samme gælder deltidsarbejde, som blev sidestillet med fuldtidsarbejde. For kvinderne skulle stilles lige med mændene.

Men der er vist noget, som blev glemt.

Det har nemlig vist sig, hver anden kvinde får afslag, når hun søger om Arne-pension. Men kun hver fjerde mand.

Det tyder på en underliggende ulighed – og den har 3F har gravet i.

Pilen peger på 90’erne

Pilen peger på Nyrup-regeringens orlovsordninger fra 90’erne, som kunne bruges på børnepasning, uddannelse eller sabbat, både hvis man var ledig eller i job. Imens kunne en anden få foden indenfor på arbejdsmarkedet, for arbejdsløsheden var gigantisk.

Men ordningerne tæller ikke som anciennitet til Arne-pension. Heller ikke selv om en del af kvinderne – og mændene også – som brugte ordningerne dengang, stadig var ansatte på deres arbejdspladser. Og i øvrigt fik dagpenge. Andre perioder på dagpenge tæller med til anciennitet – men ikke hér.

For nylig sagde daværende arbejdsminister Jytte Andersen til Fagbladet 3F, at heller ikke hun forstår, at det skulle gøre nogen dårligere stillet i forhold til at få Arne-pension i dag.

Logikken mangler

Der er logik i, at traf du et valg om ikke at spare op til pension, så har du ingen pension den dag, du forlader arbejdsmarkedet.
Men der er ingen logik i, at fordi du brugte en ordning, som skulle få gang i arbejdsmarkedet – så rammer det dine muligheder for at gå på pension, når du kommer op i 60’erne.

Det er pilskævt.

Skal 30 år gamle ordninger virkelig forringe folks muligheder for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet i dag? Og samtidig øge uligheden mellem mænd og kvinder?

Nej, vel? Så kom nu, politikere: Når noget ikke virker efter hensigten, så få det fikset.