Regeringen vil sørge for, at man kan uddanne sig senere i livet ved at give mulighed for arbejde ved siden af.
Står det til regeringen, skal langt flere studerende arbejde, mens de uddanner sig.
Det fremgår af regeringens reformudspil "Danmark kan mere III". Det præsenterer statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med en række ministre mandag formiddag. Det sker på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.
- Vi vil gerne gøre det nemmere at uddanne sig, mens man arbejder, og give endnu flere mulighed for at vende tilbage til uddannelse og til auditoriet, siger Mette Frederiksen.
Det er allerede en mulighed at tage en erhvervskandidat, hvor de studerende arbejder mindst 25 timer om ugen, mens de studerer. Det betyder, at erhvervskandidaten kan planlægges over to eller fire år.
Men den ordning vil regeringen gerne udvide til at omfatte 4000 studerende om året. Den skal samtidig udvides til at gælde alle uddannelser.
I alt forslår regeringen at indføre tre nye former for kandidatuddannelser på universiteterne.
- Vi står overfor et arbejdsmarked, der forandrer sig. Nye krav, nye jobfunktioner, grøn omstilling og et velfærdssamfund, der skriger på arbejdskraft, siger Mette Mette Frederiksen.
- Men den måde, vi uddanner på, er på en måde ikke fulgt med. I dag er der lidt groft sagt kun en vej igennem universitet, siger hun.
Regeringen forslår etårige kandidatuddannelser, i stedet for at de alle varer to år. Det forslag præsenterede statsministeren allerede i weekenden i flere medier.
Til gengæld skal der være flere undervisningstimer, mere vejledning og feedback.
- Det er, som om længde er blevet lig med kvalitet, mens de unges hverdag, mens de er på universitet, er blevet lidt glemt, siger statsministeren.
Det skal gælde for hver anden kandidatuddannelse og skal frigive to milliarder kroner. Den ene milliard geninvesteres i universiteterne. Den anden går til at styrke eksempelvis velfærdsuddannelser eller erhvervsuddannelser.
Forslaget lægger sig op af Reformkommissionens forslag til uddannelsesreformer, der blev fremlagt i april.
Omlægningen til de etårige kandidatuddannelser vil derfor især ske inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Der skal fortsat være toårige kandidatuddannelser, men de skal have en større grad af specialisering.
Også Venstre foreslog i sidste uge af forkorte nogle af kandidatuddannelserne til ét år.
Samtidig forslog partiet også at skære et år af SU'en, så studerende kan modtage SU i fem år og som udgangspunkt kun i den periode, uddannelsen er normeret til.
Regeringen skriver i sit reformudspil, at den ikke vil ændre på SU'en.
/ritzau/
