Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Langt færre beder om hjælp til at få vurderet tab af erhvervsevne i private erstatningssager, efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tredoblet prisen

Næsten en tredobling af prisen fra 8.600 kroner til 24.510 kroner. Det er, hvad der på tre år er sket med gebyret for at få en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om erhvervsevnetab i private erstatningssager.
Anders Debel Hansen / Ritzau Scanpix

Næsten en tredobling af prisen fra 8.600 kr. til 24.510 kr. Det er, hvad der på tre år er sket med gebyret for at få en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, hvor meget en tilskadekommen har mistet af sin evne til at arbejde.

Den eksplosive forhøjelse gælder i de såkaldte private erstatningssager. Prisstigningen er formentlig medvirkende til, at antallet af erklæringer er faldet med mere end 30 %. Den situation kan true retssikkerheden, advarer nu tre advokater.

- De vejledende erklæringer kan i praksis være helt afgørende for, hvordan en sag ender, siger advokat Gert Willerslev. Det kan være svært at få afsluttet en sag uden en vurdering fra en uvildig instans.

Forsikringsselskaber betaler ikke bare længere

Gert Willerslev kommer fra Elmer Advokater i København. Han rejser kritikken sammen med sine kolleger Karsten Høj og Christian Skovgaard. Karsten Høj er blandt andet formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret.

De høje gebyrer gælder i de sager, hvor en tilskadekommen vil have erstatning fra den ansvarlige for en ulykke eller sygdom. Det kan for eksempel være efter færdselsuheld, voldsepisoder eller skader, der er sket på hospitaler. Men det kan også i nogle tilfælde være efter arbejdsskader.

Advokaterne fortæller, at det tidligere nærmest var kutyme, at arbejdsgiverens forsikringsselskab betalte gebyret for erklæringen.

- Men vi mærker, at det er de blevet mere tilbageholdende med, siden priserne er steget så voldsomt. Den tilskadekomne kan også selv betale, men næsten 25.000 kr. er mange penge for dem. De ved jo ikke, om de får noget ud af sagen, siger Gert Willerslev.

Dermed risikerer der ikke at komme nogen afklaring i en sag.

Lette sager er også blevet dyrere

Der er også sket en stigning i taksten, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vurdere en tilskadekommens mén i en privat erstatningssag. Her er prisen forhøjet fra 5.100 kr. til 9.340 kr. i perioden 2016 til 2019.

- Prisstigningen er meget markant, selv om de sager er de letteste at sagsbehandle, kritiserede Forsikring & Pension i et høringssvar ved den seneste forhøjelse i fjor.

Afdelingschef Lone Frosch fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring siger, at AES er finansieret ved, at forsikringsselskaberne betaler for behandlingen af sagerne. Takststigningerne i 2017 skyldtes, at satserne de foregående år ikke havde afspejlet de faktiske omkostninger ved hver sagstype, fortæller hun.

Lone Frosch siger, at hun ikke entydigt kender baggrunden for faldet i sager.

- Takststigningen kan formentlig forklare en del af faldet i antallet af anmodninger fra forsikringsselskaberne, selvom faldet er sket med en vis forsinkelse i forhold til takststigningernes ikrafttræden, siger Lone Frosch.

- Er I bekymret for retssikkerheden?

- AES er som sagt omkostningsfinansieret. Gebyret afspejler således den faktiske pris for ydelsen. Om denne pris er problematisk for retssikkerheden må være op til en politisk vurdering, svarer Lone Frosch.

Forbrugerrådet: Høje gebyrer problematiske

Et gebyr på næsten 25.000 kr. kan afskrække nærmest enhver. Det mener seniorjurist Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet Tænk.

- Hvem vil løbe risikoen ved at betale så mange penge uden at være sikker på at få noget ud af det – hvis man da overhovedet har pengene til det, siger Jakob Steenstrup.

Derfor mener Forbrugerrådet Tænk overordnet, at gebyrer af sådan en størrelse er problematiske.

Jakob Steenstrup peger også på, at blandt andre Ankenævnet for Forsikring lægger stor vægt på erklæringerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – og måske også for stor vægt.

- Der findes i sagerne mange andre papirer og oplysninger fra læger, hospitalsundersøgelser osv. Måske er der behov for at se på, om den nuværende konstruktion er hensigtsmæssig, eller nødvendige vurderinger kan foretages på en anden måde, foreslår Jakob Steenstrup.

Betal nu, forsikringsselskaber!

Jena Juul Holm, der leder 3F’s juridiske sekretariat, synes, at forsikringsselskaberne skal betale erklæringerne i samme omfang som tidligere, uanset prisforhøjelserne. I selskabernes økonomi er 25.000 kr. ikke mange penge, mener hun

- Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har sagkundskaben, og selskaberne lægger stor vægt på vurderingerne. Derfor forekommer det besynderligt, at selskaberne mener, at de ikke har 25.000 kr. til at få en udtalelse, siger Jena Juul Holm.

Artiklen er opdateret 1. november 2019, så den tydeliggør, at gebyrstigningerne omhandler private erstatningssager.