Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

De riges børn bliver i højere grad selv rige – og de fattiges børn fattige. Nye tal viser, at stigende ulighed ændrer Danmark og skaber et mere fastlåst samfund.

Arkivfoto

Ulighed skaber dynamik.

Det har liberale politikere hævdet i årevis, og i sidste uge hørte vi det igen:

»Drop venligst den evindelige snak om faren ved stigende ulighed. Når uligheden stiger, sker det fordi, at nogen bliver rigere. Det er ikke et problem,« skrev politisk ordfører for Liberal Alliance, Christina Egelund, på jp.dk.

Jo, Christina Egelund, det er et problem!

Dagen før kom en ny analyse. Den viser, at stigende ulighed ændrer Danmark, og at unge i højere grad havner på samme sociale hylde som deres forældre. Vi låses mere fast end før.

Ulighed fører til »klasseadskillelse«

Uligheden stiger i mange vestlige lande. Det startede i USA og Storbritannien, og konsekvensen viste sig allerede for en del år siden – faldende social mobilitet. Unge havner oftere i samme samfundslag som deres forældre.

Den verdensberømte sociolog Robert Putnam har kortlagt hvorfor: Stigende indkomstforskelle fører til øget »klasseadskillelse« i boligområder og skoler. Folk med høje indkomster klumper sig sammen i velhaverenklaver, mens de lave indkomster isoleres i sociale ghettoer.

Derfor har unge fra lavindkomst-familier ikke længere de netværk blandt skolekammerater og lokale foreninger, der tidligere hjalp mange på vej.

Øget ulighed fører således også til større geografisk og kulturel afstand mellem de sociale klasser.

Er også kommet til Danmark

Uligheden begyndte at stige i Danmark 10-15 år senere. Og nu ser vi de samme konsekvenser som i USA og Storbritannien.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 2000 var det 25 procent fra den fattigste femtedel, der som 35-årige var samme sted som forældrene – i dag er det næsten 35 procent. Lavindkomsterne er ofte familier på overførselsindkomst, og dette går mere end tidligere i arv fra forældre til børn.

Samtidig er også toppen i samfundet ved at lukke sig om sig selv. I 2000 var det 27 procent fra den rigeste femtedel, der var samme sted som voksne – nu er det 32 procent. Unge træffer mange vigtige valg, men vigtigst af alt er at »vælge« de rigtige forældre.

Også herhjemme lever høje og lave indkomster mere adskilt end før. Unge fra lavindkomst-familier vokser op i storbyernes udsatte boligområder eller i »Udkantsdanmark«. De velstillede isolerer sig i velhaverenklaver og eksklusive privatskoler. Det socialt blandede skolemiljø, der skaber en positiv »klassekammerateffekt« og løfter de svage, er blevet sjældnere.

Politikerne hylder den sociale mobilitet: Unge skal styres af lyst og evner, ikke af forældrenes baggrund. Øget ulighed gør dét til tom snak. Vi er ved at skabe et mere klassedelt samfund.