Selvom vi nærmer os jul, bliver dét, der blev kaldt “en gave til fagbevægelsen”, alligevel ikke pakket ud.

Der var ellers udsigt til en lille skattegevinst fra 1. januar 2024, hvis man som fagforeningsmedlem betaler et kontingent, der ligger i den høje ende.

Et politisk flertal stod nemlig før valget klar til at stemme for et lovforslag, der ville hæve det årlige fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000 til 7.000 kroner.

Flertal er faldet

Men efter folketingsvalget er det flertal, der ville hæve grænsen, imidlertid faldet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det var den socialdemokratiske regering, der sammen med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stod til at stemme forslaget igennem.

Et forslag, der af modstandere blev kaldt en “gave til fagbevægelsen”.

Men forslaget nåede kun lige til at blive læst op af Folketingets formand 5. oktober. Så udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg.

Og efter valgresultatet er flertallet smuldret med over 20 mandater, primært på grund af Dansk Folkepartis og Radikale Venstres store tilbagegang.

Ingen nye står på spring

I Folketingets nye sammensætning ser der ikke ud til at stå nogen på spring til at overtage de afgørende mandater, skriver Jyllands-Posten.

- Vi støtter ikke forslaget, siger Danmarksdemokraternes gruppeformand, Peter Skaarup, for eksempel til avisen.

Og i Venstre siger fungerende skatteordfører Louise Schack Elholm også, at “det ikke er noget, vi som udgangspunkt kan støtte”.  

Det nye parti Moderaterne vil ifølge Jyllands-Posten ikke udtale sig om, hvor partiet står.

Under hver tiende 3F’er

Blandt 3F’erne ville en ændret fradragsgrænse fra 6.000 til 7.000 kun komme omkring ni procent af medlemmerne til gavn.

Men blandt eksempelvis lærere og metalarbejdere ville over halvdelen af medlemmerne få en skattegevinst, hvis forslaget var stemt igennem.

Det viser beregninger, som 3F har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Forskningsservice.

Selvom lovændringen ikke ville betyde det store for de fleste 3F’eres økonomi, siger 3F’s forbundsformand, Henning Overgaard, at det generelt er meget vigtigt, at både en regering og folketinget i Danmark viser deres støtte til den danske model i praksis, når der lovgives. Og ikke kun i skåltaler.

- Derfor bør politikerne også konstant opsøge og foreslå fordele til dem, der bærer den danske model, og det gælder både arbejdsgivere og lønmodtagere, siger Henning Overgaard.

- Og eftersom arbejdsgiverne har fuldt fradrag og dermed fratrækker uanede millioner for deres medlemsskab af arbejdsgiverorganisationer, så burde der principielt slet ikke være et loft for lønmodtagerne, siger Henning Overgaard.

Lovforslaget om at hæve det årlige fradrag fra 6.000 til 7.000 kroner var en del af reformudspillet “Danmark kan mere I”.

Det var et udspil, som den socialdemokratiske regering præsenterede i september 2021.

Elementerne i udspillet skulle alt i alt skaffe ekstra arbejdskraft. Flere af delene nåede også at blive vedtaget før valget.

Blandt andet forslaget om at indføre højere dagpengesats i de første tre måneder, man går ledig.