Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Medmindre du har penge på kistebunden, kommer du til at supplere realkredit med banklån ved køb af ejerbolig. Her er renten blevet høj – helt op til 12 procent. Men hvis du sætter dig ind i, hvordan banken tænker, kan du muligvis få en meget lavere rente.  

Der er stor forskel på, hvad bankerne tager for et boliglån.
Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Når man vil købe ejerbolig er det finansieret med et realkreditlån. For rigtig mange mennesker inkluderer boligkøb dog også et banklån. Årsagen er simpel: Det er de færreste, der har kontanter nok til at dække de 20 procent af købesummen, som realkredit lovmæssigt ikke må finansiere. 

Bankerne må låne dig op til 15 procent af købesummen. Det tager de sig godt betalt for. Ifølge Mybanker er bankernes rente på boliglån i dag typisk mellem 6 og 12 procent. Det er ikke bare høje rentesatser – det er også et meget stort rentespænd i forhold til andre lånetyper. 

Men hvorfor er det sådan – og hvordan får man så den bedste rente? Læs med nedenfor og bliv klogere. 

1: Forstå banken: Sådan tænker den på dig

Når det kommer til boliglån, går banken meget op i risiko. Der er nemlig en hakkeorden i, hvem der får regningen, hvis boligen pludselig skal sælges under købsprisen. Og sagen er, at her løber banken en større risiko for tab end realkreditinstituttet. 

Både banken og realkreditinstituttet har pant i din bolig, men realkreditinstituttet har førsteret. Det betyder, at hvis boligen for eksempel falder 20 procent i værdi og pludselig skal sælges, så bliver det boligejer og bank, der indledende dækker tabet, forklarer Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech:

- Det sker jo, at ejeren kommer i økonomisk uføre og dermed har svært ved at betale deres lån. Fordi banken løber risikoen, så vil renten på den yderste del af lånet altid ligge højere, siger han.

2: Fornuftigt boligvalg får dig til at stå bedre

Banken sætter renten efter, hvor risikabel en kunde, de vurderer, kunden er. Er du rig og har skuffen fyldt med aktier, så har du masser af ting, du kan sælge, før boligprisen bliver et problem. Den type kunde får en lav rente. Har du derimod en stram økonomi, så er du mere risikabel. Det giver en højere rente. 

Det betyder også, at hvis du ønsker at købe en bolig, som du kun lige har råd til, så bliver banken bekymret. Derfor er det en god idé at gå efter en bolig, der ikke er for dyr. Men der er også andre ting, der påvirker renteniveauet. 

- Hvis boligen for eksempel ligger et stykke ude på landet, hvor der ikke bliver handlet mange boliger, så vil der være en usikkerhed om prisniveauet – og om kunden vil kunne sælge boligen til købsprisen. Det betyder ofte, at banken vil tage en højere rente. De afdækker deres risiko, siger Jens Hjarsbech.  

3: Forsøg at være en attraktiv kunde for banken

Det er ikke blot pris og lokation, der spiller ind på bankens rentetilbud. Det er også dig og din privatøkonomi. Det kan faktisk have stor betydning, om du fremstår som en tjekket kunde, der har styr på budgettet og ikke slutter hver måned med overtræk på kontoen. 

- Hvis du har et højt forbrug, og din indkomst virker usikker, så tager banken også en højere rente. De vil afdække den risiko, de ser. Det er blandt andet derfor, vi ser det store rentespænd på netop boliglånet, siger Jens Hjarsbech. 

Det spiller også ind, om du belåner boligen maksimalt. Hvis du for eksempel selv har ti procent af udbetalingen, så står du også bedre til en forhandling. Men det ændrer ikke ved, at banken gør, hvad den kan, for at vurdere, hvor stor risikoen er for at tabe penge på dig. Det kan du selv påvirke ved at fremstå tjekket.

4: Få altid tilbud fra mere end en enkelt bank

Som boligkøber kan man godt føle sig presset til at tage imod det tilbud, ens bank kommer med. Man kan føle et tidspres, hvis man frygter, en anden byder løber med boligen. Banken fremstår samtidig, som om den har brugt kræfter på at udarbejde en pakkeløsning med både realkredit- og banktilbud. 

Jens Hjarsbech minder dog om, at man ikke bør holde sig tilbage for at få tilbud fra forskellige banker. 

- Man skal ikke føle, at man gør noget forkert ved at sætte flere banker i sving samtidig. Vi går jo også i forskellige supermarkeder uden at føle skyld. Det er en banks opgave at hjælpe dig gennem finansielle udfordringer. Det er det, de tjener deres penge på. Så det skal man ikke holde sig tilbage fra, siger han. 

Hvis du foretrækker at leje en bolig frem for at eje, så kan det i mange kommuner godt betale sig lige nu. Se hvor i denne artikel.