Henover weekenden har Avisen.dk fortalt historien om den 54-årige Jane Ørum, som efter fire års massivt arbejdspres i Østjyllands Politis udlændingeafdeling fik så massive ar på psyken, at hun i dag er førtidspensionist og ude af stand til at arbejde. Janes historie er interessant, fordi hun netop har fået rettens ord for, at det var hendes arbejdsgivers “uforsvarlige arbejdstilrettelæggelse”, som var skyld i, at hun blev syg af sit arbejde hos Østjyllands Politi.

Dommen falder i kølvandet af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har afvist at anerkende Janes sygdom som en arbejdsskade.

Avisen.dk har i sin dækning af Janes historie primært problematiseret diskrepansen mellem civilrettens dom over Janes arbejdsgiver på den ene side og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings manglende anerkendelse af Janes sygdom som en arbejdsskade på den anden side. En uoverensstemmelse som formentlig skaber grobund for, at andre afviste arbejdsskadesager i den kommende tid vil blive afprøvet ved civilretten.

Kunne være undgået

For mig at se giver Janes historie imidlertid også anledning til at problematisere en række alvorlige svigt i tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i dagens Danmark. Det er min påstand, at Jane stadig ville kunne have passet sit job ved Østjyllands Politi den dag i dag, hvis hendes situation var blevet taklet med en smule professionalisme.

Janes beretning om optakten til hendes psykiske sammenbrud byder desværre ikke på de store overraskelser for mig. Jane beretter om et arbejde, hvor ekstremt tidspres og verbale overfald fra frustrerede borgere var en del af hverdagen. Forhold, som Janes arbejdsgiver var bekendt med. Janes arbejdsgiver var ligeledes vidende om, at Jane måtte tage piller for at kunne klare sit arbejde og flere gange brød grædende sammen foran sine kolleger. Med andre ord forsømte Janes arbejdsgiver på det groveste sin pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for sine medarbejdere.

Man kan spørge sig selv, hvor Arbejdstilsynet var henne i denne sag? Svaret er nedslående: Arbejdstilsynet var nemlig på flere tilsynsbesøg i den fireårige periode, hvor Jane var ansat i Østjyllands Politi, og gav da også en enkelt gang arbejdsgiveren et påbud om at “nedbringe og forebygge stor arbejdsmængde og tidspres”. Ved det opfølgende tilsynsbesøg kunne Arbejdstilsynet imidlertid ikke længere føre bevis for, at problemerne i det psykiske arbejdsmiljø kunne tilskrives arbejdets tilrettelæggelse, hvorved det aktuelle tilsyn med arbejdspladsen ophørte. Det er lige præcis her, vi rammer kernen af problemet i Janes historie. Her hvor Janes skæbne kunne have været ændret! 

En uheldig kombination af omfattende dokumentationskrav ved påbud om psykisk arbejdsmiljø, respekten for arbejdsgivernes ledelsesret og de vedvarende nedskæringer i Arbejdstilsynets bevillinger betyder nemlig, at Arbejdstilsynet i praksis har meget ringe muligheder for at regulere det psykiske arbejdsmiljø i dagens Danmark. Groft sagt kan Arbejdstilsynet i dag registrere problematiske forhold i det psykiske arbejdsmiljø, som de enten ikke har juridisk bemyndigelse til at regulere, fordi de sorterer under ledelsesretten, eller som de ikke har ressourcer til at afdække i en sådan grad, at der er juridisk belæg for et påbud.

Psykisk arbejdsmiljø er overladt til ledere

Janes historie er et symbol på, at vi i kampen for at bevare arbejdsgivernes frie ret til at tilrettelægge, lede og fordele arbejdet i praksis har overladt reguleringen af det psykiske arbejdsmiljø i Danmark til virksomhedsejere og mellemledere, som ofte ingen forudsætninger har for at kunne forvalte det ansvar. Det kan vi ikke som samfund være bekendt!

På den anden side af Øresund tager de det psykiske arbejdsmiljø anderledes alvorligt. Vores svenske naboer har for nylig indført en række lovpligtige initiativer, som skal sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø på de svenske arbejdspladser. Blandt andet har alle svenske arbejdsgivere nu pligt til at kunne forebygge og håndtere psykiske udfordringer i arbejdsmiljøet, og enhver svensk virksomhed skal have klare retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd. For mig at se er dette et skridt i den rigtige retning. Med de nye initiativer bevares arbejdsgivernes ledelsesret, men det sker under ansvar og i følge med en række væsentlige forpligtelser, som myndighederne løbende fører tilsyn med.

Det er mit håb, at beskæftigelsesministerens nyoprettede ekspertudvalg vil skele til den svenske regulering af det psykiske arbejdsmiljø, når de i de kommende måneder gentænker arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Vi skylder Jane at lære af hendes historie! Vi skylder tusinder af danske lønmodtagere at passe på dem, mens de hver dag udfører et vigtigt stykke arbejde for vort fællesskab. Det skylder vi hinanden!