Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Unge på erhvervsuddannelserne har en højere risikoadfærd i trafikken, viser en ny undersøgelse af Rådet for Sikker Trafik. Det kan ses på ulykkesstatistikkerne.

Erhvervsskolelever er blandt andet mere tilbøjelige end gymnasielever til at bruge deres mobil, mens de kører bil.
Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Når en elev på en erhvervsskole sidder bag rattet, er der markant større risiko for, at det ender galt, end hvis det er gymnasievennen.

Unge, der går på en erhvervsuddannelse eller EUX, er nemlig overrepræsenterede i trafikulykker. 

Det viser en ny undersøgelse blandt unge i aldersgruppen 17-24 år foretaget af Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen har Rådet for Sikker Trafik set på de ti erhvervsskoler og gymnasier, hvor flest unge kommer til skade pr. 1.000 elever. De fleste af skolerne ligger i Jylland, og konklusionen er, at de unge på erhvervsskolerne har en risiko i trafikken, der er tre gange højere end for eleverne på gymnasierne.

At de unge på erhvervsskoler oftere har egen bil, kan være en af forklaringerne på, at det er farligere at være erhversskoleelev i trafikken, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen svarer 40 procent af de adspurgte unge på erhvervsuddannelserne, at de meget ofte kører 100 km/t eller mere, når hastighedsgrænsen er 80.

Og det kommer ikke bag på Karina Petersen, der er vicedirektør i Rådet for Sikker Trafik. 

- Jeg synes, det er nogle ærgerlige tal. Men det overrasker mig ikke, fordi det er et mønster, vi har set gennem flere år, siger hun.

Svært at forklare hvorfor

Undersøgelsen viser også, at erhvervsskoleeleverne har andre farlige kørevaner end at køre for stærkt.

Hele ti procent af erhversskoleeleverne har inden for det sidste år kørt bil, selvom de har drukket mere end de lovlige to genstande.

For gymnasieleverne er det kun fem procent, viser rundspørgen.

Og når det gælder uopmærksomheden i trafikken, svarer 48 procent af erhvervsskoleeleverne, at de ofte eller en gang imellem bruger deres mobil, mens de kører bil, hvor det kun er 33 procent blandt gymnasieeleverne.

- Jeg oplever ikke, at de unge selv er i stand til at forklare, hvorfor de har den adfærd i trafikken. Men grunden til, at det oftere gælder unge på erhvervsuddannelserne, kan være, fordi de har større adgang til en bil i forbindelse med uddannelse eller praktik, siger Karina Petersen fra Rådet for Sikker Trafik.

Derudover mener Karina Petersen, at unge generelt er mindre rutinerede bilister, og at de ofte ikke er gode nok til at forudse risikoen for at havne i en trafikulykke.

- Jo flere gange, man bliver bekræftet i, at der ikke sker noget, jo mere bliver man overbevist om, at det nok går at køre for stærkt, forklarer hun.

De vil gerne beholde deres job

- Dem, der siger, de har ændret adfærd i trafikken, er dem, som har oplevet, at det har været lige ved at gå galt, eller hvis nogen af deres venner har været involveret i en trafikulykke, siger Karina Petersen.

Noget, der også kan motivere de unge erhvervsskoleelever til at køre pænere på vejene, er, at de gerne vil beholde deres kørekort.

De er nemlig afhængige af at kunne køre i bil, når de skal køre til og fra uddannelsen eller lærepladsen.

- Og det er vigtigt for dem at beholde deres job, siger Karina Petersen.

Derfor mener hun også, at arbejdspladserne og uddannelsesstederne skal være bedre til at tale om trafiksikkerhed, hvis erhvervsskoleeleverne skal ændre kørevaner.