Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nu skal skoleelever lære om sort økonomi, svindel og løndumping i et nyt undervisningsforløb, som 3F Byggegruppen har lavet sammen med samfundsfagslærer. - Vores elever mangler viden om den danske model, siger hun.

Bygningsarbejdere på Storstrømsbroen har oplevet alt fra at blive snydt for løn, komme ud for utallige ulykker, der aldrig blev anmeldt og blive presset til at arbejde i døgndrift. Nu bliver deres historier til undervisningsmateriale i folkeskolen.
Hanne Loop/Grafik: David Eilertsen

Da Gabriel Ionita og flere af hans rumænske kollegaer gik til 3F og fortalte, hvordan de blev snydt for løn og udnyttet som byggearbejdere på Storstrømsbroen, havde de næppe troet, at deres fortælling en dag skulle blive en del af pensum i den danske folkeskole.

Men det er lige præcis, hvad der er sket, for nu bliver svindel, udnyttelse og løndumping i byggebranchen til et undervisningsforløb i folkeskolen.

Det er 3F Byggegruppen, som har taget initiativ til at lave materialet.

Her kan skolebørnene lære mere om, hvad social dumping egentlig er - og hvordan svindel på det danske arbejdsmarked foregår.

- De fleste tager for givet, at når staten bygger en gigantisk bro eller et supersygehus, er det et godt sted at arbejde - uanset om man bygger eller skal arbejde på stedet bagefter. Men sådan hænger virkeligheden slet ikke sammen, siger Morten Lehmann, der er uddannelseskonsulent i 3F Byggegruppen.

LÆS OGSÅ: Peter og Kim arbejder på Storstrømsbroen: “Det er vanvittige arbejdsforhold”

Derfor har 3F Byggegruppen forsøgt at lave et undervisningsmateriale, som folkeskolen kan bruge til at beskrive, hvad arbejdsmarkedet egentlig er for noget.

- Det kan godt være, at de store skolebørn har været flaskedreng et sted, men hvad betyder det egentlig, når vi henter udenlandsk arbejdskraft herop for at arbejde for os. Det er noget, der burde være almen viden, men som bestemt ikke er det, siger Morten Lehmann.

Samfundslærer: Store børn mangler viden om den danske model

Som en del af undervisningsmaterialet, som landets folkeskoler får stillet gratis til rådighed, skal de unge se videoen “Broens sorte økonomi”, som handler om de rumænske byggefolk, der blev snydt for store beløb af deres arbejdsgiver Tecnoscavi.

LÆS OGSÅ: Firma taget i underbetaling og falske underskrifter på Storstrømsbroen

Eleverne får også stillet opgaver, hvor de skal gætte sig til, hvilke rettigheder man har som arbejdstager i Danmark, ligesom de lærer om overenskomster og den danske model via spil, lege og dilemmaer.

Ifølge samfundsfagslærer i udskolingen, Ane Søegaard, der har lavet forløbet for Byggegruppen, mangler der netop materiale til at forklare om disse begreber blandt landets ældste skoleklasser.

- Flere af mine kollegaer og jeg har længe talt om, at sort økonomi og den danske model er svære emner at undervise i - og der mangler materialer til eleverne om det. Så jeg blev glad, da jeg fik chancen for at lave et forløb som dette, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Constantin var brobygger på Storstrøm: De ville skjule min arbejdsulykke

At der er et behov for, at elever i 7.-9. klasse lærer om den danske model og fagbevægelsens rolle i at holde kriminaliteten ude af arbejdsmarkedet, er hun slet ikke i tvivl om.

- Mange af vores elever har måske et fritidsjob, som er deres første møde med arbejdsmarkedet. Men de fleste er ikke klar over, at der er love og regler for, hvordan deres arbejdsdag skal se ud, siger Ane Søegaard.

- De regler og rammer er ikke bare faldet ned fra oven. De er hårdt tilkæmpede rettigheder, sikret af fagbevægelsen. Alt fra ferie, fri under sygdom, barsel og leveværdigt lønniveau er noget, som er kommet, fordi vi har den danske model og har haft den i 125 år, siger hun. 

LÆS OGSÅ: 3F vinder sag: Ulovligt at fyre fagligt aktive brobyggere

Indtil videre er undervisningsmaterialet blevet delt blandt skolelærerne via Undervisningsministeriets åbne platform, hvor lærere selv kan hente materialer til deres klasser, men også via facebook-grupper for lærere.

- Og så er jeg faktisk lige blevet spurgt, om jeg vil komme ud og undervise i det på NEXT, ligesom der er snak om, at visse gymnasier og EUD gerne vil bruge materialet. Så det er fedt, at materialet får liv, for det er et vigtigt emne, siger Ane Søegaard.

Du kan selv finde “Det (U)Retfærdige Arbejdsmarked” på 3Fs hjemmeside her.

Rettelse, 6. marts 2024.

Fagbladet 3F har ændret teksten i det andet link i ovenstående artikel fra “LÆS OGSÅ: Italiensk firma taget i underbetaling og falske underskrifter på Storstrømsbroen” til “LÆS OGSÅ: Firma taget i underbetaling og falske underskrifter på Storstrømsbroen”, sådan at teksten i linket svarer til overskriften i den artikel, der henvises til.