Så skete det, mange gik og ventede på: De offentligt ansatte har fredag varslet konflikt i kommuner og regioner med start onsdagen efter påske - 4. april.

Officielt blev beslutningen truffet ved et repræsentantskabsmøde fredag formiddag i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler løn- og arbejdsforhold for de ansatte i regioner og kommuner.

- De offentlige arbejdsgivere i staten, kommunerne og regionerne er i færd med at sætte afgørende dele af den unikke danske sammenhængskraft ud af spil. Derfor er vores konfliktgrundlag, at der skal være fremskridt og ikke forringelser for alle ansatte i kommuner og regioner, lyder det i en fælles erklæring fra Forhandlingsfællesskabet.

Tidligst efter påske

Efter tre sammenbrud ved forhandlingsbordet inden for en uge, erklærer alle de faglige organisationer sig altså parate til at gå i konflikt. De statsansatte varslede konflikt allerede onsdag den 28. februar.

En konflikt træder dog tidligst i kraft 4. april, da der skal sendes to varsler. Desuden er der kaldt til flere møder i Forligsinstitutionen i næste uge. Forligsen kan også udsætte konflikten.

En af de afgørende knaster, der har ført til sammenbrud på sammenbrud, er lønnen.

Forhandlingsfællesskabet understreger, at de offentligt ansatte har accepteret lave lønstigninger ved flere overenskomster: “Kriseforlig”, fordi Danmark havde problemer efter finanskrisen.

Men nu går det bedre. Og derfor skal de offentligt ansattes lønudvikling også afspejle de privatansattes, lyder deres krav.

Forringelser af vores medlemmers arbejdsvilkår

Men det ønske er langt fra blevet imødekommet af de offentlige arbejdsgivere ved forhandlingsbordet, lyder kritikken fra Forhandlingsfællesskabet formand, Anders Bondo Christensen. Tværtimod:

- De offentlige arbejdsgivere bruger overenskomstforhandlingerne til udgiftspolitik frem for at gå ind i reelle aftaleforhandlinger med os. En del af financieringen af den offentlige sektor skal ske gennem en forringelse af vores medlemmers arbejdsvilkår. Det vil vi ikke være med til. Derfor er en del af vores konfliktgrundlag, at vi vil have en reallønsudvikling, der modsvarer lønudviklingen i den private sektor, siger Anders Bondo Christensen.

En anden del af konfliktgrundlaget er den betalte spisepause. Finansministeriet har skabt stor usikkerhed om dén rettighed for de statsansatte.

Men også de ansatte i kommuner og regioner har haft et behov for at få vished om, at den rettighed ikke bare kan forsvinde. Men dér har arbejdsgiverne ikke vist vilje, lyder det fra Forhandlingsfællesskabet.

Vi forsvarer hele den danske model

Stilstanden i forhandlingerne om lærernes arbejdstidsregler er også en del af konfliktgrundlaget. Lærernes arbejdstid har siden regeringsindgrebet i 2013 været bestemt ved lov og ikke i en overenskomst. Det har de ansatte sat som ultimativt krav, at der skal laves om på.

Men heller ikke dér, har arbejdsgiverne strukket hånden ud, mener de ansatte.

Derfor er organisationerne altså nu parate til at udtage mellem 10 og 15 procent af alle deres medlemmer til konflikt.

- Nu vil vi have reelle, ordentlige overenskomster. Det, vi har gang i lige nu, er også at forsvare hele den danske aftalemodel på det offentlige arbejdsmarked, siger Anders Bondo Christensen.