De seneste to år har EU flirtet med tanken om at indføre mindsteløn i Europa. Og selvom der stadig er et godt stykke tid til, at loven bliver vedtaget, er danske politikere og dansk fagbevægelse alligevel i højeste alarmberedskab. Og ikke uden grund.
Fagbladet 3F forklarer her hvorfor.
Hvad sker der nu og her?
Torsdag er en vigtig dag. Her skal Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg beslutte, hvad de mener om det forslag til et direktiv, en lov, som EU-Kommissionen præsenterede i oktober 2020.
Da loven blev fremsat, vakte det ramaskrig her i landet. Men hvis Parlamentet får magt, som det har agt, går det fra noget møg til en fuldtonet katastrofe i dansk optik.
Det skyldes to ting:
For det første: Hvor Kommissionen mener, at mindst 70 procent af lønmodtagerne i et EU-land skal være dækket af en overenskomst, hvis man skal have lov til at slippe for at indføre mindsteløn, så synes Parlamentet, at 80 eller 90 procent skal være omfattet. Hvis det bliver virkelighed, vil det med stor sandsynlighed betyde, at Danmark bliver tvunget til at indføre mindsteløn, da lige omkring 80 procent her i landet er dækket af overenskomster for tiden – og det tal næppe går op de kommende år.
For det andet: Modsat Kommissionen ser Parlamentet også gerne, at der bliver sat konkrete timelønninger på størrelsen af mindstelønnen i de enkelte EU-lande. Det kan hurtigt blive spændetrøje med hensyn til, i hvilket omfang Danmark selv kan bestemme, hvordan en mindsteløn vil skulle indrettes.