Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bekræftede smittetilfælde tæller blandt andet partiformand, mens flere ministre er sendt i hjemmekarantæne. Mette Frederiksen har været til møde med smittet. Afstemninger i Folketingssalen er aflyst.

Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, skriver tirsdag på sin Facebook-profil, at han er blevet smittet med corona-virus.
Emil Helms / Scanpix

Afstemninger i Folketinget samt spørgetime med statsminister Mette Frederiksen er tirsdag blevet aflyst, efter at flere folketingspolitikere er blevet testet positive for corona-virus.

Blandt de smittede er den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen.

- Jeg er blevet smittet med corona. Siden jeg i fredags fik kendskab til, at en kollega var blevet testet positiv, har jeg fulgt forholdsreglerne og gik i karantæne og blev testet, skriver Søren Pape Poulsen på sin Facebook-profil.

Flere folketingsmedlemmer er desuden blevet testet positive.

Det drejer sig om tidligere Venstre-minister Lars Christian Lilleholt, der er indlagt på Odense Universitetshospital med corona-virus.

- Jeg er i gode hænder, omend jeg er noget syg og bliver behandlet med bl.a. Remdicivir, skriver han i et Facebook-opslag.

Også det konservative folketingsmedlem Egil Hulgaard er blevet testet positiv for corona-virus, hvilket han oplyste på sin Facebook-side mandag aften.

- Jeg har en lille smule feber, men ellers har jeg ikke de store symptomer, skriver han.

På samme tidspunkt mandag oplyser Jeppe Bruus, som er Socialdemokratiets retsordfører, i et Facebook-opslag, at han er corona-smittet, men er “sluppet mildt”:

Seks ministre er desuden gået i hjemmekarantæne på grund af smitteudbruddet.

Formand: Kan være blevet spredt på Borgen

Ifølge formanden for Folketinget, Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen, er det ikke utænkeligt, at der er sket smittespredning på Christiansborg. Det siger han ifølge Ritzau.

- Udbredelsen af smitte med covid-19 i Folketinget siger noget om, hvor alvorligt vi som Folketing, arbejdsplads og danskere skal tage denne her situation, siger Henrik Dam Kristensen til Ritzau. 

Mandag gik justitsminister Nick Hækkerup i selvisolation, fordi han udviser covid-19-symptomer.

De ministre, der er gået i selvisolation tirsdag, er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, fødevare- og ligestillingsminister Mogens Jensen samt miljøminister Lea Wermelin. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har været til møde med justitsministeren, og derfor har han også valgt at blive hjemme, indtil Nick Hækkerup har fået svar på sin test.

Også finansminister Nicolai Wammen (S) venter svar på en coronatest, efter at have holdt møde med Nick Hækkerup.

Flere af de ting, der skulle være foregået i Folketinget tirsdag, er af samme grund aflyst. Det drejer sig blandt andet om tre afstemninger samt spørgetime med statsministeren.

Mette Frederiksen var til møde med Hækkerup

I en pressemeddelelse udsendt af statsministeriet oplyser Mette Frederiksen (S), at hun og flere andre politikere har deltaget i et møde med justitsminister Nick Hækkerup.

- Henset til, at justitsministeren i sidste uge deltog i møde med medlemmer af Folketinget, der siden er testet positive for covid-19, at justitsministeren i går er gået i selvisolation med tydelige symptomer på covid-19, og at jeg selv fredag deltog i møde med justitsministeren, finder jeg det samlet set ikke hensigtsmæssigt over for Folketingets partier at møde fysisk frem i Folketinget i dag, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen. 

Ifølge eb.dk er der indkaldt til møde i Folketingets Præsidium senere tirsdag på grund af det store antal smittede på Christiansborg. 

Artiklen opdateres...