Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen kom på den sidste dag, inden Folketinget lukker ned for sommeren, med et udspil til, hvordan danske arbejdspladser får hænder nok. Få et overblik over udspillet her.

Der er fuld smæk på både økonomien og beskæftigelsen i Danmark, men regeringen frygter, at mangel på arbejdskraft tvinger virksomheder til at sænke farten. Det er udgangspunktet for et udspil om arbejdskraft, som regeringen kom med i går.

Udspillet er en række af forslag til, hvordan virksomhederne kan få gavn af den arbejdskraft, der allerede er i landet. Prisen for forslagene bliver 100 millioner kroner i år og 50-60 millioner kroner i de følgende år. 

Her får du et overblik over regeringens forslag, der skal forhandles med partierne bag beskæftigelsesreformen.

Flere skal arbejde

Flere kontanthjælpsmodtagere skal være jobparate. Kun 3 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere er i dag klar til at tage et job, skriver regeringen i udspillet, men hvis udspillet bliver en realitet, kommer yderligere 20.000 ifølge regeringen til at stå til rådighed. Det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere over 30 år, hvor jobcenteret vurderer, at de kan arbejde 225 timer uden støtte om året. 

Ud over at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, så lægger regeringen både op til, at transportbranchen i år får 10 millioner kroner, de skal bruge til at få ledige i transportjob.

Andre løsninger er ifølge regeringen en jobbørs for seniorer på arbejdsmarkedet, en kampagne for at omskole nedslidte samt eksempler på, hvordan kommunerne kan investere i at få ledige i jobs.

Uddannelse og kvalifikationer

Ledige skal blive mere attraktive for arbejdsmarkedet, fremgår det af udspillet.

Blandet andet skal det være mere fleksibelt for ledige, der vil tage en erhvervsuddannelse, at gøre det. Regeringen gør op med, at størstedelen af uddannelsen skal tages inden for dagpengeperioden, hvis det skal være som et led i et uddannelsesløft. 

Fremover skal det heller ikke kun være ledige på dagepenge eller jobparate kontanthjælpsmodtagere, der får en del af de 37 millioner kroner, der er sat af til at opkvalificere ledige inden for områder, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft fra 2017 til 2019. Regeringen lægger op til, at også ledige, der får uddannelseshjælp eller sygedagpenge samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender og nyuddannede med et handicap får del i den pulje.

Jobcentrene er i udspillet også en del af løsningen. De skal ifølge regeringen have en pulje på 15 millioner kroner til at ansætte læse-, skrive- og regneambassadører ude i jobcentrene. Derudover skal de have adgang til en pulje penge, de skal bruge på at ansætte uddannelsesambassadører i jobcentrene for, at flere ufaglærte ønsker at blive faglærte.

Ledige skal være til rådighed i hele landet

Hvis man siger sit job op, skal karantæneperioden, hvor man ikke kan få dagpenge, fordobles. Det mener regeringen, så ledige i fremtiden skal berede sig på ikke at modtage dagpenge i seks uger.

I udspillet lægger regeringen også op til en hårdere kurs over for ledige, der siger nej til et arbejde, eller som ikke deltager i praktik eller møde med a-kassen. Fremover skal de arbejde 520 timer inden for fire sammenhængende måneder i stedet for 300 timer indenfor tre måneder for at optjene retten til dagpenge.

Alle ledige skal være klar til at købe et pendlerkort, hvis man spørger regeringen. Fremover er det ikke kun ledige med en lang eller mellemlang uddannelse, der skal søge i hele landet. Alle ledige skal være klar til at tage et job, uanset hvor langt der er. Man skal dog tage hensyn til familiemæssige forhold, som det hedder i udspillet.

Virksomheder skal hente ledige i jobcentrene

En pulje på 25 millioner kroner skal gøre samarbejdet mellem virksomheder, der mangler arbejdskraft, og ledige i jobcentre, der mangler arbejde, mere smidigt.

Hvis det står til regeringen, skal kommunerne kunne søge om penge for at gøre jobcentrene bedre til servicere virksomhederne, og det skal være lettere for virksomhederne at bedømme jobcenterets service.

Ledige med lange uddannelser skal arbejde i hele landet

Det skal være slut med, at der i byerne er ledige med lange uddannelser, når der på landet mangler ansatte med lange uddannelser.

Derfor vil regeringen i år skyde yderligere 10 millioner kroner oveni de 10 millioner kroner, som små virksomheder i yderområderne hvert år fra 2016-2019 kan søge. De penge skal bruges til at ansætte personer med videregående uddannelser.

Særligt dimittender skal være klar til at komme i beskæftigelse. I udspillet lægger regeringen op til, at de skal søge i hele landet, og at jobcentrene skal hjælpe med at finde stillinger.

Ud over det skal de være klar på at trække i arbejdshandskerne i en nytteindsats. Det vil sige, at de skal udføre praktisk arbejde på en offentlig arbejdsplads. I dag er nytteindsats kun et rådighedsafgørende tilbud, men regeringen foreslår, at alle dagpengemodtagere i fremtiden kan komme i nytteindsats fra første dag.