Gamle papirer brændte: Nu mister Henrik to års pension
Henrik Magnusson kan ikke bevise, at han som ung arbejdede i udlandet – nu koster det to års Arne-pension. Beskæftigelsesministeren reagerer på sagen.
- Henrik Magnusson arbejdede i England i 80'erne i tre år, herunder på et autoværksted i Manchester.
- Men han kan ikke bevise det, fordi hans lønsedler gik tabt i en brand.
- Henrik Magnusson er ikke den eneste, som ikke kan skaffe tilstrækkelig med dokumentation.
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at forventningerne til, hvor mange der vil få Arne-pension, er nedskrevet med 60 procent.
Da Henrik Magnusson på 66 år gik på Arne-pension 1. december, var det med ét års udsigt til folkepensionen.
Det kom bag på ham. For han var sikker på, at han ville få ret til tre år på tidlig pension. Henrik Magnusson har nemlig arbejdet, siden han var 17, fortæller han.
Men i 1980’erne var Henrik Magnusson i England for at arbejde i tre år. Blandt andet var han et par år på et autoværksted i Manchester.
For den unge mand ville gerne opleve noget, efter han var blevet uddannet som bygningsmaler.
Da Henrik Magnusson kom tilbage til Danmark, gemte han sine lønsedler.
Men i 1997 skete der noget.
På det tidspunkt boede han med sin familie på en gård på Falster.
– Vi havde kobberbryllup og holdt fest. Desværre udbrød der brand på et høloft, og noget af gården brændte ned, fortæller Henrik Magnusson.
“Jeg har ikke haft en jordisk chance”
Den brand har næsten 30 år senere kostet nu 66-årige Henrik Magnusson flere års Arne-pension.
For i en af de bygninger, der brændte, opbevarede familien forskellige papirer. Herunder de gamle lønsedler fra England.
Jeg havde regnet med tre års Arne-pension, for jeg ved jo, at jeg har arbejdet, siden jeg var 17.
Henrik Magnusson
Derfor var der et hul på tre år i ancienniteten, da Henrik Magnusson fyldte 61 år og undersøgte, om han kunne få Arne-pension.
– Jeg skrev til min gamle chef i England, som jeg stadig har lidt kontakt med. Men han havde jo heller ikke så gamle ting liggende så mange år efter, fortæller Henrik Magnusson.
– Jeg har ikke haft en jordisk chance for at bevise, at jeg arbejdede i England i tre år, siger han.
Mange får afslag
Henrik Magnusson er langt fra den eneste, som har svært ved at dokumentere alle deres arbejdsår.
For nylig fortalte 3F’eren Jimmy Rasmussen sin historie i Fagbladet 3F. Han har i otte måneder – med hjælp fra en kollega – søgt efter beviser for, at han kom alvorligt til skade med sit ben i en arbejdsulykke i 1982 og var sat ud af spillet i et år.
Jimmy Rasmussen har været i kontakt med Udbetaling Danmark, kommunen, sygehuset, Rigsarkivet og Arbejdsskadestyrelsen. Uden held. Nu har det kostet ham et års tabt Arne-pension.
Langtfra alle, som søger, får mulighed for at gå på tidlig pension.
Og det er kun 12-13 procent af ansøgerne, som automatisk får tildelt fuld anciennitet på tre års Arne-pension ud fra de registerdata, som myndighederne har. Det viser tal fra Udbetaling Danmark.
Resten må selv i gang med detektivarbejdet for at bevise, at de faktisk har været på arbejdsmarkedet længe nok.
Tryner de svageste
Henrik Magnusson har haft et langt arbejdsliv. I 1983 blev han udlært som bygningsmaler. Siden har han været fugemand, murerarbejdsmand og tømrerarbejdsmand.
Han har altid brugt kroppen på sit arbejde.
For nogle år siden blev han ramt af en smertefuld gigtsygdom og har været sygemeldt. I foråret fik han et hjerteanfald og har siden gået til genoptræning og er blevet arbejdsprøvet.
Men på trods af hårdt arbejde og sygdom har Henrik Magnusson måttet vente.
– Jeg havde regnet med tre års Arne-pension, for jeg ved jo, at jeg arbejdet, siden jeg var 17, siger Henrik Magnusson.
– Det virker, som om systemet tryner de svageste, siger Henrik Magnusson.
Stramme krav
Arne-pension er ikke blevet den succes, som politikerne havde ventet. Langt færre får Arne-pension, end man tidligere havde beregnet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnede i august ud, at antallet af personer med ret til tidlig pension (Arne-pension) er nedskrevet med 60 procent, siden ordningen blev indført.
– De stramme anciennitetskrav betyder med andre ord, at ordningen over tid vil afvikle sig selv, skriver AE i analysen.
Minister: Forstår, det kan føles uretfærdigt
Fagbladet 3F har spurgt beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) om, hvad en mand som Henrik skal stille op – og om det efterhånden er på tide at kigge på, om ordningen er, som den skal være.
Ministeren udtaler i et skriftligt svar, at alle skal have ret til en værdig alderdom.
– Det var derfor, vi lavede Arne-pensionen for mennesker, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Men jeg kan udmærket forstå, at det kan føles uretfærdigt for dem, der står i den uheldige situation, at de for eksempel mangler de rigtige papirer for at dokumentere deres tidligere arbejde.
– Dem skal vi vi hjælpe på andre ordninger, hvis de ikke kan arbejde, lyder det i svaret fra ministeren.