Sandsynligheden for at smedens søn vil dele klasseværelse med direktørens datter er blevet markant mindre.

Det slår en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fast.

Rapporten viser, at antallet af skoler, hvor toppen og bundens børn mødes, er faldet fra 40 procent til 28 procent i perioden 2007 til 2017. I stedet flytter forældre i stigende grad deres børn over mod skoler, hvor forældrene har en tilsvarende indkomst.

- I Danmark er vi kendt for at have høj social mobilitet, og den kan kun opretholdes, hvis folkeskolen har en blandet elevsammensætning. Folkeskolen er hele forudsætningen for et mere lige samfund. Men desværre viser tallene, at vi er på gal kurs, siger Lars Andersen, der er direktør for AE.

Kræsne forældre

Det er særligt i de fattige yderkommuner, at andelen af blandede skoler er faldende.

En væsentlig del af forklaringen er, at især ressourcestærke forældre er blevet langt mere bevidste om, hvilken skole de vælger til deres børn.

- Skolerne i de fattige kommuner har oplevet mange, mærkbare nedskæringer og forringelser. Derfor ser vi også en stigende tendens til, at velstillede familier tager deres børn ud af folkeskolen og i stedet placerer dem i en privatskole, fortæller professor fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Niels Egelund.

Han fortæller, at det er blevet mere normalt, at velstillede familier fravælger skoler, hvis de har mange ressourcesvage børn eller en høj andel af to-sprogede elever.

Klassekammerateffekten

Ifølge Niels Egelund kan den stigende polarisering blive et problem for de ressourcesvage børn.

- Ressourcestærke børn giver et samlet, fagligt løft til hele klassen. De bliver en form for foregangseksempler. Derfor svækkes de svage elevers uddannelseschancer betragteligt, hvis der ikke er nogle fagligt stærke elever at støtte sig til, siger Niels Egelund. 

Hos Kraka Fonden har man undersøgt, hvilken effekt ressourcestærke klassekammerater har på de andre elevers fremtid. 

Undersøgelser viser, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst kan øge den samlede indkomst.

Konkret vil en helt lige fordeling af eleverne, så elevsammensætningen er ens på tværs af skoler, resultere i en gennemsnitlig stigning i erhvervsindkomsten på 0,6 procent. Det svarer til en samlet årlig gevinst på op til 11 milliarder kroner.

S: Top skal møde bund

Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet kalder udviklingen for tragisk og i strid med folkeskolens formål. 

- Folkeskolen er kendt for at være det sted, hvor alle børn kan mødes og lære af hinanden. Så vi mister en stor del af skolens DNA, hvis vi ikke sætter ind over for den udvikling, siger han.

Ifølge ham vil det kræve ændringer af boligområderne og skoledistrikterne, hvis tendens skal vendes.

- Vi er nødt til at styrke folkeskolen på alle led. Både økonomisk og i forhold til boligpolitikken. Vi bliver nødt til at skabe flere billige boliger i de store byer og dyre områder, for ellers kan vi ikke leve blandet. 

Nu siger du, at I vil styrke folkeskolen økonomisk. Hvor mange penge snakker vi om?

- Jeg kan ikke komme med et konkret tal, men i takt med at der kommer flere børn, skal der også tilføjes flere penge til folkeskolen. Privatskolerne skal ikke overhale folkeskolen, siger Peter Hummelgaard.

DF: Privatskoler er ikke problemet

Også i Dansk Folkeparti er man bekymret over det faldende antal af blandede skoler.

Alex Ahrendtsen mener dog ikke, at privatskolerne er en del af problemet.

- Det er helt klart boligerne, vi skal kigge nærmere på. Folk klumper sig i stigende grad sammen, så vi skal opført flere forskellige typer af boliger i de dyre og attraktive områder, så alle kan være med, siger han.

Han råder desuden kommunerne til at opprioritere de lokale folkeskoler, når der forhandles budgetter.

- Det er et problem, man ikke kan løse på kort tid. Udviklingen kan kun vendes, hvis kommunerne bruger flere penge på skolerne, og hvis forældrene også selv tør placere deres børn i en skole, hvor ikke kun børn med samme baggrund går. 

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.