Der skal være kontant afregning, når bygherrer og arbejdsgivere bryder arbejdsmiljøreglerne på danske byggepladser.
Det mener næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard.
– Vi ser gerne, at der kommer langt, langt højere bøder og skærpede sanktioner i forbindelse med døds- og arbejdsulykker og social dumping. Højere bøder vil føre til et højere niveau af afskrækkelse, siger han.
Det samme siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.
– Hammeren skal være større og konsekvenserne hårdere for dem, der kategorisk snyder på vægtskålen og dropper sikkerheden. Der skal bøderne op i en størrelse, hvor de står i fornuftig relation til det, man tjener på at lave lyssky forretninger, siger han.
LÆS OGSÅ: Ti års indsats har ikke mindsket antallet af arbejdsulykker
Udmeldingen kommer efter, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i dagbladet Politiken har erkendt, at de politiske indgreb, nuværende bøder og arbejdsmiljøregler har spillet fallit. Hun varsler nu et opgør med de brodne kar i byggebranchen.
Ministeren vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en “ny politisk masterplan”, hvor hun – uden at sætte tal på – blandt andet varsler højere bøder og mere kontrol.
Skal være lettere at stoppe byggeri
Det glæder 3F’s Byggegruppe, der gerne ser, at der fremover hurtigt vanker bøder til arbejdsgivere og virksomheder, som gentagne gange overtræder arbejdsmiljøreglerne eller ikke efterkommer et strakspåbud.
Samtidig mener Palle Bisgaard, at det skal være lettere at stoppe et byggeri, hvis der er problemer med sikkerheden, social dumping eller arbejdsmiljøet.
LÆS OGSÅ: Rapport afslører: Udlændinge laver farligt arbejde, når Arbejdstilsynet kigger væk
– En bøde på 100.000 kroner afskrækker ikke en stor virksomhed eller entreprenør, men det vil et byggestop gøre. Det er en trussel, der er til at forstå, siger han.
Slipper billigere i Danmark end i Sverige
Som Fagbladet 3F har beskrevet, er der større risiko for at dø på jobbet i Danmark end i Sverige og Norge.
Alligevel slipper danske arbejdsgivere langt billigere efter dødsulykker end arbejdsgivere i vores nabolande.
I februar 2024 fik en svensk virksomhed en bøde på over ni millioner danske kroner efter en arbejdsulykke på et savværk, der kostede en person livet.
LÆS OGSÅ: Svenske arbejdsgivere får millionbøder efter dødsulykker – de danske slipper med “peanuts”
Til sammenligning fik en dansk entreprenørvirksomhed i januar 2023 en bøde på 367.600 kroner efter en arbejdsulykke, hvor en 37-årig mand fra Polen døde.
Den bøde er blandt de største, der er blevet givet herhjemme efter en dødsulykke på jobbet.
Men ifølge Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet er det ikke kun på dødsulykker, at bødestørrelserne skal skrues op.
– Det er svært at skjule en dødsulykke. Men vi kan se i vores forskning, at mange arbejdsulykker bliver eksporteret ud af landet. Vi snakker om udenlandske ansatte med brækkede ben og rygge, der får en enkeltbillet hjem, når de kommer til skade, siger han.
LÆS OGSÅ: Fire ud af fem ulykker blandt udenlandske arbejdere bliver aldrig anmeldt
I en forskningsrapport fra Aalborg Universitet i 2023, fremgik det, at langt de fleste arbejdsulykker, der rammer migranter på landets byggepladser, aldrig bliver anmeldt.
– Der er et kæmpestort mørketal – og der skal vi også overveje, om vores bøder er store nok, siger Laust Høgedahl.
Ekspert: Staten skal screene udenlandske byggefirmaer bedre
Et andet sted, hvor staten kunne være bedre, er ifølge Laust Høgedahl i at sikre sig imod, at firmaer med skeletter i skabene eller en historik med dårlige arbejdsforhold og social dumping vinder byggekontrakter i det offentlige.
– Det offentlige er en kæmpestor bygherre og mange af de sager, vi hører om, kommer fra store byggeprojekter, hvor der burde være sociale klausuler, der skal sikre, at der er styr på det. Men det er der bare ikke, siger forskeren.
Et eksempel er Storstrømsbroen, som bliver bygget af hovedsagelig udenlandske firmaer, og hvor hovedentreprenøren er italiensk.
Her er antallet af skandalesager blevet ved at piple op undervejs med fortællinger om korrupte chefer, fyringer af tillidsvalgte og skjulte arbejdsulykker.
LÆS OGSÅ: Italiensk-ejet firma snyder byggearbejdere for ti millioner på statens milliardprojekt
Senest blev et italiensk-ejet selskab på Storstrømsbroen taget i systematisk at underbetale deres ansatte for ti millioner kroner.
– Når vi laver offentlige byggerier for milliarder, kunne vi også være mere grundige med at screene, hvem vi hyrer i starten af projekterne, for at imødekomme de problemer, siger Laust Høgedahl.
Han peger også på et styrket samarbejde mellem myndighederne i Danmark, som man gør det i Norge. Og at indførsel af såkaldt kædeansvar – hvor en hovedentreprenør er tvunget til at betale regningen, hvis firmaets underentreprenører bliver taget i løndumping eller snyd – ville gøre en forskel.