Asger Westh
Morten HalskovTEMA
Livsfarlig asbest
Der er så mange eternittage med asbest i Danmark, at det er en trussel mod vores sundhed, advarer professor.
Selv om det har været forbudt at anvende asbest i Danmark siden 1986, vurderer eksperter, at det engang så populære byggemateriale stadig findes i godt en tredjedel af alle bygninger og i omkring 1-1,5 millioner gamle eternittage herhjemme.
Det betyder, at håndværkere og private risikerer at blive udsat for det livsfarlige støv og indånde asbestfibre, når de renoverer boliger og bygninger opført, før forbuddet trådte i kraft.
- Asbest er en trussel mod folkesundheden. Hvis vi ikke gør noget nu, kommer vi til at se stadigt flere danskere blive syge og dø på grund af asbest, siger professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesund – Miljø, Arbejde og Sundhed ved Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Livsfarlig asbest: Danmark har rekord i lungehindekræft
- Min største bekymring er de håndværkere, som hele tiden udsættes for asbest, fordi de tilfældigvis støder på det i deres arbejde. Hvis de ikke er uddannet til det og ved, hvad de har med at gøre, ender det i kaos, hvor de selv bliver udsat for det, og asbesten bliver spredt, siger han.
Største kilde til asbest i samfundet
Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er flere, end der dør i trafikken, og ingen har et præcist overblik over omfanget af asbest i Danmark.
Arbejdstilsynet har lavet en lang oversigt over kendte byggematerialer, der indeholder asbest. Heriblandt skifereternit og de karakteristiske bølgede eternittage, som Torben Sigsgaard mener, at det er på høje tid at få fjernet.
- Eternittagene er nok den største kilde til asbest i samfundet. De yngste eternittage er fra 1980’erne, og mange af dem er så gamle og porøse, at de er begyndt at smuldre og frigive asbestfibre til omgivelserne og de håndværkere, som piller dem ned, siger Torben Sigsgaard.
- Det er et problem, siger han.
LÆS OGSÅ: Udsat for asbest: Rekordmange får dødelig kræft anerkendt som arbejdsskade
Når Torben Sigsgaard går tur på de vestjyske markveje, støder han tit på rester af asbestholdige tage.
- Tidligere har man bare lagt tagpladerne ud som en del af belægningen på mark- og grusveje. Så er pladerne blevet knust, når man har kørt henover dem. Det er svært at komme til livs, fordi asbesten er blevet spredt over et stort område, siger han.
Behov for national handlingsplan
Som led i en ny arbejdsmiljøaftale besluttede et samlet folketing i sidste uge fremover at give faste bevillinger til Arbejdstilsynet og stramme tilsynet med asbestarbejde i Danmark.
Det skal blandt andet ske ved at indføre en ordning, hvor virksomheder fremover skal have en autorisation for at kunne udføre asbestarbejde. Samtidig skal Arbejdstilsynet have mulighed for at give bøder, hvis virksomheder ikke har anmeldt asbestarbejde, som de har pligt til ifølge lovgivningen. Og endelig er der blevet sat 20 millioner kroner af i de kommende fire år til initiativer, som skal sikre, at færre mennesker i Danmark bliver udsat for asbest.
LÆS OGSÅ: Historisk aftale sikrer over en milliard til Arbejdstilsynet
- Der er endnu ingen, som ved, hvad autorisationsordningen præcist vil indeholde. Men hvis det bliver et krav, at alle virksomheder, der arbejder med asbest skal have en autorisation, og arbejdsmiljøets politimand, Arbejdstilsynet, bliver opgraderet og følger op med ekstra tilsyn på asbestområdet, er det positivt, siger Torben Sigsgaard.
- Men jeg mener også, at der er behov for en national handlingsplan for, hvordan vi kommer asbesten til livs, og i første omgang får fjernet alle de gamle eternittage, siger han.
