Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Ejere af benzin- eller dieselbiler kan ånde lettet op. Der venter ikke et ordentligt smæk i regeringens udspil til nyt afgiftssystem. Det bliver 60-70 kroner dyrere om året at køre i en benzinbil og cirka 300 kroner dyrere i en dieselbil.

I udspillet bliver det 60-70 kroner dyrere om året at køre i en benzinbil og 300 kroner dyrere at køre i en dieselbil.
Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Danskere med en diesel- eller benzinbil i garagen kan sove roligt om natten.

Der er ikke et stort afgiftssmæk på vej, hvis regeringen kommer igennem med sit udspil til et nyt afgiftssystem for vejtransporten, der skal få flere elbiler på vejene og mindske forureningen.

I udspillet bliver det 60-70 kroner dyrere om året at køre i en benzinbil og 300 kroner dyrere at køre i en dieselbil. Det oplyser skatteministeriet til Fagbladet 3F.

Det skyldes primært krav om, at der skal blandes mere biobrændstof i benzin- og dieseltanken, hvilket vil få prisen til at stige en smule.

Det bliver en smule dyrere at købe en ny benzin- eller dieselbil nede hos forhandleren. På en normal ny bil vil afgiften stige med 1-2 procent, mens en luksusbil bliver 3-4 procent dyrere, oplyser ministeriet.

Forhandlinger er i gang

Scenariet så noget værre ud for dem, der kører med benzin eller diesel i tanken, da den såkaldte Bilkommission i starten af september kom med anbefalinger til, hvordan den danske bilpark bliver grønnere.

Den største ekstraregning lød på 5.900 kroner årligt. Den ville blive aktuel, hvis politikerne satsede på en million elbiler på vejene i 2030.

Jo flere elbiler på vejene, des dyrere bliver det for diesel- og benzinbilsejerne. Regeringen er endt på det halve antal elbiler i udspillet – fra 45.000 elbiler i dag til 500.000 i 2030.

- Regeringens holdning er, at transportsektoren skal være grønnere. Det skal derfor være slut med, at bilafgifterne forhandles fra år til år. Bilejerne og branchen har krav på stabile og trygge vilkår, som de kan stole på mange år frem, siger skatteminister Morten Bødskov (S) og fortsætter:

- Derfor lægger regeringen op til, at der bliver indført et mere enkelt afgiftssystem, som ud over at sikre flere grønne biler på vejene også sikrer tryghed for bilejerne og bilbranchen de næste mange år.

Lastbilerne betaler en del af regningen

Det bliver til gengæld den tunge transport, som skal betale en del af regningen for målet om en grønnere transport.

Regeringen foreslår nemlig også at indføre CO2-differentierede kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler. Det skal sikre, at lastbilerne i højere grad beskattes i forhold til de omkostninger, de har for samfundet, klimaet og miljøet.

- Det er helt afgørende, at vi får en markant omstilling af både den lette og den tunge transport, hvis vi skal nå den målsætning, som et bredt flertal af Folketinget står bag, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

De danske bilejere kan dog endnu ikke sove helt roligt.

Regeringens støttepartier har nemlig en anden holdning til antallet af elbiler. SF, Radikale og Enhedslisten er stærkt utilfredse med regeringens udspil og ønsker en meget grønnere omstilling med langt flere elbiler på vejene i 2030, hvilket vil betyde større afgifter på benzin- og dieselbiler.

Luksusbiler stiger mest 

Hvis det lykkes for regeringen at lande en politisk aftale, vil den gennemsnitlige prisstigning på en konventionel bil være på 1,7 procent.

Det svarer til 4.500 kroner, men dækker over store forskelle fra mikro til luksusbiler, hvor de dyreste biler må holde for, viser beregninger fra Skatteministeriet.

I regeringens udspil vil afgiften på mikrobiler som en VW UP eller en Citroën C1 stige med 1.100 kroner til en pris på 104.000 kroner hos en bilforhandler for de to bilmodeller. Det svarer til en prisstigning på en enkelt procent.

I klassen “Lille” vil en Peugeot 208 eller en Renault  Clio stige 1.200 kroner til en gennemsnitspris på 182.100 kroner, hvilket er 0,7 procent dyrere.

I mellemklassen stiger prisen 4.200 kroner på for eksempel en Toyota Corolla eller Nissan Qashqai. Det giver en salgspris for begge modeller på 291.300 kroner. En stigning på 1,5 procent.

I luksusklassen stiger prisen med 53.800 kroner til 1.672.900 kroner for BMW 7-serien, hvilket svarer til 3,8 procent.

Samme pris på de mindre el-biler

Regeringen lægger op til, at de mest solgte mindre elbiler i Danmark ikke skal stige. Mens de dyre luksus-elbiler må vinke farvel til kæmpe afgiftsrabatter.

Registreringsafgifterne på elbilerne i mikro-, lille- og mellemklassen bliver ligesom i dag, nemlig på 20 procent.

I mikroklassen vil en VW E-Up eller Seat Mii fortsat kunne købes hos forhandleren til en gennemsnitspris på 177.600 kroner.

I Klassen “Lille” vil en Renault Zoe koste det samme som i dag, gennemsnitligt 287.800 kroner.

Det samme gælder Nissan Leaf og VW E-Golf i mellemklasen. Samme pris som i dag, gennemsnitligt 291.200 kroner.

Store el-biler får et smæk

De større elbiler bliver 20-30 procent dyrere i regeringens udspil, viser beregningerne fra Skatteministeriet.

En Tesla Model 3 stiger knap 19 procent fra en gennemsnitspris på 493.700 kroner til 587.200 kroner.

Teslas topmodel, S, stiger 260.000 kroner til 1.090.400 kroner, hvilket er en stigning på 31,4 procent.

Forhandlingerne, der skal reducere CO2-udledningen og lægge trædestenene for en større omstilling af vejtransportsektoren, startede torsdag aften med afsæt i Bilkommissionens anbefalinger.