Hvor meget skal en arbejdsgiver give i løn for at få lov at hente arbejdskraft fra et land udenfor Europa?

I flere år har det spørgsmål været et større slagsmål mellem politikere, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

I foråret lempede politikerne på reglerne, så det siden april er blevet lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Der blev nemlig indført en ny, midlertidig lavere grænse på en årsløn på 375.000 kroner mod 465.000 kroner, som gælder i den permanente ordning.

Men nu viser nye tal fra SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration - som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i, at under 300 udlændinge har fået arbejdstilladelse efter den nye lavere ordning.

Det undrer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Vi er jo blevet bombarderet med, at det var helt nødvendigt at sænke beløbsgrænsen for at sikre mere udenlandsk arbejdskraft. Nu viser det sig så, at virksomhedernes interesse for ordningen har været begrænset. Så det var måske mest af alt et princip, siger Søren Heisel.

DI: Færre end man skulle tro

Bag de 300 arbejdstilladelser var der i alt 618 ansøgninger på de fire måneder. En del af ansøgningerne er endnu ikke behandlet, andre er frafaldet eller afvist.

- Umiddelbart er det færre, end man skulle tro, mener vicedirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen.

Han mener, der er en række forklaringer.

- Så vidt jeg har hørt, har der været nogle indkøringsvanskeligheder. Blandt andet gik der noget tid før ansøgningsskemaet var klart. Desuden er der kommet nye krav, herunder at jobbene skal have været slået op både på jobnet og i Eures, og at det skal dokumenteres, siger Steen Nielsen.

EURES er for EU-borgere, der søger arbejde i et andet land.

Steen Nielsen forventer, at tallene vil stige.

- Vi har en del virksomheder, som spørger interesseret til det. De skal lige lære ordningen at kende, så tror jeg, de står på spring, siger han.

Vi har kun set begyndelsen

Den permanente beløbsgrænse er på 465.000 kroner, i år. Altså den permanente mindstegrænse for lønnen, hvis en arbejdsgiver skal hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det er ikke kun arbejdsgiverne, som har argumenteret for at beløbsgrænsen skulle ned. Det samme har de økonomiske vismænd.

Modsat mener fagbevægelsen, at det er dels er unødvendigt, blandt andet fordi der er ledig arbejdskraft i Sydeuropa.

Heller ikke den permanente ordning til import af udenlandsk arbejdskraft til Danmark har været overrendt. Fra april til juni - altså tre måneder – blev der givet 373 tilladelser.

Betyder det så at 3F’s frygt for, at en lavere ordning ville presse helt almindelige 3F-arbejdspladser var ubegrundet?

Det mener Søren Heisel ikke.

- Vi deler DI’s vurdering af, at vi kun har set begyndelsen, og at ordningen kan blive meget større. Med den lavere beløbsgrænse er det helt almindelige 3F-job, som potentielt risikerer endnu mere pres udefra. Vi har jo desværre trælse erfaringer med snyd og misbrug af ordningerne.  Så jo mere man åbner for at hente arbejdskraft fra 3. lande til helt almindelige 3F-job, jo større er risikoen for misbrug. Desuden er det helt unødvendigt, da arbejdskraften findes indenfor EU’s egne grænser, siger han.

Mest brugt er en ordning kaldet fast track. Her kan godkendte virksomheder søge om arbejdstilladelser til deres ansatte efter forskellige kriterier.