Bilkommisionens rapport og anbefalinger om grøn omstilling til elbiler kan betyde højere afgifter på op til 5.900 kroner årligt for ejere af benzin- og dieselbiler. 

Og det vil ramme socialt skævt, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

For mens det er den rigeste del af befolkning, der kører i de dyre elbiler, så er det folk med lave indkomster, der kører i gamle og forurenende biler.

Det fortæller Sofie Holme Andersen, analytiker i AE.

- Højere afgifter på de konventionelle biler vil ramme lavindkomstgrupperne, der kører i de ældre biler. Mange har også købt benzin- eller dieselbilen brugt, og så har de altså ikke lige råd til at skifte til en dyrere elbil, hvor der ikke er et stort brugtmarked endnu, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Det kan koste dig dyrt at køre i benzin- og dieselbil

Elbiler er relativt dyre, og Bilkommissionen vurderer, at det i høj grad er de velstillede med de højeste indkomster og med mere end én bil i husstanden, der ejer eller leaser elbiler.

Den rigeste procent af danskerne har millionindkomster, mens den gennemsnitlige indkomst for en 3F’er ligger på 360.000 kroner om året.

Under én procent elbiler på vejene

Elbilen Tesla var storsælger i 2019, og prisen på for eksempel den populære Model S starter på 733.000 kroner og slutter på 921.000 kroner afhængig af udstyr.

I den billige ende ligger en elbil som for eksempel Hyundai Kona Electric, der starter på cirka 250.000 kroner.

Men der er ikke mange elbiler på vejene. Danmark har 2,7 millioner personbiler, og af dem er under én procent el- og hybridbiler, de såkaldte nul- og lavemissionsbiler.

Men hvis CO2-udledningen skal ned, så skal ejere af benzin- og dieselbiler til lommerne. Kommisionen anbefaler politikerne at gå efter en model med 750.000 elbiler i 2030.

Så vil regningen lyde på 2.300 kroner årligt til ejerne af almindelige biler, mens elbiler slipper 2.000 kroner billigere om året.

Hvis politikerne ender med at gå efter en million elbiler på vejene i 2030, vil regningen til den enkelte bilejer til gengæld lyde på 5.900 kroner årligt, har kommissionen beregnet.

Geografisk skævhed

Sofie Holme Andersen fra AE understreger, at der også er en geografisk skævhed i kommissionens anbefalinger.

- Den slår igennem der, hvor du ikke kan undvære en eller måske to biler for at komme til og fra arbejde. Hvis du for eksempel bor i et yderområde, hvor der kun går en bus tre gange om dagen, siger Sofie Holme Andersen og fortsætter:

- Vi er bekymret for skævheden i forslaget. For eksempel vil små elbiler stadig være dyrere i 2030. De kommer tættere på de almindelige biler, men ikke tæt nok til, at også lavindkomstgrupper har råd til en elbil, siger hun.

FH: Efterlader milliardregning 

Hun peger på, at det er nødvendigt med penge andre steder fra for at rette op på skævheden.

- Det kunne være ved en regulering af bundskatten. Ellers vil nogle blive låst fast og være tvunget til at betale flere penge for bilen, siger Sofie Holme Andersen, der pointerer, at AE rigtig gerne vil have mindre CO2-udledning.

Det samme vil et bredt flertal i Folketinget, der sidste år besluttede, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990 inden 2030.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ærgrer næstformand, Arne Grevsen, sig over, at Bilkommissionen risikerer at øge uligheden blandt landets bilister.

- Udbredelsen af nul- og lavemissionsbiler er et redskab blandt mange til at nå 70 procent-målsætningen. Bilkommissionen viser, at vi risikerer at slå bunden ud af statskassen, øge uligheden og svække mobiliteten, hvis vi stirrer os blinde på antallet af nul- og lavemissionsbiler, siger Arne Grevsen.

FDM: Rammer skævt

Der er ikke stor begejstring for kommissionens rapport hos bilejernes organisation FDM, hvor det er afgørende, at en omlægning ikke gør det dyrere for de nuværende bilejere.

- De har allerede betalt en høj registreringsafgift af deres bil og betaler løbende både ejerafgift og brændstofafgift, påpeger FDM’s administrerende direktør, Thomas Møller Thomsen.

- Bilkommissionen lægger op til, at også nuværende bilejere kan se frem til en ekstraregning på op mod 5.900 kroner årligt. Det, mener vi, er skævt og urimeligt, og det vil ramme almindelige danskere hårdt. De økonomiske vismænd har da også flere gange påpeget, at de danske bilister er overbeskattede, siger Thomas Møller Thomsen.