En almindelig arbejdsdag i Danmark endte på værste vis for Nerijus Pilibaitis. På en gulerodsfabrik i Nordjylland kravlede den unge gartneriarbejder fra Litauen op på et produktionsanlæg til rodfrugter for at kontrollere og lave rettelse på anlægget, mens det var i gang.

Her blev han ramt og klemt af en godt to tons tung vogn, der kørte på nogle skinner. Efter ulykken blev Nerijus Pilibaitis lagt i kunstig koma på sygehuset.

- Desværre kom han aldrig til bevidsthed. Lægerne erklærede ham for hjernedød og afbrød respiratoren, siger hans mor, som udtaler sig til Fagbladet 3F via en tolk.

Nerijus Pilibaitis tragiske ulykke i 2020 er blot én af mange i en trist statistik. Tal fra arbejdstilsynene i Danmark, Sverige og Norge viser, at risikoen for at miste livet i en arbejdsulykke herhjemme er større end i Norge – og langt større end i Sverige.

Danmark topper listen

I perioden fra 2017 og frem til august 2022 er der i gennemsnit sket over 32 dødsulykker om året i Danmark.

I Norge, hvor arbejdsstyrken stort set har samme størrelse som herhjemme, er tallet nede på 26. I Sverige, hvor arbejdsstyrken er cirka 2,5 millioner personer større, er der i samme periode i gennemsnit sket 36 dødsulykker om året.

- Svenskerne har generelt større fokus på sikkerheden end os. De er bedre til at følge reglerne, planlægge arbejdet, lave risikovurderinger, have en involveret ledelse og tænke langsigtet, siger souschef og seniorforsker Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet i Gødstrup til Fagbladet.

Han har forsket i arbejdsulykker i over 20 år.

- I Danmark er vi lidt mere cowboyagtige og tager større chancer. Når der skal udføres en arbejdsopgave, foregår det ofte her og nu, siger han.

Udviklingen er stagneret

Kent J. Nielsen var i 2017 medforfatter til Arbejdsmiljøforskningsfondens rapport om arbejdsulykker i Danmark og Sverige.

LÆS OGSÅ: Dødsulykke kan koste 8,5 millioner kroner i Norge

Her fandt forskerne også en højere risiko for at dø på jobbet i Danmark end i Sverige. Og i en tidligere sammenligning fra Nordisk Ministerråd af at antallet af arbejdsbetingede dødsulykker i de nordiske lande, var der 32 procent større risiko for at død på jobbet i Danmark end i Sverige.

- Billedet er desværre stadig meget det samme, siger Kent J. Nielsen.

Han understreger, at antallet af dødsulykker i Danmark er markant lavere end for 20 år siden, men den positive udvikling er i de seneste år stagneret.

- Alene i år er der foreløbig sket 31 dødsulykker herhjemme. Det ser alvorligt ud, og tallet kan nå at blive ekstremt højt, siger han.

Svenskerne har en klar vision

Overfører man ulykkesfrekvensen i Danmark til Sverige, svarer det til, at der skulle ske cirka 60 dødsulykker om året på den anden side af sundet, men det gør der ikke.

Sidste år skete der 39 mod 34 herhjemme, og i år har der kun været 24 dødsulykker i Sverige.

Det er dog 24 for mange, fastslår Gustav Sand Kanstrup, programleder for “0-vision – ingen ska behöve dö av jobbet” hos Arbetsmiljöverket i Sverige.

- I Sverige synes vi, at der er alt for mange, som dør på jobbet. Antallet af dødsulykker har været faldende, men er begyndt at stige igen, siger han.

Systematisk forebyggelse

Visionen om nul dødsulykker er vedtaget af den svenske regering, og Arbetsmiljöverket analyserer alle dødsulykker.

- De kunne næsten alle sammen have været forudset eller forebygget, siger Gustav Sand Kanstrup.

Lige som i Danmark sker mange af dødsulykkerne i Sverige i transportbranchen, inden for byggeriet og i landbruget.

- De tre brancher topper listen hos os, mens industrien og minedriften er gode eksempler på områder, hvor man har haft succes med at mindske risikoen og antallet af dødsulykker, siger Gustav Sand Kanstrup. 

Han mener, at man er nødt til at arbejde systematisk med risikovurderinger, sikkerhed og uddannelse, hvis man skal undgå de tragiske ulykker.

- Vi skal skabe tilgivende arbejdsmiljøer, hvor en fejl ikke får katastrofale konsekvenser. Det ligger i menneskets natur, at vi er lang tid om at lære, hurtige til at glemme, og at vi skyder genveje i vores arbejde. Det kan have fatale konsekvenser, siger Gustav Sand Kanstrup.

Minister: Der sker for mange ulykker

Den svenske nul-strategi omfatter også de godt 3.000 personer, som hvert år dør for tidligt, fordi de har været udsat for asbest, kemikalier, kvarts-støv og stress på jobbet – eller har haft et hårdt fysisk arbejde eller natarbejde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har gentagne gange understreget, at det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde.

I en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F udtaler han, at regeringen har lagt op til at styrke indsatsen for et godt arbejdsmiljø med cirka 1,3 milliarder kroner til området over de næste fire år.

- Der sker alt for mange ulykker på de danske arbejdspladser. Det må aldrig blive med livet som indsats, at man går på arbejde, lyder det fra ministeren.