Carl fik fem domme: “Jobbet har reddet mit liv”

Skudsikker vest og et jernrør i buksebenet.

Det var fast mundering for Carl Aasberg, da han som yngre bevægede sig rundt i Albertslunds gader. Og det var ikke uden grund.

Han var, som han selv siger, ”ude i noget rigtig lort”, og levede af at sælge hash, ecstasy og ketamin. Det huede langt fra byens bander, som han hurtigt kom i clinch med, og fejden fik næsten fatale konsekvenser:

Som 18- og 20-årig blev Carl Aasberg skudt efter, uden at blive ramt.

– Det var voldsomt, men det var mit liv dengang. Jeg følte mig ikke påvirket af det, siger den 31-årige 3F’er.  

Blev ikke grebet

Carl Aasberg har flere forklaringer på, hvorfor han havnede i det kriminelle miljø på Vestegnen. Der var ro på hjemmefronten, men han fremhæver især et skolesystem, der ”havde svært ved at gribe ham”. I 2. klasse fik han konstateret ordblindhed og ADHD, og derefter fulgte det ene skoleskift efter det andet.

– Jeg kunne ikke følge med eller sidde stille i skolen, og så kom jeg ind i et skidt miljø. Her begyndte jeg at lave ballade i stedet, siger Carl Aasberg, der som 14-årig startede med at ryge hash og blev ”rigtig god” til at sælge hash og hårdere stoffer.  

Kampen om pladsen på Albertslunds hashmarked førte de følgende år til flere domme, tre for vold – den første som 15-årig – og to for våbenbesiddelse og salg af euforiserende stoffer.

Undervejs udviklede Carl Aasberg også et hashmisbrug, som resulterede i to forgæves forsøg på at uddanne sig som anlægsgartner.

– Det gik bare ikke. Jeg kunne slet ikke få det til at hænge sammen med misbruget, siger han.  

Behøvede ikke hashhandel

Som 21-årig stod Carl Aasberg stadig uden rigtigt arbejde, da han faldt i snak med nogle stilladsarbejdere, der arbejdede tæt på hans bolig.

– De her gutter spurgte: ”Kunne stilladsarbejde ikke være noget for dig”? Og det så jo egentlig meget spændende ud, synes jeg – det ville jeg da prøve af.

Han tog systemstillads-kurset, der giver mulighed for at lave almindeligt stilladsarbejde, og begyndte hos Herlev Stilladser. Her kom han på akkordløn med det samme.

– Det gav jo gode penge. Pludselig behøvede jeg ikke længere at leve af kriminalitet, siger Carl Aasberg, der har været i en række firmaer, og i dag er hos Dansk Stilladsservice, som sætter stilladser op i København.

Branche med mange forsømte børn

3F’erens ADHD-diagnose ”passer perfekt” til jobbet som stilladsarbejder, forklarer han.

– Jeg kan både brænde en masse energi af og være struktureret. Det er bare rart, når du har ADHD.

– Du får lov at være meget selvstændig. Du får en opgave, nogle højder og mål, og så kan du selv strukturere arbejdet, uden en chef puster dig i nakken, siger han.

Det bedste ved branchen er dog fællesskabet, mener Carl Aasberg – både blandt kollegerne hos Dansk Stilladsservice og i stilladsarbejdernes faglige klub.

Her har han mødt andre kolleger, der har en fortid med forskellige typer udfordringer, og som har haft det svært i folkeskolen og på hjemmefronten.

– Der er mange forsømte børn i branchen, og der er plads til alle. Lige meget hvem du er, og hvor du kommer fra, så støtter man op om hinanden.

– Jeg fik et fællesskab på en helt anden måde, end jeg har haft tidligere i mit liv. Jeg plejer at sige, at vi har Danmarks bedste byggefællesskab, siger Carl Aasberg.  

Konstant på vagt

I dag bor Carl Aasberg i et rækkehus i Taastrup med sin kæreste. Allerede kort efter han blev stilladsarbejder, lagde han kriminaliteten bag sig, og kæresten ”var med til at give det sidste skub”, så han for nogle år siden også droppede hashen.  

Han har også genfundet en hobby fra barndommen, som han delte med sin far.

– Når jeg kommer hjem og stadig har energi i kroppen, så kan jeg tage ud at fiske. Det giver mig noget ro, siger Carl Aasberg.

Stilladsarbejderen har samtidig fået psykologbehandling til at tøjle sit temperament – og skudepisoderne i Albertslund.

– De har faktisk påvirket mig, selvom jeg ikke følte det dengang. Jeg har haft en form for PTSD, hvor jeg konstant var på vagt over for mine omgivelser, og det har jeg bearbejdet, siger han.

Var endt galt

Carl Aasberg håber, at han kan fortsætte som stilladsarbejder, til han går på pension.

– For mig er stilladsarbejde ikke et arbejde – det er en livsstil og identitet, som jeg er stolt af.

Havde 3F’eren ikke fundet vej til stilladsbranchen, så er han ikke i tvivl om, at det var endt galt.

– Ellers havde jeg enten fået en meget lang fængselsdom på et tidspunkt eller ville være blevet stukket ned eller skudt. Jeg føler, at jobbet har reddet mit liv.