Nye reformer af arbejdsmarkedet skal køre i tre hovedspor, der primært handler om opkvalificering, lyder det.
I mange år har dansk beskæftigelsespolitik handlet om at få flere ud i arbejdsstyrken ved at skære i velfærdsydelser såsom kontanthjælpen, integrationsydelsen og sygedagpenge.
Det skal kunne betale sig at arbejde, har det lydt.
Men den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det mest afgørende for at øge arbejdsudbuddet.
Det skriver Information.
- Vi skal selvfølgelig udvise nultolerance over for typer som Dovne Robert. Men der er folk, som bliver pisket meget hårdt, som simpelthen ikke kan arbejde.
- Måske fordi de ikke har kompetencerne, eller fordi de ikke kan arbejde så lang tid, som vi beder dem om. Derfor vil den nye regering slå ind på en ny reformkurs, siger Peter Hummelgaard til Information.
Onsdag indledte han forhandlingerne om en hjælpepakke til de mest trængte børnefamilier på integrationsydelse og kontanthjælp i Danmark. Mellem 250 og 300 millioner kroner skal gå til et børnetilskud.
Og en kommission ser på, hvordan man kan skrue ydelsessystemet sammen på en anden måde.
Tiltaget vil ifølge den liberale tænketank Cepos mindske arbejdsudbuddet med 400 personer. Det har affødt kritik fra blandt andre tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V), der står bag integrationsydelsen.
Den nye beskæftigelsesminister mener, at diskussionen er kørt af sporet.
- Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole, siger Hummelgaard til Information.
De nye reformer af arbejdsmarkedet skal ifølge Peter Hummelgaard køre i tre hovedspor. De handler først og fremmest om opkvalificering, så flere får kompetencerne til at tage de job, der er.
Det gælder blandt andet flygtninge og indvandrere, mens eksempelvis indvandrerkvinder ikke skal have lov til at sidde fast på kontanthjælp.
Herudover skal der kigges på, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Og endelig handler det om at få dem over pensionsalderen, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, til at blive.
/ritzau/
