Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Dansk indregistreret byggefirma på Facebook-byggeriet har kørt løn for millioner uden om det danske skattevæsen. Helt klart på den forkerte side af loven, vurderer to skatteeksperter. Facebook vil ikke svare på kritikken.

Det 56.500 kvadratmeter store datacenter i Odense bliver Facebooks tredje i Europa, og det skal stå færdigt i 2020. Facebook er også ved at gøre klar til at opføre et datacenter i Esbjerg.
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Da den amerikanske tech-gigant Facebook i januar 2017 annoncerede, at de havde valgt Odense til at opføre et nyt, kæmpe datacenter, var der jubel, og de lokale medier og politikere kunne knap nok få armene ned.

Men nu er Facebooks entré på dansk grund ved at udvikle sig til en skandale.

Fagbladet 3F kunne i går fortælle, at Facebooks byggeplads har været plaget af omfattende løndumping af udenlandsk arbejdskraft, og nu bliver der rejst alvorlige anklager om skattesnyd på kæmpebyggeriet.

Det er det britisk ejede firma Tag og Facade DK, der er i centrum for anklagerne. 

Firmaet underskrev i fredags et forlig med 3F og indrømmer lønsnyd for 6,8 millioner kroner, som de nu skal efterbetale.

LÆS OGSÅ: Løndumping: Firma har snydt for 6,8 millioner på dansk Facebook-byggeri

Men timesedler og kontoudtog fra nogle af de underbetalte bygningsarbejdere dokumenterer også, at Tag og Facade DK har udbetalt en del af deres ansattes løn udenom det danske skattevæsen.

Millioner af kroner

Der kan være tale om mere end 200 ansatte, der har fået 37 ugentlige løntimer udbetalt gennem Tag og Facades danske firma, mens deres overarbejdstimer er udbetalt til udenlandske bankkonti af britiske selskaber.

Dermed er millioner af kroner udbetalt i løn udenom det danske skattesystem, hvor medarbejderne er skattepligtige.

Og det er på den forkerte side af loven, vurderer to skatteeksperter over for Fagbladet 3F.

- Det er helt åbenbart, at man ikke må bruge sådan en model til at aflønne sine medarbejdere gennem forskellige lande. Det er helt klart ikke på den rigtige side af loven, siger professor i international skatteret ved Aarhus Universitet Anders Nørgaard Laursen.

Han har ikke før hørt om sådan en model.

Kan være skattesvig

Christen Amby, der er rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, mener, at det er paragraffen om skattesvig, der kan komme på tale.

- Det er svindel fra arbejdsgiverens side at udbetale løn på den måde, når medarbejderne er skattepligtige i Danmark. Ved at aflønne gennem engelske firmaer til konti i udlandet er pengene kørt udenom de danske skattemyndigheder, og firmaet kan have gjort sig skyldig i medvirken til skattesvig, siger han.

LÆS OGSÅ: Facebook undgår lærlinge på kæmpebyggeri i Odense

Christen Amby forklarer, at det er den danske arbejdsgiver Tag og Facade DK, der har pligt til at tilbageholde den skat, som deres ansatte skal betale af deres løn. Det der kaldes kildeskat.

Når arbejdsgiveren ikke sender kildeskatten videre til de danske skattemyndigheder, kan det være strafbart og et brud på kildeskatteloven.

Medarbejder gik til 3F

Det er 3F’s lokalafdeling 3F Bygningsarbejderne Fyn, der er blevet opmærksom på det sindringe lønsystem gennem en henvendelse fra en udenlandsk håndværker, der arbejder for Tag og Facade DK på Facebook-byggeriet.

- Han kontakter os, fordi han har undret sig over den måde, han og kollegerne får løn på. Han spørger, om det kan være rigtigt, at firmaet kan gøre sådan, siger faglig sekretær Christian Foli og fortsætter:

- Det er vores helt klare fornemmelse, at den her model er en kold kalkule, som Tag og Facade har lavet for at spare penge. Både i forhold til dansk skat, men også de overenskomstmæssige tillæg, som deres medarbejdere er blevet snydt for.

Arbejdede 40 dage i træk

Det er netop overenskomstens tillæg for overarbejdstimer, som er omdrejningspunktet i det forlig på 6,8 millioner kroner, som Tag og Facade DK underskrev i sidste uge.

Her er mindst 115 udenlandske bygningsarbejdere fra blandt andet Bulgarien, Moldavien, England, Irland og Skotland blevet snydt for overtidsbetaling.

10 af dem, alle fra Bulgarien, er medlem af 3F, og da 3F Bygningsarbejderne Fyn gik ind i sagen, kunne de se, at bulgarerne havde et voldsomt overarbejde.

LÆS OGSÅ: Borgmester til Facebook-entreprenør: Tag lærlinge hurtigst muligt

Bulgarerne arbejdede minimum 210 timer hver måned, og timesedler viser, hvordan en af dem arbejdede i hele 40 dage i træk uden at have en fridag.

Men lønsedler viser, at Tag og Facade DK kun udbetalte løn for omkring 160 månedlige timer til en timeløn på 129 kroner.

Resten, viste det sig hurtigt, blev udbetalt gennem tre engelske selskaber; BAL Contracts, HH Drywall og KG Drywall.

Nu skylder medarbejderne penge i skat

Tag og Facade blev oprettet i 2016 for at arbejde på Facebooks danske byggeri, og i perioden august 2017 til december 2018 har de haft 278 mand til at arbejde for sig. 

Fagbladet 3F har talt med to af de bulgarske bygningsarbejdere, som bekræfter, at de både har fået løn gennem et dansk og et engelsk firma. Lønnen fra det engelske firma gik ind på en konto i Storbritannien eller Bulgarien.

Modellen bekræftes også af mails mellem Tag og Facade DK og deres medarbejdere.

Professor i international skatteret Anders Nørgaard Laursen vurderer, at sagen er ukompliceret, når det handler om medarbejdernes skatteforhold, hvorimod reglerne for arbejdsgiveren, der har sat systemet i værk, kan være mere indviklede.

- Når du udfører lønarbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, så er du også skattepligtig i Danmark. Derfor skylder medarbejderne skat i Danmark for den løn, de har modtaget fra de engelske selskaber.

- Sagen kan også få skattemæssige konsekvenser for det danske selskab (Tag og Facade DK, red.), og det kan heller ikke afvises, at der kan komme et strafferetsligt ansvar på tale, siger professoren, som understreger, at det er op til at myndighederne at træffe beslutning i den konkrete sag.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Tag og Facade DK, Facebooks nordiske repræsentant og det britiske firma Mace, der er hovedentreprenør på Facebooks byggeri i Odense.