De fleste danskere kunne heldigvis notere sig, at de fik penge tilbage i skat, da årsopgørelsen fra Skat kom 11. marts. Det gælder dog ikke alle. Ifølge firmaet Skatteguiden fik omtrent en fjerdedel af borgerne den modsatte besked: nemlig, at de skulle betale restskat for 2023.

I år har der været ekstra meget opmærksomhed på restskatten, fordi Skat har hævet sine renter markant. Det betyder, at det i modsætning til tidligere faktisk er blevet dyrt at have gæld til skattevæsenet.

Det er selvfølgelig surt, men hvor slemt er det egentlig? Baseret på blandt andet et eksempel fra revisionsfirmaet Beierholm giver Fagbladet dig her et overblik i kroner og øre – samt nogle bud på, hvordan du skal forholde dig til en eventuel restskat. Den grundlæggende pointe er, at du skal tage det alvorligt, men ikke gå i panik.

1: Så dyrt er det blevet at skylde Skat penge

Lad os sige, at du får en restskat på 10.000 kr. Rentesatsen på den skattegæld er indledende 5,5 procent på årlig basis. Den fungerer som en løbende dagsrente, som man kender fra for eksempel en kassekredit. Renten bliver beregnet fra 1. januar 2024 – ikke fra årsopgørelsernes udsendelse 11. marts.

Hvis du har en restskat på 10.000 kroner, betyder rentesatsen, at du betaler cirka halvanden krone om dagen, eller omtrent 45 kr. om måneden, i rente. Hvis du ikke betaler din gæld til Skat, så vil du indtil 1. juli skulle betale samlet cirka 275 kr. i rente. Men det stopper ikke her.  

Efter 1. juli stiger renten til 7,50 procent. Det svarer til cirka 475 kroner for andet halvår. Årets samlede renteudgift vil i eksemplet ende på cirka 750 kroner. Du kan dog ikke slippe for den rente, der er løbet på indtil videre. I slutningen af marts vil renten have kostet dig cirka 175 kr. Derfor er det cirka 575 kroner, du kan spare ved at betale nu.

2. Hvis du ikke har pengene, kan du udskyde skatten

Hvis du har lidt penge på kistebunden, så siger al fornuft, at du bør betale din restskat hurtigst muligt. Lad være mere at vente. Selvom halvanden krone i rente om dagen ikke lyder af meget, løber regningen altså op. Specielt hvis du skylder Skat et endnu højere beløb end eksemplets 10.000 kroner.

Har du ikke pengene, skal du tage et valg. En af valgmulighederne er at ignorere regningen fra skattevæsenet. Hvis du gør det, vil Skat opkræve beløbet inklusive renter i det kommende skatteår op til en grænse, der ifølge revisionshuset PwC nu hedder 23.973 kroner. Beløb herover vil blive afkrævet i tre rater efter sommeren 2024.

Får du ikke betalt restskatten og i stedet overført gælden til næste år, så vil eksemplet på 10.000 kr. resultere i en månedlig ekstra skattebetaling på knapt 900 kroner i 2025. Det er selvfølgelig surt at skulle undvære dem, men det kan være den eneste løsning, hvis ikke du kan skaffe penge nu og her. 

3. Det kan være billigere at låne i banken

Skats rente på restskat er i dag blevet så høj, at det måske kan give mening i stedet at låne pengene i banken for at betale restskatten. Årsagen er ikke mindst, at der er en vigtig forskel mellem at skylde penge til skattevæsenet og en anden långiver, forklarer skatteekspert Søren Bech fra PwC.

- Renteudgiften til Skat er ikke fradragsberettiget, som renterne på for eksempel et normalt banklån ville være. Derfor svarer en rente på 7,5 procent til Skat faktisk til en rente på omtrent 11 procent før skat i banken. Så kan du låne til en rente under de 11 procent, er det værd at overveje, siger han.

Man skal dog tænke sig om, før man låner penge i banken. Man skal også være opmærksom på gebyrer og stiftelsesprovisioner. De kan hurtigt løbe op. Men har man for eksempel en kassekredit at trække på, kan det være en løsning, som kan spare penge.

Hvis du er kommet ud af 2023 med restskat, er det fornuftigt at sikre, at det samme ikke sker for skatteåret 2024. Find ud af, hvad fejlen skyldes. Det kan du få tips til i blandt andet artiklen her.