Meget tyder på, at danskernes pension bliver det helt store tema ved næste folketingsvalg, der skal afholdes senest 31. oktober næste år.
Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har efterhånden gjort det klart, at de ikke når til enighed, inden der bliver udskrevet valg, og på Borgen er de andre partier da også begyndt at pippe om deres planer.
Fælles for flere af dem er, at de vil gå velfærdsaftalen fra 2006 i sømmene – hvis da ikke skrotte den helt.
Den efterhånden aldrende aftale er årsag til, at pensionsalderen stiger i takt med, at danskerne bliver ældre.
Men hvad vil partierne så i stedet? Bliv klogere her.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet
Måden, vi i Danmark tænker pension på, skal ændres, mener Socialdemokratiet. For fremtiden skal den være “mere retfærdig”, slog Mette Frederiksen sidste år fast.
– Det er sund fornuft, at vi ikke bare kan blive ved med at forhøje pensionsalderen med det arbejdsmarked, vi kender i dag, sagde hun blandt andet i
et interview med Fagbladet 3F.
Hvad, der konkret skal ændres, er dog endnu uvist. Partiet har nemlig ikke offentliggjort en præcis plan.
Sikkert er det dog, at partiet for sidste gang har stemt for at hæve pensionsalderen, som man ellers gav hånd på velfærdsaftalen fra 2006.
Der har også været
forlydender om, at Socialdemokratiet kan være klar til at udvide Arne-pension, men det har partiet endnu ikke meldt noget officielt ud om.
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Venstre
Venstre-formand Troels Lund Poulsen har varslet, at partiet på den anden side af et folketingsvalg ønsker at lave et “nyt, stort forlig om danskernes pensionsalder”.
I det forlig vil Venstre bevare seniorpensionen og give skattelettelser til seniorer i form af en seniorpræmie tre år før pensionsalderen.
Håbet er “en bred politisk aftale om det, der skaber ro om danskernes pension de næste mange år”, har formanden udtalt.
Også Venstre ønsker dermed at erstatte velfærdsaftalen fra 2006.
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Moderaterne
Det er ingen hemmelighed, at Lars Løkke Rasmussen er glad for reformer, og står det til ham, skal der da også laves en stor reform på pensionsområdet efter et folketingsvalg.
Står det til ham, skal både Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønnen afskaffes.
– Vi synes grundlæggende, at vi skal skrælle det hele væk, så vi får ryddet op i et meget kompliceret system.
I stedet vil Moderaterne se på muligheden for en såkaldt “deltidspension”, hvor man kan gå ned i arbejdstid med statskassen i ryggen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Dansk Folkeparti
Heller ikke Dansk Folkeparti mener, at pensionsalderen skal blive ved med at stige, og partiet stemte derfor i foråret også mod stigningen til 70 år, selvom partiet i sin tid var med i velfærdsaftalen.
Morten Messerschmidt understregede for nylig i et interview med
Altinget vigtigheden af en ny aftale. Han havde dog ingen konkret plan:
– Det kan være, man skal forøge seniorpræmien, det kan være, man skal fjerne arbejdsmarkedsbidraget for folk, der er over 70. Der er en masse, man kan gøre. Så jeg tror, vi kan finde en løsning.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Socialistisk Folkeparti
SF var ikke med i velfærdsaftalen fra 2006 og stemte i foråret også imod stigningen af pensionsalderen til 70.
I 2021 stemte partiet dog for Arne-pensionen. Og netop den har stort potentiale, mener partiet, der ønsker at udvide den.
Man mener nemlig ikke, at den griber så mange nedslidte, som den bør. Og så skal beløbet også stige, mener partiet, der også vil kigge på, om Arne-pensionen skal følge den generelle pensionsalder.
– Hvis vi ikke får ændret reglerne, kan man om nogle år først få Arne-pension som 71-årig. Det kan man da ikke kalde værdigt, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr for nylig til et FH-arrangement ifølge
Altinget .
Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Liberal Alliance
Det liberale parti vil give danskerne mulighed for selv at afgøre, hvornår de kan gå på pension. Står det til Alex Vanopslagh og co., skal en model kaldet FriPension nemlig se dagens lys.
Alle i job kan med modellen indbetale 675 kroner om måneden til en konto – uden at blive beskattet.
Efter 40 år giver det en opsparing på cirka 600.000 kroner, hvis man regner afkast med.
Det svarer til næsten fem års folkepension og kan bruges til tidlig pension eller som engangsudbetaling.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti var med i regeringen, da seniorpensionen blev født, og partiformand Mona Juul har tidligere i år varslet, at hun er villig til at se på de nuværende aftaler.
– Lad os da endelig se på, hvordan vi kan skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor man nemmere kan spare op, og hvor man kan gå på pension tidligere, hvis man vil eller har behov for det. For selvfølgelig skal folk ikke arbejde, til de segner.
Partiet har dog langt større fokus på at tage et opgør med førtidspensionen, som ifølge Mona Juul bliver tildelt for mange.
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Radikale Venstre
Partiet var i sin tid med til at give hånd på velfærdsaftalen og går da også ind for, at pensionsalderen skal stige, når levealderen gør det.
Desuden var partiet med i aftalen om seniorpensionen, da det skal være muligt at trække sig ved nedslidning.
Derudover ønsker partiet at: afskaffe efterlønnen og oprette “center for seniorjobbere for at ændre kulturen for ansættelse af ledige seniorer”.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Danmarksdemokraterne
I kølvandet på Mette Frederiksens udmelding om ikke længere at ville forhøje pensionsalderen automatisk kom Danmarksdemokraternes frontperson, Inger Støjberg, med en klar opfordring til Venstre: Forlad regeringen.
Den stigende pensionsalder sikrer nemlig statskassen milliarder årligt, og derfor fandt Inger Støjberg udmeldingen fra Mette Frederiksen for “økonomisk uansvarlig”, sagde hun på partiets sommergruppemøde sidste år.
Partiet afviser dog ikke at gå den nuværende model efter i sømmene.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Enhedslisten
Partiet stemte i foråret imod en stigning i pensionsalderen. Noget, som politisk ordfører Pelle Dragsted også italesatte under partiets årsmøde:
– Det er totalt virkelighedsfjernt, at Danmark skal have verdens højeste pensionsalder.
Tilbage i 2020 var partiet med til at få Arne-pensionen stemt igennem.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Alternativet
Alternativet stemte i foråret imod en stigning i pensionsalderen.
Alternativet vil erstatte det nuværende pensionssystem med en ny universel ydelse kaldet tidsopsparing.
Alle over 25 år skal have 100.000 kroner på en konto, som staten hvert år indbetaler 5.000 kroner til.
Pengene skal foruden pension også kunne bruges til pauser i arbejdslivet – eksempelvis orlov eller nedsat tid.
Finansieringen skal ske gennem højere pensionsafkastskat og udfasning af rentefradraget.
