Helene Olesen60 procent af landets folkeskoleelever synes, at toiletterne er ulækre, og derfor går mange og “holder sig”. I dag bliver der landet over sat fokus på god toilet-hygiejne.
Vådt papir på gulvet, sødlig sæbe tværet ud på håndvasken, tis på brættet. Vi kan allerede mærke dunsten i næseborene: Lugten af skoletoilet.
I dag er Skoletoiletdag. Hvert år på denne dag sætter flere kommuner fokus på, hvordan man kan gøre skolebørnenes toiletter bedre rene. Og ikke uden grund. For ifølge folkeskolernes trivselsmålinger synes 60 procent af alle landets elever, at deres toiletter hverken er rene eller pæne.
Men handler det nødvendigvis om dårlig rengøring? Nej, siger rengøringsassistenterne på Klostermarksskolen i Roskilde. Her er der helt nye toiletter, og ingen klager over toiletterne overhovedet. Ikke desto mindre har rengøringsassistenterne også her en udfordring med at holde dem rene (se videoen ovenfor).
At nogle børn ikke vil bruge folkeskolernes toiletter og derfor går og “holder sig”, er et problem, som professor ved Aarhus Universitetshospital Søren Rittig møder, når han skal behandle børn med vandladningsproblemer. Han arbejder ved Center for børneinkontinens, der hvert år har tusindvis af konsultationer med børn, der ikke kan styre deres blære.
- En af de mest effektive behandlinger er at indføre “klokkeslætsvandladning”. Det vil sige, at børnene skal gå på toilettet fast hver tredje time for eksempel. Men her møder vi rigtigt mange børn, der siger, at det ikke kan lade sig gøre, fordi de ikke vil bruge skolens toiletter - de er for ulækre, fortæller Søren Rittig.
Ged i deres reflekser
Ulækre toiletter kan altså spænde ben for en ordentlig behandling af børn med vandladningsproblemer. Men om dårlige toiletforhold i sig selv kan skabe problemerne, er aldrig blevet belyst. Det er Søren Rittig nu i færd med via to forsøg.
- Det nye, vi skal finde ud af, er, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem ulækre toiletter og vandladningsproblemer. Altså kan dét, at børn holder sig, i sig selv skabe ged i deres reflekser, så de ikke kan styre deres blære, siger Søren Rittig.
Det ene forsøg er en undersøgelse med tre forskellige skoler: På én skole beholder skolen de slidte toiletter. På en anden får eleverne viden om, hvor vigtigt det er at gå på toilettet. Og på den tredje skole får eleverne både information og renere toiletter. Undersøgelsen skal give svar på, om mere indbydende toiletter kan sikre, at børnene bruger dem, og om det har en gavnlig effekt på deres sundhedstilstand.
Verdens største undersøgelse
Det andet forsøg er det såkaldte “Masseeksperiment”, der finder sted til efteråret. Her skal op til 30.000 skoleelever selv undersøge deres skoletoiletters tilstand. Samtidigt skal eleverne svare på spørgsmål om symptomer på urinvejsproblemer.
- Det bliver rigtigt spændende at se, om der er en sammenhæng mellem ulækre toiletter og urinvejsproblemer. Det er selvrapporterede symptomer hos børnene, og det vil vinde på volumen, for det bliver nærmest verdens største undersøgelse af skoletoiletter, siger Søren Rittig.
