Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

For de mange folk, der føler sig nedslidte, eller som frygter for fremtiden, bliver den kommende valgkamp vigtig.

arkiv

Mange års slid på arbejdsmarkedet sætter sig som slid i kroppen. Ryggen gør ondt, knæene knager og leddene er rustne. Hver eneste dag går tusinder af danskere på arbejde med smerter. Samtidig er mange usikre og frygter for, hvordan de skal klare deres arbejde fremover, fordi de er fysisk og psykisk nedslidte.

I disse år begynder vi for alvor at se resultaterne af de pensions- og tilbagetrækningsreformer, som politikerne siden 00’erne har haft øverst på deres dagsorden. Studeres de foreløbige resultater, tegner der sig et noget dystert perspektiv.

Penge i kassen og ondt i kroppen

Godt nok ser det ud som om, at politikernes mål med reformerne om at få flere penge i kassen ser ud til at blive indfriet. Økonomisk går det godt i Danmark. Faktisk så godt, at flere af de borgerlige partier nu er begyndt at råbe rigtigt højt om skattelettelser.

Men det virker som om, at landets økonomiske form er bedre end mange af lønmodtagernes. I en Epinion-undersøgelse udarbejdet af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ses dette dystre perspektiv tydeligt. Omkring en femtedel af lønmodtagerne føler sig enten fysisk eller psykisk nedslidte. Hvilket må siges at være overraskende mange, ikke mindst fordi politikerne i tidernes morgen blandt andet solgte reformerne på, at vi i fremtiden ville få et arbejdsmarked med moderne hjælpemidler, og som ikke var så fysisk hårdt.

Alvorlig nedslidning

Men problemerne med nedslidning stopper ikke der, da der også er tal, der viser, at kun 21 procent af lønmodtagerne er trygge ved de eksisterende ordninger, der skal tage hånd om de fysisk nedslidte danskere. Undersøgelsen rummer også det, der kun kan tolkes som et opråb til politikerne. For hele 73 procent mener, at politikerne skal vedtage nogle nye ordninger, når folkepensionsalderen hæves.

Der er altså tale om nogle grundlæggende og omfattende samfundsproblemer med nedslidning, og problemerne er af en sådan karakter, at politikerne burde være optaget af at få løst dem.

Larmende tavshed

Men politikerne har åbenbart ikke lige så travlt med at tale om reformerne nu, som dengang de skulle vedtages. Aktuelt fylder problemerne med nedslidning ikke meget på Christiansborg. Det bedste bevis på det er, at statsministeren ikke kunne få plads til emnet i sin ellers lange nytårstale.

Heller ikke når man bladrer i regeringens lovkatalog, er det et område, der får den store opmærksomhed. Nærstuderes de ansvarlige ministres udmeldinger om politik, der kan bløde op for problemerne med nedslidningen, skal der også en stærk lup til at få øje på noget interessant.

Send et signal til politikerne

For de mange folk, der føler sig nedslidte, eller som frygter for fremtiden, bliver den kommende valgkamp vigtig. Kommer der ikke her fokus på de problemer, som forringelserne på pensions- og efterlønsordningerne har skabt, kan de mange berørte mennesker kigge længe efter bedre forhold.

Efter valget skal der skrives et nyt regeringsgrundlag, og her vil der være mest fokus på de emner, der har været i centrum i valgkampen. Derfor er det også vigtigt, at de lønmodtagere, der har problemer med nedslidning, tager fat i deres folkevalgte, når de møder dem. Gør de ikke det, er der stor sandsynlighed for, at dem, der er ramt af nedslidning, også i fremtiden bliver glemt!