I længere tid har en samlet front af fagbevægelse, arbejdsgivere og politikere kæmpet imod indførelsen af mindsteløn her i landet. Og med sidste års lovforslag fra EU-Kommissionen tyder en del på, at vi i Danmark fortsat kan fastsætte løn via overenskomster.

Men nu melder EU-Parlamentet sig på banen med et udspil, som, hvis det bliver vedtaget, kan give dødsstødet til den danske model. Ifølge forslaget skal hele 90 procent af lønmodtagerne nemlig være dækket af en overenskomst for at slippe for at indføre mindsteløn ved lov. Og ikke nok med det: EU-Parlamentet vil også bestemme, hvilket beløb mindstelønnen skal ligge på.

Det møder hård kritik fra det danske medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind (S).

- EU-Parlamentets chefforhandlere har gjort et problematisk forslag fuldstændig uspiseligt. Med de nye forslag vil Danmark blive tvunget til at indføre mindsteløn fra dag ét. Vi bliver nødt til at tegne en skarp streg i sandet, siger hun.

Bløde formuleringer

Forslaget stammer fra de to “rapporteurs”, altså ordførere, fra Parlamentets beskæftigelsesudvalg, tyskeren Dennis Radtke (EPP) og hollænderen Agnes Jongerius (S&D). De repræsenterer de to største partigrupper i Parlamentet: De Konservative Kristendemokrater og Socialdemokraterne.

Hvor Kommissionen i sit forslag fra oktober 2020 har lagt op til, at man kan slippe for at blive dækket af krav om lovbestemt mindsteløn, hvis 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst, skruer Parlamentet dette tal op til hele 90 procent. Og det er en dækning, som det ikke er realistisk at nå her i landet, hvor omkring 80 procent er dækket af en overenskomst.

Kommissionens forslag har også nogle bløde formuleringer om, at mindstelønnen skal afspejle den normale levestandard i det forskellige EU-lande. Her går Parlamentet anderledes kontant til værks. Her hedder det i forslaget, at mindstelønnen skal være over 60 procent af medianlønnen og på mindst 50 procent af gennemsnitslønnen.

Ingen panik

Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS ved Københavns Universitet mener dog ikke, at der er grund til at gå helt i panik fra dansk side. Han peger på, at det er almindeligt, at Parlamentet giver den gas, når de skal komme med deres reaktion på et udspil fra Kommissionen:

- Dem, der bliver rapporteurs, skruer gerne helt op for blusset. De lægger linjen bevidst højt. Så kan den senere blive skruet lidt ned igen, siger han.

Særligt spørgsmålet om, at lønnen skal følge median- og gennemsnitslønninger, er kontroversielt og sandsynligvis i strid med EU-traktaterne. Her står der nemlig, at EU ikke må blande sig direkte i løndannelsen.

Det problem har Kommissionen altså forsøgt at sno sig uden om ved at præsentere nogle bløde paragraffer om, at mindstelønnen skal svare til levestandarden i det enkelte medlemsland.

Ifølge Jens Arnholtz er det da også yderst tvivlsomt, om sådan et forslag vil slippe igennem Kommissionens juridiske tjeneste, der skal vurdere, om forslag til ny EU-lovgivning er i strid med traktaterne.

Holde presset højt

Hvordan Parlamentets endelige holdning kommer til at se ud, er stadig uvist. Indtil videre er der tale om et udkast, som bliver diskuteret i Beskæftigelsesudvalget. Når dette udvalg er blevet enigt med sig selv, skal det forhandles på plads i plenaren, altså i hele Parlamentet.

Marianne Vind er medlem af dette udvalg, og hun forsøger at gøre sin indflydelse gældende.

- Jeg har arbejdet i halvandet år på at få de andre parlamentarikere til at forstå, at lovbundne mindstelønninger både er i strid med EU-traktaten og en bombe under Europas bedst fungerende arbejdsmarkeder. Det vigtigste, vi kan gøre nu, er at holde presset højt og sammenholdet stærkt, siger hun.

I sidste ende skal lovgivningen om mindsteløn forhandles på plads i de såkaldte trilogforhandlinger mellem parlament, ministerråd og kommission.