Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Dansk Folkeparti og SF vil med nyt beslutningsforslag kræve både depositum og gebyr af udenlandske firmaer for at få lov at arbejde midlertidigt i Danmark. Socialdemokratiet og 3F er positive, men påpeger mangler.

Når Arbejdstilsynet kører på uanmeldte kontrolbesøg på byggepladser og andre arbejdspladser, holder de blandt andet øje med, om de udenlandske firmaer har tilmeldt sig i det lovpligtige RUT-register.
Jeppe Michael Jensen

Når udenlandske firmaer fremover vil til Danmark og udføre midlertidigt arbejde, skal de først lægge et depositum på 20.000 kroner og betale et mindre administrationsgebyr.

Sådan lyder et nyt forslag fra SF og Dansk Folkeparti.

De to partier vil med forslaget skærpe optagelseskriterierne i det såkaldte RUT-register (Registeret for Udenlandske Tjenesteydere) og komme snyderi til livs.

- Det er meget enkelt, og der er ikke nogen, der mister noget, hvis bare man overholder reglerne. Vi ser alt for ofte, at udenlandske firmaer, der har fået bøder, rejser hjem, og så er de penge næsten umulige at kradse ind. Med et depositum er vi sikre på, at der i hvert fald er 20.000 kroner til at betale bøder af, og det er en sikkerhed for den danske stat, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

LÆS OGSÅ: Udenlandske firmaer sidder tungt på danske megabyggerier

Når et udenlandsk firma udfører midlertidige opgaver i Danmark, kan myndighederne ved hjælpe af RUT-registret holde øje med, hvor de arbejder, og hvad de laver.

Det er lovpligtigt for udenlandske firmaer at tilmelde sig registret, og hvis de ikke gør det, kan Arbejdstilsynet rykke ud med en bøde på 10.000 kroner.

Der er dog stadig mange firmaer, der enten ikke tilmelder sig eller stikker af fra bøden, hvis de bliver opdaget i at snyde med RUT-registreringen.

For meget tag-selv-bord

Bent Bøgsted og ordfører-kollegaen Karsten Hønge fra SF lægger derfor vægt på, at et krav om depositum også skal fungere som en påmindelse over for de udenlandske virksomheder om at overholde reglerne.

- Der er for meget tag-selv-bord over det i dag for de udenlandske firmaer. Det danske samfund servicerer firmaer, der kommer hertil for at tjene penge, og vi er for tit til grin, når de efterlader en regning. Det er kun rimeligt, at de lægger et depositum og selv betaler nogle af de omkostninger, som staten og Arbejdstilsynet har ved at administrere RUT-registret, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

Ifølge de nyeste tal fra Arbejdstilsynet blev der sidste år langet 277 bøder ud til udenlandske firmaer, der ikke havde orden i deres RUT-registrering. Heraf blev de 144 betalt, mens 95 sager blev videregivet til politiet. Resten af sagerne blev henlagt eller ligger på anden vis uafklaret hen.

Kilde: Arbejdstilsynet. Afrapportering af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, 1. kvartal 2018.

Det kan ikke afskrække

Ud over et depositum, der kan bruges til at betale eventuelle bøder, foreslår beskæftigelsesordførerne fra DF og SF også, at de udenlandske firmaer selv skal betale et gebyr til at dække for de omkostninger, staten har ved at administrere RUT-systemet.

De er dog ikke klar til at sætte et præcist beløb på.

- Det er beskæftigelsesministeren, der skal fastlægge beløbets størrelse. Det skal ikke være en guldgrube, måske i et leje mellem 50 og 1000 kroner – pointen er, at det ikke skal være det offentlige, der har udgifterne, siger Bent Bøgsted.

LÆS OGSÅ: Offer for social dumping: Vi var byggepladsens klovne

Hverken Bent Bøgsted eller Karsten Hønge frygter, at depositum og gebyr vil afskrække udenlandske firmaer fra at komme til Danmark og lægge deres arbejdsindsats.

- Beløbet er så lavt, at det ikke burde kunne afskrække nogen, og firmaerne får jo pengene tilbage, hvis de har rent mel i posen. Hvis de ikke kan stille et depositum på 20.000 kroner, så er det måske alligevel ikke en virksomhed, der er værd at satse på, siger Bent Bøgsted.

S: Gode takter, men rammer ved siden af

Hos Socialdemokratiet er Lennart Damsbo-Andersen positiv stemt over for kravet om et depositum fra udenlandske tjenesteydere.

-  Det lyder tillokkende med et depositum eller en bankgaranti – så er vi sikre på at kunne få pengene i stedet for at skulle til Polen eller Portugal, hvor de danske krav måske slet ikke anerkendes, siger Lennart Damsbo-Andersen, der er medlem af beskæftigelsesudvalget og formand for transport-, bygnings- og boligudvalget.

Han mener dog ikke, at RUT-registret er det rigtige sted at sætte ind:

- De firmaer, der selv registrer sig i RUT-registret, er sådan set de gode firmaer. De firmaer kender vi, og Arbejdstilsynet kan få fat i dem. Det virkelige problem er de firmaer, der kommer hertil og prøver at køre under myndighedernes radar eller opretter et dansk firma til at lave lyssky arbejde. Så hvis vi kun stiller krav om depositum til virksomhederne i RUT-registret, så rammer vi ved siden af.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet kan nu udskrive tvangsbøder til uregistrerede udlændinge

3F: Store firmaer slipper billigere

Mange af de udenlandske firmaer, der kommer midlertidigt til Danmark, gør sig inden for typiske 3F-fag som bygge og anlæg, landbrug og rengøring. 

Også næstformand i 3F Byggegruppen Palle Bisgaard mener, at forslaget ikke rammer helt rent.

- Det lyder som en god idé med et depositum, så udenlandske firmaer ikke kan løbe fra regningen, hvis de ikke har overholdt reglerne. Men med et fast gebyr på 20.000 kroner vil de store udenlandske firmaer blive favoriseret. 20.000 kroner kan være mange penge for et mindre firma, der kommer til Danmark for at lave en opgave for 50.000 kroner, mens det er et greb i lommen for de større virksomheder, siger Palle Bisgaard.

SF’s Karsten Hønge er åben over for at finjustere det kommende forslag og se på en differentiering, men han fastholder, at et depositum på 20.000 kroner ikke burde virke afskrækkende. 

DF og SF vil fremlægge deres nye beslutningsforslag til august.