Arne-pension eller efterløn: Hvad betaler sig bedst?

Efterlønnen er næsten kun en skygge af sig selv, og kun 21.500 danskere får efterløn i dag.

Men efterlønnen er langt fra død: Godt 193.000 danskere betaler stadig til ordningen.

Hvis du er en af dem, og samtidig har et langt arbejdsliv bag dig, så har du måske mulighed for at vælge mellem Arne-pension og efterløn.

Men hvad betaler sig bedst?

Her er gode råd og overblik fra 3F A-kasses efterlønsekspert, Gitte Bek Frandsen.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Så meget kan du få

På Arne-pension – som formelt set hedder tidlig pension – er satsen på 14.976 kroner om måneden. På efterløn er den højeste sats på 21.092 kroner om måneden.

Så skulle man tro, at valget er let – men ikke nødvendigvis.

– Den store forskel er, at alle pensionsordninger modregnes i efterlønnen, men ikke i Arne-pension. Har du for eksempel en livsvarig pension, så modregnes den i efterlønnen med 64 procent af det årlige pensionsbeløb, som du får – eller kan få. En aldersopsparing eller ratepension modregnes med 4 procent af bruttodepotet – altså den samlede sum, siger Gitte Bek Frandsen.

På Arne-pension er der et bundfradrag på 113.000 kroner (i 2025) om året. Det vil sige, at man først skal modregnes efter 113.000 kroner.

Læs også: Arne-pension og efterløn bliver ramt om lidt: Her er, hvad du skal vide

Foto: arkiv

Her er jokeren, der kan afgøre det

Hvis så ydelserne – efter modregning – bliver nogenlunde de samme – hvad er så bedst?

– Forudsat at du både kan få efterløn og Arne-pension i tre år for eksempel, og du kan få nogenlunde det samme, så vil det for de fleste bedst kunne betale sig at vælge Arne-pensionen, siger Gitte Bek Frandsen.

Forklaringen er, at vælger du Arne-pensionen, før du er gået på efterløn, så kan du få udbetalt et beløb.

– Beløbet svarer til det, du har indbetalt i efterlønsbidrag, minus en afgift på 30 procent. I kroner og ører vil det være 122.800 kroner – maksimalt. Og for mange mennesker betyder det, at så tipper det til fordel for Arne-pension, siger Gitte Bek Frandsen.

Regnestykket er, at du højst har indbetalt 175.000 kroner i efterlønsbidrag, minus 30 procent (52.200 kroner).

– Hvis du er gået på efterløn og fortryder, så er der faktisk også mulighed for at komme på Arne-pension og få nogle penge med fra efterlønsordningen. Men kun hvis du har brugt din efterløn i kort tid, fortæller hun.

Læs også: Det napper otte procent af din løn: Men ved du dette om AM-bidraget?

Afskaffelse af ordningen kan få betydning for de over 250.000 danskere, der betaler til efterløn, og som nu får forringet deres rettigheder i forbindelse med efterlønsordningen.

Hvis du vil trække dig delvist tilbage

Ifølge Gitte Bek Frandsen er der yderligere to ting, man måske skal overveje, hvis man har mulighed for at vælge mellem Arne-pension og efterløn:

– Det ene er, at efterløn kan være en god måde at trække sig delvist tilbage. Det vil sige måske arbejde en dag eller to om ugen, og få efterløn resten af tiden. Dine arbejdstimer bliver som hovedregel modregnet time for time, fortæller Gitte Bek Frandsen.

For Arne-pensionen gælder det, at du får et bundfradrag på 27.100 kroner på et år (2025). Derefter modregnes du med 64 procent af det, du tjener.

Læs også: Pension som valgtema: Her er partiernes plan for din tilbagetrækning

Arne-pension eller efterløn: Hvad betaler sig bedst?

Din reaktion

Alle reaktioner