Fra i dag skal danske statsborgere gå i selvisolation i 10 dage, hvis de har været ude at rejse. Men udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, kan stadig tage direkte på job.

Det er konsekvensen af to nye hastelove, som Folketinget vedtog tirsdag aften.

Her blev reglerne strammet for både danskere og udlændinge, der krydser grænsen. Men markant mere for danskere end for udenlandsk arbejdskraft.

I den ene lov, L 152, bliver det nu et krav, at danskere, der kommer hjem fra udlandet, skal kunne fremvise en negativ covid-19-test fra de seneste 24 timer.  Derefter skal de gå i selvisolation i 10 dage, eller indtil de har fået taget en såkaldt PCR-test, der kan vise, om de har udviklet corona-virus, efter at de kom hjem.

I den anden lov, L 145, skal udenlandsk arbejdskraft også have en 24 timer gammel ren covid-19-test med sig. Men har de det, kan de gå direkte på arbejde, så længe de lover at tage en ny hurtigtest i Danmark inden for 24 timer. 

Først efter fire dage skal de tage en PCR-test, der kan vise med større sikkerhed, om de har udviklet corona-virus, efter at de kom til landet.

Men det møder nu vrede fra flere partier i Folketinget, der retter skarp kritik af den nye lov, som de mener er fyldt med huller.

- Det er noget juks, der er blevet lavet, og det er simpelthen bare ikke godt nok. Da vi forhandlede om loven, var det vores klare ønske, at de udenlandske arbejdere skulle have en negativ test i Danmark, før de kom ind på en arbejdsplads. Vi skal ikke have nogen, der kommer ind på arbejdsmarkedet med smitte, siger Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, fra Folketingets talerstol tirsdag eftermiddag.

Han er kritisk over for, at de udenlandske arbejdere får særstatus og kan gå direkte på arbejde, mens danskere på udlandsophold skal gå i selvisolation, indtil de har en negativ og mere præcis PCR-test at fremvise.

- Der skal ikke være tvivl om, at vi synes, det er for lang tid, udenlandske arbejdstagere kan gå på en byggeplads eller i en virksomhed, før de skal have en PCR-test. Vi ønskede sådan set, at PCR-testen skulle være taget, inden de kom ind på en arbejdsplads i Danmark, men det var der ikke flertal for, siger Bent Bøgsted.

Enhedslisten: Arbejdspladser bliver smittekilder

Samme budskab lyder fra Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl. Han havde stillet en række ændringsforslag til loven for at sikre, at udenlandske arbejdstagere ikke bare kunne gå direkte ind på danske arbejdspladser. Ingen af forslagene blev dog vedtaget.

- Jeg synes, at vi har gjort et dårligt stykke arbejde i udvalget, og især ministeren har afvist alle de gode forslag til forbedringer af det her lovforslag. Det er jo meningsløst at lave en regel, der siger: Okay, kom bare ind, og gå tre-fire dage inde på arbejdspladsen, og risikér at smitte folk, siger Christian Juhl.

- Jeg har snakket om det siden sidste sommer, nemlig at arbejdspladsen er en overset smittekilde. Men endnu en gang tager man større hensyn til produktionen og overskuddet og økonomien, end man tager til sundheden. Det burde være sådan, at man var selvisoleret, indtil PCR-testens resultat foreligger, ligesom sundhedsmyndighedernes almindelige regler er, og ikke dispensere, fordi det er en arbejdsplads, siger han.

Som sådan kunne det lyde som et mindre problem, at udlændinge kan tage direkte på arbejde i Danmark, så længe de har en negativ covid-19-attest med sig hjemmefra.

Men igennem det seneste halve år er der fundet omfattende snyd med covid-19-attester blandt indrejsende til Danmark.

For to uger siden kunne Fagbladet 3F fortælle, at mindst 19 personer har forsøgt at snyde sig ind i Danmark med falske covid-19-attester ved den dansk-tyske grænse siden i sommer.

LÆS OGSÅ: På et halvt år: 41 udlændinge anholdt ved grænsen med falske arbejdskontrakter

I denne uge var det så Europol, der var ude at advare om, at der foregår omfattende handel med falske covid-19-attester i Europa.

Det får Palle Bisgaard, næstformand for 3F Byggegruppen, til at undre sig over rammerne i den nye lov.

- Det mest optimale ville være, hvis udenlandske arbejdstagere skulle gå i selvisolation i fire døgn, mens de ventede på en ren PCR-test. På den måde kunne vi sikre, at de ikke tog uopdaget smitte med på arbejdspladserne, siger han.

Mange af de tilrejsende arbejdstagere har job i byggebranchen, hvor man tidligere har set flere tilfælde af corona-udbrud blandt udenlandsk arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Stort corona-udbrud blandt polske byggearbejdere

Og netop på byggepladser er det stort set umuligt at holde konstant afstand mellem de ansatte.

- Uanset hvordan man gør, så kan det ikke undgås, at man går tæt op ad hinanden på de store byggepladser, og derfor er det ekstra vigtigt, at ingen tager smitten med ind, siger Palle Bisgaard og tilføjer:

- Men nu kan de udenlandske arbejdere gå lige ind på pladserne og arbejde. Der ville en karantæneperiode fjerne en stor del af risikoen. Og de tre-fire dage i isolation skulle man nok kunne klare.

Minister afviser kritik

Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der står som ankermand for det nye lovkrav til udenlandsk arbejdskraft om covid-19-test.

Han afviser, at der skulle være huller i den nye lov, men henviser i stedet til, at der er tale om en skærpelse af de nuværende anbefalinger.

- Regeringen har under hele covid-19-krisen fastholdt adgangen for tilrejsende arbejdskraft til landet til gavn for danske virksomheder, og fordi vi også ønsker, at produktionen skal kunne køre videre i videst mulige omfang, siger Peter Hummelgaard fra Folketingets talerstol.

- Men det kræver, at vi tager de rigtige forholdsregler for at forebygge smitte udefra, inden vi risikerer at se pludselig smittespredning, siger han.

- Udgangspunktet er, at man ikke kan komme ind i Danmark, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål, og det bliver nu suppleret med et egentligt lovkrav til arbejdsgiveren om, at han skal sikre sine lønmodtagere PCR-testede inden for en periode.

Selvom både Dansk Folkeparti og Enhedslisten var imod store dele af loven, endte begge partier med at stemme for stramningen, fordi partierne mener, at der trods alt er tale om en stramning af kravene til udenlandske arbejdstagere og arbejdsgiverne, der nu kan stilles til ansvar for at overholde loven.