Gå til hovedindhold
TEMA
Slidt ned
TEMA
Slidt ned

Det går støt ned ad bakke med arbejdsevnen, allerede når man har rundet de 30 år, viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Har du et fysisk hårdt arbejde, vil det være op til tre gange hårdere at udføre, når du bliver 70 år, hvis kravene ikke tilpasses din alder.
Anne Bæk

Er du over 40 år, er der dårligt nyt. Herfra går det kun én vej med fysikken for de fleste af os, og det er nedad.

- Fysisk topper vi, når vi er mellem 20 og 30 år, men mange bibeholder deres fysiske form frem til omkring 40 år. Du kan selvfølgelig træne og gøre nogle ting for at holde kroppen i gang. Men vi mister i gennemsnit en til to procent af vores muskelstyrke om året, siger Lars L. Andersen, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

- Fra vi er 40-70 år, mister vi mindst 30 procent af vores muskelstyrke, konstaterer han.

Øget risiko for nedslidning

Ifølge Lars L. Andersen er der ingen tvivl om, at hårdt, fysisk, manuelt arbejde øger risikoen for smerter og nedslidning. Slet ikke, hvis man fortsætter med at have det samme arbejde med de samme krav i mange år, samtidig med at ens fysiske kapacitet bliver dårligere.

- Og en rengøringsassistent skal jo stadig gøre rent på det samme antal kvadratmeter. Uanset, hvor gammel hun eller han er, siger Lars L. Andersen.

Der er dog ingen grund til, at folk med et fysisk arbejde bare stiller gulvskrubben eller skovlen og slår ud med armene. NFA har foretaget forsøg på arbejdspladser i Danmark, der viser, at det er muligt at øge sin muskelstyrke ved bare 10 ugers træning.

- På den måde kan du hurtigt vinde 10-20 år tilbage i forhold til din muskelstyrke og få lidt mere at stå imod med, siger Lars L. Andersen.

- Men hvis der er grundlæggende problemer med arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, og du har mange belastende, fysiske opgaver eller løft i løbet af en dag, fjerner du bare toppen af isbjerget, siger han.

Træning i arbejdstiden

Lars L. Andersen mener, at tekniske hjælpemidler og en bedre organisering af arbejdet kan være med til at aflaste folk, der har smerter på jobbet. Og at ledelsen på landets arbejdspladser kunne prøve at skabe mulighed for, at medarbejderne kan træne sammen i arbejdstiden for at styrke deres ryg og nakke, som ofte er de steder på kroppen, der volder problemer.

- Det er nok ikke så let at få folk til at træne i fritiden, hvis de kommer hjem og er dødtrætte efter en hård arbejdsdag, siger han. 

Johan Hviid Andersen, der er professor i arbejdsmedicin og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet Herning, mener også, at det er en god idé at træne og holde sig i form.

Fysikken følger ikke med

- Men selvom vi i dag i gennemsnit lever fem-seks år længere end tidligere, følger vores fysiske funktioner ikke med, siger han.

Til gengæld kan man sagtens lære nye ting, holde hjernen i gang og forbedre sine kognitive evner, når man kommer op i årene. Og hvis folk fremover skal kunne blive længere tid på arbejdsmarkedet uden at blive slidt ned, bør man se på både hovedet og helbredet, mener Johan Hviid Andersen.

- Så skal arbejdsopgaverne individuelt tilpasses folks fysiske og mentale helbred, siger han.

Professor: Tåbeligt med fast pensionsalder

Johan Hviid Andersen mener, at det er tåbeligt at sætte faste rammer op for, hvornår folk kan gå på pension.

- Jeg mener helt klart, at der skal være en differentieret pensionsalder. Der er stor forskel på, om folk - ligesom jeg - har siddet ved et skrivebord på et universitet eller er blevet nedslidte af at have kravlet rundt på et stillads i hele deres arbejdsliv, siger Johan Hviid Andersen.

- Hvis man stoler på folks egne læger, behøver det ikke være særlig bureaukratisk at vurdere, hvornår folk ikke kan arbejde længere og skal have mulighed for at kunne trække sig tilbage, siger han.