Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Husk at opdatere din forskudsopgørelse, hvis du ligger over eller i nærheden af topskattegrænsen, lyder beskeden fra en privatøkonom.

Fra 29. september har det været muligt for danskerne at anmode om at få udbetalt tre ugers indefrosne feriepenge. Det tilbud har rigtig mange danskere benyttet sig af, hvilket til tider har betydet lange køtider på borger.dk.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Snart tikker der tre ugers feriepenge ind på rigtigt mange danskeres konto.

Måske er du en af dem, der har valgt at få dem udbetalt. Måske har du allerede besluttet dig for, hvad pengene skal bruges på, måske er du stadig i tvivl. 

Men vil du undgå at få et skattesmæk til marts, når årsopgørelsen kommer, er det vigtigt, at du husker at opdatere din forskudsopgørelse. Sådan lyder beskeden fra privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen. 

Det gælder dog kun, hvis du er over eller i nærheden af topskattegrænsen. 

- Det kan snildt betyde et skattesmæk på et par tusind kroner, hvis man glemmer at rette i sin forskudsopgørelse. Dem vil man nødigt stå og skulle betale i marts. Det kan få betydning for din trækprocent, hvis du ligger over eller omkring topskattegrænsen, siger hun. 

Man skal betale topskat af den del af ens årlige indkomst, der overstiger 531.000 kroner, efter arbejdsmarkedsbidraget er trukket fra. Ifølge en analyse fra 2019, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, betaler cirka 8.200 3F’ere topskat.

Hellere i dag end i morgen

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er det vigtigt, at man så hurtigt som muligt får opdateret sin forskudsopgørelse, hvis ikke allerede man har gjort det. 

- Ideelt set gjorde man det inden, for så er det også den rigtige skat, der bliver trukket af feriepengene. Men det er ikke sikkert, folk har nået det. Hvis man gør det nu, så har man to måneder, hvor man får en ny trækprocent og får justeret sin løn. Og der er forholdsvist høje renter på restskat, så derfor kan man lige så godt gøre det med det samme, siger hun. 

Er du en af de mange, der ikke kommer over topskattegrænsen, vil du ikke få en ny trækprocent, når du opdaterer din forskudsopgørelse. Du behøver derfor ikke være bekymret for at få et skattesmæk på grund af feriepengene, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen. 

- De behøver ikke rette i forskudsopgørelsen, fordi kommer man ikke over topskattegrænsen, har det ingen betydning for trækprocenten. I den forstand ville det også være fint, hvis man får mulighed for at få tre uger udbetalt i år og to uger til næste år, for så er der færre personer, der risikerer at komme over topskattegrænsen, siger hun. 

Kan være en fordel ikke at få dem udbetalt

Rigtigt mange danskere har allerede besluttet, at de gerne vil have deres feriepenge udbetalt. 

Men er du en af dem, der endnu ikke har taget stilling, kan det ifølge Louise Aggerstrøm Hansen være en fordel at lade være med at få pengene udbetalt.

Og hold nu fast, for nu bliver det lidt teknisk. 

Alle danskere modtager et folkepensionsbeløb, når de går på pension, hvis størrelse er den samme, uanset om du er millionær eller dybt forgældet. 

Dertil kommer et tillægsbeløb, som også bliver udbetalt af staten. Har man ingen arbejdsmarkedspension, bliver det fulde tilægsbeløb udbetalt. Det samme gælder, hvis man har en arbejdsmarkedspension på op til et vist beløb. 

Har man en arbejdsmarkedspension på over det beløb, får du for hver krone, du har i privat pension over beløbet, mindre udbetalt af staten. Det er det, man kalder modregning. 

Men feriepengene bliver ikke modregnet, hvis man vælger at lade dem stå hos LD Fonde (De fonde, der administrerer og investerer folks feriepenge), til man går på pension. 

- Modregningen er ret markant. For en enlig person er det omkring 30 procent. Det betyder, at vil du benytte dine feriepenge som pensionsmidler, bliver de lidt mere værd, hvis du vælger at lade dem stå, fordi der ikke sker en modregning. Så det er meget relevant for 3F’erne at overveje, siger hun. 

Vælger man at udbetale feriepengene for at investere, kan man dog selv styre, hvilken risiko man vil tage med pengene. 

- Historisk set har LD Fonde et relativt højt afkast. Tager man dem selv ud for at investere i værdipapirer, kan man selv styre risikoen og dermed det potentielle afkast. Og her skal man overveje de klassiske ting, som hvor mange penge kan man tåle at tabe, hvornår skal man bruge pengene, og hvilken risiko kan jeg tage og stadig sove godt om natten uden at være bekymret, siger hun. 

Forventer boom i byggebranchen

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen vil udbetalingen af danskernes feriepenge komme byggebranchen til gavn. Hvor danskerne førhen ville have brugt pengene på at rejse, har corona-pandemien fået folk til at blive hjemme og prioritere byggeprojekter i stedet. 

- Jeg tror, håndværkerne går en travl tid i møde. Jeg forestiller mig, der vil være en stor efterspørgsel på at få lavet lidt dyrere projekter i folks hjem. Feriepengene kan for mange betyde, at de eksempelvis har råd til at få det nye køkken, som de ikke har haft råd til tidligere, siger hun. 

Hun håber også, at feriepengene også vil blive brugt på at støtte nogle af de brancher, der er i knæ på grund af corona-krisen. 

- Vi har fået lavet nogle spørgeskemaundersøgelser, der viser, at udover byggeforbedringer vil folk bruge penge på at gå ud og spise, i teatret og i biografen. Derfor må man håbe, at restriktionerne snart bliver ophævet, så de brancher kan få gavn af pengene, for de vil falde på et virkelig tørt sted, siger hun. 

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre med dine feriepenge, kan du tage Fagbladet 3F’s test her.